Blandt landets farligste: ”Jeg føler mig både tryg og sikker her”

”Det her er vores retssal,” siger sygeplejerske Neels Roming og kigger rundt i det store, højloftede lokale.

Ved første øjekast er der ikke meget, der afslører, at rummet faktisk fungerer som en retssal – kun et lille, kvadratisk skilt på den anden side af døren giver et praj. Grunden til, at der er en retssal på afdelingen, er for at håndtere de juridiske procedurer, der er relateret til patienter, der er anbragt der.

Psykiatrisk sygeplejerske Sebastian Andersen træder ind i lokalet, trækker en stol ud fra det store bord og sætter sig. Udenfor retssalen markerer en sikkerhedssluse med røntgenmaskine, metaldetektor, vagter og kropsvisitering overgangen til resten af afdelingen. En sikkerhedsprocedure, de fleste kender fra lufthavne.

Rundt om bygningen står flere høje pæle med overvågningskameraer, og massive metalhegn omkranser området. Både Sebastian Andersen og Neels Roming er sygeplejersker på Sikringsafdelingen i Slagelse, der i daglig tale omtales Sikringen.

Sikkerheden ligger i detaljerne

Sikringen er en særligt sikret landsafdeling under retspsykiatrien, der i øjeblikket huser landets 30 mest syge, behandlings- og plejekrævende psykisk syge patienter. Ved årsskiftet vil Sikringen være udvidet og huse 35 patienter fordelt på fire afsnit.

Alle, der er indlagt på Sikringsafdelingen, er der på baggrund af en dom eller en afsigelse af et farlighedsdekret fra Justitsministeriet. Cirka 20 ud af 30 patienter er indlagt på baggrund af et farlighedsdekret.

Sikkerheden på Sikringen handler ikke kun om metaldetektorer og overvågningskameraer. Den ligger i detaljerne, en struktureret hverdag og i samarbejdet mellem personalet.

På en typisk arbejdsdag arbejder personalet i treholdsskift, og der er altid en minimumsnormering af personale for at sikre, at sikkerheden opretholdes. Der er også et særligt fokus på den såkaldte mandenormering.

”90 pct. af patienterne er mænd. De skal have nogle relationer, de kan spejle sig i, så dét, at vi har flest mænd ansat, handler i høj grad om relationsdannelse. Men der er også en del, der handler om fysisk styrke. Patienterne bliver indimellem meget dårlige og fysisk udadreagerende, og når de får det sådan, er vi nødt til at hjælpe dem ud af situationen,” fortæller chefsygeplejerske på Sikringen, Anne L. Eisenhardt.

Normalt må arbejdspladser ikke henvende stillinger til et bestemt køn, men Justitsministeriet har givet Sikringen dispensation fra ligebehandlingsloven, der forbyder forskelsbehandling. Derfor må Sikringen gerne henvende stillinger til mænd.

Dagligdagen på Sikringen

Dagene på Sikringen er tilrettelagt nøje: Alt fra, hvornår der er morgenmad, til hvornår døren låses om aftenen. Intet bliver overladt til tilfældigheden.

”Vi har en helt fast struktur i forhold til, hvordan afsnittet kører. Det betyder, at der er faste tidspunkter for alt,” siger Sebastian Andersen og tilføjer:

”Der kan selvfølgelig opstå akutte situationer, hvor alarmen går, og så skal vi løse dem uanset hvad.”

Som sygeplejerske på Sikringen har man mange forskellige opgaver. Anne L. Eisenhardt fortæller, at der er meget kompleks sygepleje på Sikringen.

”Jeg tror ikke, at man finder et sted i Danmark, hvor der er mere kompleks sygepleje. Der er rigtig meget somatik, fordi patienter ikke kun fejler noget psykisk. Derudover lægger sygeplejerskerne sygeplejefaglige planer, og det er dem, der er ansvarlige i forhold til den sygeplejefaglige udvikling,” siger hun og tilføjer:

”Ca. 80 pct. af vores sygeplejersker er specialuddannede i psykiatri. Vi tror på, at veluddannet personale gør en forskel for patienterne, for når du ved, hvad du gør, skaber det en tryghed for alle. Vi har patienter, som får meget medicin og som kræver meget pleje, så sygeplejerskerne skal både have styr på den grundlæggende sygepleje og på psykiatri.”

Sebastian Andersen fortæller, at de, på trods af patienternes farlighed, bruger de mest tid på sygepleje.

”Det er ofte, vi spiller spil, hører musik og inviterer til forskellige fællesarrangementer såsom banko og grillaften. Vi sætter samværet med patienterne i højsædet for at yde den bedst mulige sygepleje, så patiententer får oplevelsen af en meningsfuld hverdag,” siger han.

Sikkerhed

Sebastian Andersens og Neels Romings overfaldsalarmer bipper regelmæssigt med et insisterende bip for at sikre, at de fungerer. Det er en konstant påmindelse om den potentielle fare, men det er samtidig en kilde til tryghed.

Overfaldsalarmen er en nødvendighed. Patienterne på Sikringen er meget syge. Hvis en medarbejder trykker på alarmen, går der ikke længe, før der står kollegaer, som kan hjælpe med at håndtere situationen.

”Over 90 pct. af patienterne på Sikringen har en lidelse inden for skizofrenispektret. Når man er indlagt på Sikringen udgør man en vedblivende fare pga. sin sygdom,” fortæller Anne L. Eisenhardt.

