Ældreminister: ”Måske skal vi tale om kompetencer i stedet for uddannelse i ældreplejen”

Lysene fra juletræet i Ældreministeriets reception spejler sig i vinduerne, der vender ud mod gaden. Klokken er halv tre om eftermiddagen, men det er allerede så småt ved at blive mørkt udenfor. Dorthe Boe Danbjørg har et friskt vindsus i hælene, da hun kommer blæsende ind ad døren med sin hvide cykelhjelm under armen.

Det er onsdag den 18. december, dagen før regeringens nye ældrelov forventes vedtaget i Folketinget. I den anledning har Sygeplejersken sammen med Dansk Sygeplejeråds forkvinde sat ældreminister Mette Kierkgaard (M) stævne i hendes egne gemakker til en snak om sammenhængen mellem sygeplejen og ældreplejen. 

Eller rettere, helhedsplejen.

En gnidningsfri sammenhæng

Da regeringen lancerede sit udspil til ældrereformen i starten af året, gik det ikke ubemærket hen, at sygeplejen ingen steder var nævnt. Af udkastet til ældreloven fremgik det heller ikke umiddelbart, at sygeplejersker skulle være en del af helhedsplejen, til trods for at ældre borgere ofte har komplekse kroniske sygdomme, der kalder på det sygeplejefaglige blik. 

Det fik flere aktører, herunder Dansk Sygeplejeråd, til at efterlyse en kobling til sundhedsområdet. Hvordan kunne man tale om det gode ældreliv uden også at tale om sundhed og sygepleje, lød spørgsmålet? Det blev besvaret – sådan da – i september, da regeringen præsenterede sit bud på et andet af årets store politiske omsving: Sundhedsreformen. 

Ifølge den skal kommunerne nemlig varetage både ældreplejen, helhedsplejen og den almene sygepleje. Dermed er banen kridtet op til, at sygeplejen bliver en del af helhedsplejen.

Hvordan vides ikke endnu, men Mette Kierkgaard er rigtig tilfreds med, at grundstenen til en kobling nu er lagt.

”Jeg er jo fuldstændig enig i, at man bliver nødt til at kæde ældre og sundhed sammen. Det gode ældreliv handler jo om det hele menneske,” siger ældreministeren som noget af det første, da vi er blevet vist ind og bænket på hendes kontor.

”Derfor har vi også i ældreaftalen forpligtet os på, at der skal være en gnidningsfri sammenhæng mellem ældreplejen og sundhedsområdet.”

Hvordan ser du koblingen mellem sygeplejen og helhedsplejen?

”Jeg er utroligt glad for, at den almene sygepleje nu bliver integreret i helhedsplejen. Det giver fantastisk god mening, at alt det, der foregår i den almene daglige sygepleje ude hos borgerne bliver hægtet på, så vi får en mere helstøbt helhedspleje. Sammenhængen mellem helhedsplejen, akutsygeplejen og de hjemmebehandlingsteams, som sundhedsreformen lægger op til, bliver også en af de helt store opgaver, vi skal sikre en god løsning på,” siger Mette Kierkgaard.

Hun ser det som en klar forbedring af status quo, at der fremover kommer til at være to separate teams, der skal finde ud af at samarbejde med hinanden rundt om borgeren.

”Det giver alt andet lige en bedre forudsætning for, at vi kan lykkes med den kobling end hvis vi har flere forskellige adskilte faggrupper, der i en lovgivningsmæssig sammenhæng ikke er hægtet sammen, som jo er tilfældet i dag. Nu skal vi så finde ud af, hvordan vi lykkes med det, og det bliver en udfordring. Hvis det var nemt, havde vi jo lavet nogle skarpere snitflader for det i sundhedsreformen allerede,” fortæller Mette Kierkgaard.

Undgå nye sektorovergange

Dorthe Boe Danbjørg lytter og nikker.

Hun er enig med ældreministeren i, at opgaven med at sikre samarbejdet mellem helhedsplejen og behandlingsteamsene er væsentlig. Hun påpeger dog, at akutsygeplejen allerede mange steder er integreret i den kommunale sygepleje – den, som fremover kommer til at hedde den almene sygepleje.

”Nogle steder er det i forvejen sådan, at du den ene dag kører for den kommunale sygepleje og for akutsygeplejen den næste. Det er de samme sygeplejersker, der gør det, og de er alle blevet opkvalificeret til at kunne løfte den opgave. Derfor er det virkelig vigtigt, at der ikke bliver skabt nye barrierer med de nye reformer,” siger hun.

Er nye sektorovergange noget, der bekymrer dig i forhold til ældreloven og sundhedsreformen?

