59-årig har lavet et usædvanligt skifte: “Jeg kan næsten ikke snakke godt nok om det”

Hun har egentlig ikke nogen stor lyst til at tale om det. Det fornemmer man, og det italesætter Nanna Krogh også hurtigt. Nu handler det om fremtiden og ikke fortiden. Men det er bare en vigtig brik i den historie, du skal til at læse. 

Vi møder 59-årige Nanna Krogh uden for Bornholms Hospital i Rønne, hvor hendes humør og energi i den grad lægger sig ud med det solbeskinnede forårsvejr. Her langt inde i voksenlivet har hun nemlig – som hun selv formulerer det – fundet en ny energi og glæde ved at skifte journalistik ud med sygepleje.  

"Det er jo vildt, som folk er søde til at sige, at det er fedt og sejt. Det synes jeg jo ikke selv. Jeg er bare gået i gang med et studie ligesom en masse andre gør. Men det er selvfølgelig usædvanligt.” 

“Det er ikke farligt, kan jeg sige. Det er ligesom, man får frigivet noget energi, og det er en aha-oplevelse. Det er helt fantastisk, og jeg kan næsten ikke snakke godt nok om det,” siger Nanna Krogh til Sygeplejersken.

Fra chef til sygeplejestuderende 

Bornholmske Nanna Krogh har de sidste 38 år arbejdet i mediebranchen og har de eneste 26-27 år fungeret som redaktionschef for øens dagblad, Bornholms Tidende.  

“Så jeg er ikke helt ung, selvom jeg er sygeplejestuderende,” siger hun og bryder ud i latter.  

Hun understreger, at hun har været glad for sit arbejde med journalistik på dagbladet, som har været “en fantastisk arbejdsplads”. Der skulle dog ske noget nyt, og hun ville gerne blive boende på Bornholm i børnenes barndomshjem i Rønne. Så hun kiggede sig omkring, læste op og valgte at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen.  

“Jeg forelskede mig mere og mere i den kombination af humanvidenskab, samfundsvidenskab og naturvidenskab, der bliver flettet ind i hinanden og giver en helhed i uddannelsen. Man kommer til at se mange ting fra forskellige aspekter. Det er vigtigt, at man kan sin anatomi og fysiologi, men det er også vigtigt at kunne kommunikere med folk på den rigtige måde og give den rigtige omsorg,” siger Nanna Krogh, som nu går på tredje semester på Bornholms Sundheds– og Sygeplejeskole på Bornholm.  

Sygeplejerske ligesom min mor 

Sygeplejen er stadig et helt nyt fag for Nanna Krogh, men det er faktisk ikke helt ukendt i familien. Hendes mor er selv tidligere sygeplejerske. Et faktum, der dog ikke har spillet nogen rolle i karriereskiftet, understreger hun. Men det har givet en fornyet respekt for faget og forælderen.  

“Nu taler jeg med hende om det på en helt anden måde, og jeg har fået en kæmpe respekt for dét, hun har lavet. Nu tænker jeg: ‘Gud, det er min mor’, hun ser sgu sejere, end jeg lige troede,” fortæller Nanna Krogh med et smil, inden tonefaldet igen fattes i alvor: 

“Men nu kan jeg se, hvor meget ansvar man har som sygeplejerske.” 

I virkeligheden er hun svært begejstret for at lære en hel masse nyt i sit nye fag. Især at koble teori til praksis baner vejen for en del entusiasme i den nye tilværelse som studerende.  

“Det er megafedt, når man kan gå ud og gøre noget af det, man har lært teoretisk, og se hvordan det virker i praksis. Det er meget motiverende. Nu har vi lige haft om personcentreret omsorg, og når man prøver at gøre dét på den måde og så ser, at det virker. Det er helt vildt, synes jeg.”  

Har skiftet været svært? Nej, mener hovedpersonen selv. Faktisk har det været en befrielse at skifte spor i en sen alder og sætte sig for at lære en masse nyt. 

“Jeg har jo siddet ved en computer hele mit liv og fået ondt i nakken, så nu skal jeg lære at lægge en PVK. Og det vil jeg bare være en haj til, så det håber jeg også, jeg kan lære,” siger hun.  

En helt anden karriere med action  

Når man i alder af 59 år er studerende, så siger det også sig selv, at der er et kortere tidsrum at udøve sit nye fag i, når man er færdig. Det ved Nanna Krogh selvfølgelig også godt. Hun vil have seks og et halvt år, til hun bliver folkepensionist, når hun er færdiguddannet.  

Alligevel er drømmene mange. Hun er ret sikker på, at fremtiden skal foregå på et hospital, efter hun har været i praktik på et sengeafsnit. 

“Jeg kunne godt tænke mig, at det var en arbejdsplads med lidt action. Der må godt være lidt gang i den. Sådan er jeg nok som type, så jeg tænker, at det er megafedt at være ude på hospitalet, ” siger Nanna Krogh og uddyber:  

“Det eneste, jeg synes, er ærgerligt, er, at der er en masse ting i det nye fag, jeg ikke kan nå, fordi jeg har den alder, jeg har. Men det skal ikke stoppe mig.”