En krise kommer sjældent alene

"Det kom bag på mig." 

Annemarie Hellebek var egentlig på ferie den 21. januar, da et strømnedbrud ramte hele Bornholm, og dermed også det hospital, hun er direktør på. Via generatorer kom strømmen på få sekunder tilbage på Bornholms Hospital, men vandtrykket faldt, fordi strømnedbruddet var på hele øen.  

“Jeg havde ikke forventet, at vandtrykket blev reduceret så hurtigt. Det influerer på almindelige hygiejnemæssige forhold og implicerer laboratoriedrift, operationsgange og vores dialyse,” siger Annemarie Hellebek om hændelsen, som hun mener, man håndterede godt, men:  

“Vi skal justere og opgradere for at kunne køre hospitalet under normale vilkår i 24 timer. Det er noget, vi skal arbejde med.”  

Strømsvigtets påvirkning af vandtrykket gjorde, at en række spørgsmål meldte sig på hospitalsgulvet. Må vi tage et glas vand? Må vi trække ud i toilettet? Må vi vaske hænder?  

“Det er interessant at vide, at det er det niveau, du skal ind i og tale om. Så er det i højere grad vores hygiejnesygeplejersker, vi skal involvere i beredskabsarbejdet, f.eks. i størrelsen af lagre af håndsprit,” siger hun og fortæller, at man evaluerer beredskabet efter hændelsen.  

Ifølge Annemarie Hellebek kan det være justeringer som f.eks. flere vandtanke eller nye arbejdsgange i konkrete situationer. Hun slår også fast, at der aldrig var mangel på drikkevand til patienter under strømsvigtet. 

Brug for mere trods anbefalinger  

Netop disse kædereaktioner, hvor nedbrud og forsyningssvigt af strøm eller vand har enorm indflydelse på samfundskritiske institutioner og faktorer, var også i fokus, da regeringen den 20. februar lancerede et totalberedskab og en akutpakke, hvor 1,2 milliarder kroner udmøntes på beredskabsområdet. 

Totalberedskabet indebærer bl.a. investeringer på 295 millioner kroner på sundhedsområdet. Heraf afsættes 220 millioner kroner til regionernes arbejde med at opgradere nødstrømskapaciteten på landets sygehuse, så de kan opretholde tæt på normal drift i minimum 24 timer. Desuden afsættes 75 millioner kroner til et såkaldt mobilt medicinsk modtagecenter til krisesituationer. Centret skal i krisesituationer modtage, fordele og behandle både civile og soldater, der er kommet til skade. 

”Vi har i Danmark et stærkt og velfungerende sundhedsvæsen, men i lyset af det alvorlige trusselsbillede skal vi sikre, at vi står bedre rustet til at håndtere større hændelser og kriser. Patienterne skal kunne have tillid til, at de kan blive behandlet, og at sygehusene kan holde driften kørende, hvis der opstår eksempelvis omfattende strømafbrydelser,” udtalte indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i forbindelse med lanceringen. 

I slutningen af januar kom Sundhedsstyrelsen med en ny vejledning til sygehusenes drift i tilfælde af forsyningssvigt. Hospitaler skal kunne opretholde deres drift i minimum 24 timer, hvis de bliver udsat for et omfattende strømsvigt. Herefter skal de kunne køre på nedsat drift i tre dage og med nøddrift i en uge.  

Den nye vejledning er lavet for at sikre, at sygehuse kan modstå større sikkerhedsmæssige hændelser, som kan ramme dele eller hele landet. I forbindelse med offentliggørelsen roste Rasmus Dahlberg, ph.d., lektor og viceleder ved Center for Samfundssikkerhed og Resiliens på RUC, vejledningen overfor Sygeplejersken, men:  

“Sådan en vejledning skal omsættes ude på hospitalerne. Det er lokalt, man ved, hvad der skal til af materiale, bemanding og hvilke arbejdsgange, personalet skal være opmærksom på i tilfælde af forsyningssvigt,” lød det.   

Pandelamper og powerbanks  

Men det gælder ikke kun hospitalerne. Det gælder også i kommunerne.  