For at sikre sikkerheden har man som ny medarbejder et fire ugers introduktionsforløb, hvor man i starten er med erfarent personale på følgevagter, hvor man skal observere, lære og lytte. Derudover får man en kontaktperson, der sørger for, at den nyansatte når de ting, man skal igennem. Når man har været igennem de fire uger, skal man gerne være klædt på til at kunne gå ud og varetage sikkerheden og behandlingen af de svære, syge og farlige patienter, forklarer Sebastian Andersen, der har arbejdet på Sikringen siden 2008.

Derudover er der en mentorordning i det første år, og så skal man på en særlig sikkerhedsuddannelse, der tager 16 dage og som afsluttes med en eksamen. Sikringen har desuden ansat G4S-vagter, der hjælper med at opretholde ekstra sikkerhed.

Mere rå over tid

Patienterne på Sikringen er så syge, at de er nogle af landets 30 farligste, og de egner sig ikke til en almindelig retspsykiatrisk afdeling eller et fængsel. Det betyder også, at der indimellem opstår voldsomme hændelser på afdelingen.

Sebastian Andersen fortæller, at man vænner sig til det over tid.

”Jeg havde ikke været herinde særligt længe, før voldsomme hændelser blev normale. Både hændelser, fastholdelser og alarmsituationer,” siger Sebastian Andersen og tilføjer:

”Jeg kan huske, at jeg tog mig selv i at stå på en stue og åbne en bæltekasse, og jeg tænkte over, hvor hurtigt det kom til at føles helt normalt. Men jeg synes, at det er vigtigt, at vi taler med hinanden om, hvad det er, vi gør.”

Han understreger følelsen af at blive mere rå over tid.

”Man vænner sig til at bruge tvang og blive slået efter. Vi, personalet, forsøger at tale med hinanden om, hvad det er, vi står i til hverdag,” siger han og understreger vigtigheden af det faglige og kollegiale fællesskab.

På trods af de voldsomme hændelser er det sjældent, at ansatte kommer alvorligt til skade. Det skyldes ikke mindst de gode kollegaer på afdelingen. ”Mine kollegaer har altid min ryg,” siger Sebastian Andersen med overbevisning i stemmen.

Personalet på Sikringen har supervision med eksterne en gang om måneden. Anne L. Eisenhardt fortæller, at hvis der har været særlige hændelser, har de iværksat defusing og debriefing.

”I nogle perioder kan vi have nogle særligt krævende patienter, hvor vi får etableret målrettet supervision, som handler om patienten, så personalet bliver bedre i stand til at kunne håndtere det,” siger hun.

Kompleksiteten

Selvom Sikringen af mange udenforstående opfattes som et barskt sted – Sebastian Andersen fortæller endda, at nogle omtaler Sikringen som en ”betonpsykiatri", hvor man låser døren og smider nøglen væk - er der i virkeligheden meget mere på spil end blot at låse patienter inde.

”Der er meget stigma omkring, at vi har de farligste patienter, så derfor må det være farligt at gå på arbejde her. Men jeg føler mig både tryg og sikker her,” fortæller Neels Roming, der har været ansat på Sikringen siden august i år.

For Sebastian Andersen handler det mest om at hjælpe nogle af de mest forpinte mennesker i samfundet.

”På Sikringen ser vi den rene sindssygdom. Patienterne er ikke på stoffer eller andet. De bliver behandlet så godt, som de kan. Jeg synes, det giver en faglig tilfredsstillelse at kunne hjælpe de her mennesker i deres, for nogen, meget forpinte hverdag,” siger han.

Både Sebastian Andersen og Neels Roming er enige om, at der er mange komplekse elementer. For selvom de fortæller om, at der kan opstå voldsomme hændelser, føler de sig trygge på deres arbejde. Det forklarer de bl.a. med, at de har gode og fagligt dygtige kollegaer, som er klar til at hjælpe dem, hvis de har brug for det.

Udvidelse på vej

I dag er der 30 pladser på Sikringen fordelt på tre afsnit, men i slutningen af året udvides afdelingen med et ekstra afsnit med plads til 10 patienter. I starten vil man dog kun tage fem af pladserne i brug.

”Det er alle fem regioner, der betaler for udvidelsen, og det er en beslutning, der er taget for længe siden. En patient koster ca. fire millioner kroner om året, og det bliver ikke en halv normering, men én normering, som kan varetage opgaverne, fordi vi sikrer den sikkerhed, patienterne har brug for,” siger Anne L. Eisenhardt.

Udvidelsen sker efter flere år med ventelister til Sikringen, for inden for retspsykiatrien er der en stigning af patienter. Ifølge Region Sjælland er manglen på pladser i retspsykiatrien en national problemstilling.

I forbindelse med udvidelsen af Sikringsafdelingen og retspsykiatrien har psykiatrien i Region Sjælland stået overfor en omfattende rekrutteringsproces.

Anne L. Eisenhardt fortæller, at de ikke er færdige med processen.

”Ligesom alle andre steder er rekruttering jo en udfordring. Oveni det er Sikringen et særligt sted med en særlig gruppe patienter. Vi skal bruge 25 medarbejdere, og vi har rekrutteret 10,” siger hun og tilføjer:

”Indtil videre er vi optimistiske. Jeg håber, at det lykkes, for det er et fantastisk sted at arbejde.”