Nyhed
En værdig alderdom kræver de rette sundhedsfaglige kompetencer
Der mangler sundhedsfaglige kompetencer på mange danske plejehjem, understreger Dansk Sygeplejeråd, efter SF er kommet med et nyt udspil, der blandt andet skal sikre ældre ret til at komme på plejehjem.
Publiceret:
13. marts 2026
Senest opdateret:
16. marts 2026
Foto:
Lena R¿nsholdt
Når man har bidraget til det danske samfund i næsten et helt liv og skal tilbringe sine sidste dage på et plejehjem, så skal man også have den rette sygepleje og omsorg.
Sådan er det desværre ikke alle steder.
I en ny undersøgelse blandt sygeplejersker ansat på plejehjem svarer mere end halvdelen, at beboere har måttet vente for længe på nødvendig sygepleje og omsorg, fordi der var travlhed og for lidt personale. Og næsten hver tredje vurderer, at bemandingen ikke er tilstrækkelig i for hold til antallet af beboere.
”Det er ikke i orden i et velfærdssamfund som vores. Ældre bør have krav på god og rettidig pleje, og det kræver først og fremmest, at der er sundhedspersonale nok,” siger Dorthe Boe Danbjørg, der er forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.
LÆS OGSÅ: Danskerne vil have flere sygeplejersker ansat på plejehjem
Mangel på kompetencer
Noget tyder desværre på, at plejehjemmene ikke kun mangler personale, men også faglighed.
I hvert fald svarer hver fjerde sygeplejerske, at personalegruppen samlet set ikke har de faglige kompetencer, som plejehjemsbeboerne har brug for. Og næsten to ud af tre (63 pct.) af de adspurgte sygeplejersker oplever, at ufaglærte sættes til opgaver, som burde varetages af uddannet personale.
“Det betyder selvfølgelig noget, om personalet er faglært eller ej,” siger Dorthe Boe Danbjørg og understreger:
”Det er vigtigt, at opgaver, der kræver at blive udført af autoriseret sundhedsfagligt personale, rent faktisk også bliver det. Det kan i værste fald betyde en forværring af patientens tilstand, hvis sundhedspersonalet ikke har de rette kompetencer”.
Derfor foreslår Dansk Sygeplejeråd, at der skal være flere sygeplejersker på plejehjem og omsorgspladser – også i ledelsen. Det er ofte hos ældre og svækkede borgere, at potentialet for at opdage forværring i tide og sætte ind med hurtig behandling er størst. Derfor mener Dansk Sygeplejeråd også, at der skal være sygeplejersker til stede i alle døgnets timer.
LÆS OGSÅ: Centersygeplejersker forebygger indlæggelser
Ja tak til ny rekrutteringsplan
Undersøgelsen og ovenstående opfordring fra Dansk Sygeplejeråd kommer samtidig med, at SF er kommet med et politisk udspil på ældreområdet.
Partiet vil afsætte tre milliarder kroner til blandt andet at skabe flere plejehjemspladser og give svækkede ældre en ret til at komme på plejehjem, når behovet er der.
”Vi er meget enige med SF i, at ældre skal have mulighed for at komme på plejehjem, når de ikke længere kan klare sig i eget hjem. Og jeg er meget glad for, at SF inviterer os med til at udarbejde en ny rekrutteringsplan for ældreområdet,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
”Det arbejde ser jeg frem til, for det er der brug for, hvis vi skal sikre nok sundhedsfagligt personale til at matche de ældres behov,” fortsætter hun.
Du kan se Dansk Sygeplejeråds plejehjemsundersøgelse HER.
Læs seneste nyt fra Sygeplejersken
Læs mere19. oktober 2026
Nu begynder OK-forhandlingerne for konsultationssygeplejerskerne
Højere løn, flere uddannelsesdage og overenskomstfastsatte tillæg og mere frihed med løn ved barns sygdom. Det er n...
Afsender
Sygeplejersken
19. oktober 2026
Rejsehold rykker ud med PVK-undervisning til kommunale sygeplejersker
Et nyt rejsehold af akutsygeplejersker fra Regionshospitalet Horsens skal undervise kommunale sygeplejersker i at a...
Afsender
Sygeplejersken
13. oktober 2026
Sygeplejerske modtager stor forskningspris
Med patienternes erfaringer som kompas har sygeplejerske og professor Jette Primdahl skabt ny viden om livet med gi...
Afsender
Sygeplejersken
12. oktober 2026
Disse sygeplejersker er i spil til næstforpersonsvalget
Sidste frist for at indsende sit kandidatur til næstforpersonsvalget i Dansk Sygeplejeråd 2026 er lukket. Tre kandi...
Afsender
Sygeplejersken