”I Dansk Sygeplejeråd arbejder vi for, at det ikke må ske. Vi er optaget af, at både sundhedsreformen og ældrereformen bliver en succes. Det skal være sådan, at det fremover bliver lige så nemt som det er i dag at ringe til akutsygeplejersken eller stikke hovedet forbi og spørge: Vil du lige køre med ud til Fru Hansen, for der er noget, jeg er i tvivl om. Det bliver for mig at se noget af det allervigtigste for, at ambitionerne kan blive til virkelighed,” svarer Dorthe Boe Danbjørg. 

Hun fortsætter: 

”Der kommer stadig til at være mange potentielle overgange og mange aktører rundt om borgeren: Almen praksis, helhedsplejen, akutsygeplejen, hjemmebehandlingsteams og det udvidede behandlingsansvar for sygehusene. Derfor skal vi virkelig være opmærksomme på at skabe god sammenhæng for den ældre borger og netop få tænkt sundhed sammen med det gode ældreliv.”

Dorthe Boe Danbjørg smiler og kigger på Mette Kierkgaard, der lytter opmærksomt.

”Nogle gange er jeg jo måske lidt fræk, når jeg f.eks. påpeger, at det kan godt være, at I politikere ofte siger, at det ikke er en sygdom at blive gammel, men vi kan jo se sort på hvidt, at risikoen for at udvikle kroniske sygdomme og flere forskellige sygdomme stiger med alderen. Vi ved også, at der er et kæmpe overlap mellem borgere, der både får praktisk bistand og sygepleje- og sundhedsydelser. Så der er al mulig grund til at tænke sygeplejen med i helhedsplejen,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Selvbestemmelse skal forenes med sundhed

Umiddelbart er Mette Kierkgaard slet ikke uenig med Dansk Sygeplejeråds forkvinde – selvom hun har et lille men, hun gerne vil tilføje.

”Det er klart, at risikoen for sygdomme stiger, jo ældre du bliver. Det er også rigtigt, at vi politikere ynder at sige, at alderdom ikke er en sygdom. Jeg mener bare, at det også er vigtigt at se de ældre borgere som andet og mere end deres sygdomme. Og tror faktisk, at kernen handler om at forene de to regimer,” siger hun og fortsætter:

”Vi vil med ældreloven gerne give de ældre borgere mere selvbestemmelse i deres liv, men det er klart, at der også er nogle sygeplejefaglige beslutninger, det almindelige menneske ikke skal inddrages i. Det, vi gerne vil give de ældre indflydelse på, er f.eks. hvornår de gerne vil have vasket hår. Om de helst vil i bad om morgenen eller om aftenen. Om de hellere vil bruge tiden på noget andet end det, der er skemalagt på forhånd i en minutiøst tilrettelagt køreplan. Vi ved fra ældreforskningen, at selvbestemmelse giver ældre mennesker meget større livskvalitet – ja, faktisk er det én af de allervigtigste faktorer i et godt ældreliv. Det er den selvbestemmelse, vi skal have til at gå hånd i hånd med sundhedsområdet og finde en balance for,” forklarer Mette Kierkgaard.

Hvordan ser du sygeplejerskernes rolle i den balance?

”Jeg synes jo som udgangspunkt, at alle faggrupperne omkring den ældre er vigtige. Med det sagt, så er der ingen tvivl om, at det i forhold til det sundhedsfaglige område er virkelig betydningsfuldt, at vi også får sygeplejefagligheden med i helhedsplejen. Der er jo allerede nogle kommuner, der er gået i gang med at integrere sygeplejen i helhedsplejen og fra dem hører vi, at det er en kæmpe fordel at have sygeplejerskerne med i puljen,” svarer Mette Kierkgaard.

Ufaglært arbejdskraft er problematisk

En ting er de forskellige faggrupper, der skal arbejde sammen rundt om den ældre borger. En anden er andelen af ufaglærte medarbejdere på sundhedsområdet og i ældreplejen, som er støt stigende. 

En opgørelse fra FOA fra juli i år viser f.eks., at antallet af ufaglærte medarbejdere i ældreplejen er steget i 91 ud af 98 kommuner over de sidste fem år og at næsten 25 pct. af de ansatte på landsplan var ufaglærte.

Den udvikling ser Dorthe Boe Danbjørg som problematisk, fortæller hun ældreministeren.

”Vi har en reel udfordring med at skaffe tilstrækkeligt med uddannet arbejdskraft, og det inkluderer ældreområdet. Der mangler desværre både sosu-hjælpere og -assistenter. Det har en betydning for den sygepleje og omsorg, der bliver leveret til borgerne, og det er et område, hvor sygeplejersker er virkelig vigtige for at sikre fagligheden,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Hun peger på bl.a. APN-uddannede sygeplejersker som en faggruppe, der kan forene et stærkt sundhedsfagligt blik med behovet for selvbestemmelse hos den enkelte ældre borger.