Som en af de første kommuner gik Viborg Kommune i 2024 i gang med at designe en beredskabsplan for sundhed og omsorg, hvor et af målene var at kunne levere stabil sygepleje under et svigt af el, vand og varme i op til tre døgn. Her skal Skovvænget, som er et plejecenter i Bjerringbro, agere nødberedskab for ældre borgere med strømkrævende hjælpemidler i nærområdet, hvis ulykken er ude.  

“Vi har en stor sal, hvor vi har sat masser lys og stikkontakter op, hvis vi får brug for at hjælpe de borgere, der har strømkrævende hjælpemidler,” siger Susanne Glerup Persson, der er sygeplejerske og leder af plejehjemmet.  

Husets nødgeneratorer skal sikre halvdelen af matriklen herunder salen, at Skovvængets fire sygeplejersker vil få hjælp af andet sundhedspersonale, hvis udefra komne borgere skal hjælpes. Centeret har powerbanks, lanterner, pandelamper, batterier og engangsbækkener og –kolber, men har også bedt beboere om at have tæpper og batteridrevet lys. Derfor føler Susanne Glerup Persson sig tryg og sikker på, man kan opretholde normal drift i 24 timer:  

“Det vil jeg mene. Vi kan f.eks. også centralt fra lave et udtræk af, hvad for noget medicin borgerne skal have, og vi har sikret belysning, mad og drikke, så det burde vi være klar til.”   

“Vi skal klare os selv”  

Ifølge lektor Rasmus Dahlberg kræver det tre ting, hvis en beredskabsplan skal være en succes. Han siger, at planerne skal være klar, at de skal være velkendte og i sidste ende afprøvede. På landets østligste hospital mener man, at de nye anbefalinger og dens tidsangivelser for driften er fornuftige. Men:  

“Kan vi så leve op til det med det samme? Der vil være noget i det, der vil udfordre os,” siger Annemarie Hellebek.   

Hun mener, at den seneste hændelse har vist, at hospitalet er nået langt i sit beredskabsarbejde i en tid, hvor beredskab fylder mere end nogensinde før.  

"Jeg tror, vi er lidt længere end nogle af de store hospitaler, fordi de kan skabe redundans ved, at patienterne kan blive henvist til et andet hospital i nærheden, hvis strømmen går. Vi er godt klar over, at vi skal klare os selv,” siger hun.  

Der er stadig rekrutteringsudfordringer  

Den nye plan for totalberedskab samt vejledningen til sygehusenes drift i tilfælde af forsyningssvigt glæder Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, der længe har argumenteret for, at et godt beredskab også handler om at ruste sundhedsvæsenet til krisesituationer.  

“Et stærkt totalberedskab forudsætter et stærkt sundhedsberedskab. Sygeplejersker og andet sundhedspersonale er helt centrale, når Danmark rammes af kriser,” siger hun og understreger:  

“Hvis vi skal være bedre rustet, end vi var under covid-19, kræver det, at sundhedsvæsenet tænkes ind i det samlede beredskab. Det er man lykkedes med i Sverige, hvor sundhedsvæsenet er en integreret del af totalforsvaret med klare krav til beredskabsplaner, øvelser og forsyningssikkerhed. Den systematik skal vi lade os inspirere af.”  

Trods glæden over, at der nu sker noget på området, påpeger Dorthe Boe Danbjørg, at beredskabet kan få svært ved at følge med bemandingsmæssigt 

“Selvom det går bedre, så er sundhedsvæsenet stadig presset. Sygeplejerskerne har travlt, og det kan være svært at få vagtplanerne til at hænge sammen. Hvis vi skal have et reelt robust beredskab i både kommuner og regioner, skal kapaciteten følge med, og det kan være svært med de rekrutteringsudfordringer, der stadig er flere steder i sundhedsvæsenet i dag,” siger Dorthe Boe Danbjørg.  

Hun henviser til en ny undersøgelse, som viser, at 43 pct. af de ledende sygeplejersker mangler personale i deres enhed, og 56 pct. af dem vurderer, at den mangel påvirker kvaliteten af sygepleje og behandling negativt. Derudover siger næsten hver fjerde ledende sygeplejerske, at de har svært ved at få besat ledige stillinger.  

Se undersøgelsen fra DSR her