”Jeg vil i øvrigt heller ikke underkende de ufaglærte medarbejderes indsats, for de går på arbejde og gør deres bedste ud fra de forudsætninger, de har. Men jeg er grundlæggende bekymret for, at der er et stigende antal af ufaglærte, der tager sig af nogle af vores svageste borgere. Jeg synes ikke, det harmonerer med de ambitioner, vi har på ældreområdet og i sundhedsvæsnet, for man kan f.eks. ikke se på Fru Hansen, om hun er dehydreret, hvis man ikke har en sundhedsfaglig uddannelse. Derfor er der behov for, at der er nogle tæt på borgerne, der kan stille de rigtige spørgsmål og sørge for, at de rigtige beslutninger bliver truffet,” forklarer Dorthe Boe Danbjørg.

Opkvalificering er vigtigt - men

Mette Kierkgaard varer sig dog umiddelbart for at gå med på forkvindens præmis om, at opkvalificering af ældreplejen kræver mere uddannelse. 

”Det er klart, at når vi lægger så mange æg i en kurv, der kræver dygtige medarbejdere, så skal de også netop være dygtige. Jeg synes dog, vi skal passe på med at udstøde en hel gruppe medarbejdere, for der er også mange dygtige ufaglærte, så måske skal vi tale om kompetencer i stedet for uddannelse. Men selvfølgelig er vi enige om, at opkvalificering er vigtigt for, at de medarbejdere, der er omkring den ældre får de rette kompetencer,” siger hun.

Men hvordan sikrer vi så, at de har de rette kompetencer?

”Alene det, at man fremover kommer til at indgå i et stærkere fagligt fællesskab skulle gerne være med til at styrke kompetencerne hos medarbejderne og gøre, at man føler sig mere sikker og stærk i sine opgaver. I helhedsplejen skal det jo helst være sådan, at du ikke bare får stukket en køreseddel i hånden og så skal ræse afsted med 117 kilometer i timen, selvom du ikke er klædt på til det,” svarer Mette Kierkgaard.

Hun fortsætter:

”Den måde, vi indretter helhedsplejen på nu, skulle gerne gøre det lettere for medarbejderen at sige det højt, når der er noget, der er svært, og gøre det lettere for dem at hente hjælp hos de andre faggrupper. Men jeg synes i det hele taget, vi skal blive mere nysgerrige på, hvordan vi udnytter kompetencer hos de ufaglærte medarbejdere bedst muligt.”

Omsorgsarbejde kræver uddannelse

Det svar er Dorthe Boe Danbjørg ikke helt tilfreds med.

”Da Robusthedskommissionen kom med sin anbefaling om flere ufaglærte medarbejdere i sundhedsvæsnet, var det ikke en anbefaling, vi kunne stille os bag i Dansk Sygeplejeråd. Men i kommissionen havde vi bl.a. mange diskussioner om, om vi overhovedet kan undvære ufaglærte medarbejdere, som det er i dag. Jeg kunne dog personligt godt tænke mig, at vi drømte lidt større. Tænk, hvis alle i ældreplejen og sundhedsvæsnet havde en form for sundhedsfaglige uddannelse og hvad vi så kunne udrette. Jeg tror, vi ville komme meget tættere på at kunne indfri vores ambitioner,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Mette Kierkgaard bryder ind.

”Igen vil jeg gerne understrege, at jeg er helt enig i, at ældreloven kræver kompetenceudvikling hos medarbejderne i ældreplejen. Men for at vende tilbage til spørgsmålet om, hvordan vi så sikrer de kompetencer, så er det jo også et spørgsmål om, hvor man så får de kompetencer henne. Er det i det praksisnære eller er det inde på skolebænken? For mig at se er det jo nok begge steder, men den praksisnære kompetenceudvikling kan i hvert fald også en masse ting,” siger hun og fortsætter:

”Jeg tror sådan set, vi er enige om, at ingen medarbejdere skal stå med en opgave, de ikke har kompetencerne til at løse. Det er ikke fair over for borgerne, men absolut heller ikke for medarbejderne. Ingen tvivl om, at kompetencer betyder meget. Jeg tror bare, der er flere måder, man kan erhverve dem på.”

Hvad tænker du om ældreministerens pointe med, at der kan være andre veje til kompetencer end skolebænken, Dorthe Boe Danbjørg?

”Jamen jeg tænker, at praksislæring naturligvis er en afgørende del af kompetenceudvikling. I sygeplejerskeuddannelsen er det jo også cirka 40 pct. af uddannelsen, der foregår i praktik, så den form for læring anerkender vi fuldstændig i Dansk Sygeplejeråd,” svarer hun.

Hun tænker sig om et øjeblik.

”Men mit udgangspunkt er også, at vi i et så rigt samfund som vores skylder hinanden at uddanne den arbejdsstyrke, der er. Og mit ønske er, at sundhedsarbejde, omsorgsarbejde og sygepleje også skal have status af, at det er noget, der kræver en formel uddannelse og nogle stærke faglige kompetencer. Det er ikke noget, vi bare kan, fordi vi er kvinder eller særligt omsorgsfulde,” siger Dorthe Boe Danbjørg.