Fagforbund til sundhedsministeren: Afskaf gabestokken

”Offentliggørelsesordningen – "gabestokken" – er en forældet ordning, der hører fortiden til. Vi forstår ganske enkelt ikke, at regeringen ikke har taget initiativ til at få afskaffet ordningen for længe siden.”

Sådan lyder nogle af linjerne i et åbent brev, som Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og FOA i fællesskab har sendt til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Brevet kommer i kølvandet på en beslutning i Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at bevare den såkaldte offentliggørelsesordning, hvor sundhedsfaglige personer kan blive hængt ud ved navns nævnelse på sundhed.dk som følge af disciplinærsager. 

På baggrund af en intern undersøgelse er man nemlig i ministeriet kommet frem til, at ordningen skal bevares i sin nuværende form. Og den beslutning giver anledning til stor ærgrelse i det tre fagforbund, som altså nu er gået sammen i et forsøg på at råbe ministeren op.

”Vi kan fortsat konstatere gennem vores mange og jævnlige kontakter med sundhedspersoner, at offentliggørelsesordningen bidrager til alt andet end læring. Alene fordi den findes, vil den have en negativ effekt på sundhedspersoner, når de udfører deres arbejde,” skriver de i brevet.

Vejen til gabestokken blev længere

Fagforbundenes kamp mod gabestokken går flere år tilbage, ligesom konsekvenserne af offentliggørelsesordningens eksistens flere gange er blevet beskrevet i Sygeplejersken.

I 2024 skrev vi f.eks. om sygeplejersken Klaus, der pga. en medicineringsfejl med det problematiske præparat methotrexat endte i gabestokken. Og i denne artikel fra 2016 kan du læse om tre sygeplejersker, der oplevede at blive hængt ud offentligt ved en fejl. 

Også dengang sendte Dansk Sygeplejeråd sammen med Lægeforeningen en fælles appel til sundhedsministeren, men ordningen fik lov at bestå. I december 2024 blev patientklagesystemet dog ændret med det resultat, at bl.a. sygeplejersker vil opleve at få færre klager fra patienter. 

Vejen til gabestokken blev dermed længere, men ikke helt lukket. I Dansk Sygeplejeråd vejrede man dog morgenluft.

”Moderniseringen af klagesystemet er forhåbentlig begyndelsen til enden for den gabestok, hvor sundhedspersoners navne offentliggøres i tilfælde af gentagne fejl eller alvorlig kritik. Det vil vi i hvert fald fortsat arbejde for,” udtalte 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd, Harun Demirtas, dengang til Sygeplejersken.

Ministerium: Ordning bidrager til gennemsigtighed 

Men foreløbig lever offentliggørelsesordningen altså videre. I Indenrigs- og Sundhedsministeriet begrunder man bl.a. beslutningen med, at det er en relativt lille andel af sundhedspersoner, der hvert år ryger i gabestokken.

”Sammenholdt med hvor mange dansk autoriserede sundhedspersoner, der er, er det få sundhedspersoner, der årligt offentliggøres i ordningen. Som sundhedsperson er der dermed meget lille risiko for, at man ender med at få sit navn offentliggjort,” lød det således fra ministeriet i en orienteringsmail til arbejdsgruppen. 

I mailen lægges det også til grund for beslutningen, at selvom borgernes anvendelse af offentliggørelsesordningen som forbrugerinformation ifølge ministeriets egen undersøgelse er begrænset, så spiller den stadig en rolle for gennemsigtigheden i sundhedssektoren.

”Ud af 5,1 mio. unikke patienter i 2023 i Danmark, vurderes det ikke, at patienter i høj grad bruger ordningen som forbrugerinformation. Ordningen bidrager dog til mere gennemsigtighed i sundhedssektoren ved at stille information om sundhedspersoner til rådighed. Både for patienter men også for journalister,” skriver ministeriet.

DSR: Fokus på læring, ikke straf

Begrundelserne for at bevare gabestokken giver Harun Demirtas dog ikke meget for. 

”I mine ører lyder det tværtimod som argumenter for at afskaffe den. Hvis det alligevel drejer sig om en relativt lille andel af sundhedspersoner, og borgerne faktisk ikke bruger ordningen som informationskilde, kan vi jo lige så godt droppe den helt,” siger Harun Demirtas. 

Han fortsætter:

”Vi har længe haft fokus på at styrke patientsikkerheden og har f.eks. siddet med i arbejdsgrupper, der er lykkedes med at forbedre patientklagesystemet og tilsynssystemet. Samtidig har vi mindsket risikoen for, at sundhedspersoner kan blive hængt ud offentligt. Men det sker stadig for nogle, og for dem kan konsekvenserne være store, både fagligt og personligt.” 

Overdokumentation og defensiv medicin

Harun Demirtas peger på, at fokus helt bør rettes mod læring fremfor straf, så man bedre kan forebygge fejl og kritisable patientforløb i sundhedsvæsnet og bruge de sparsomme ressourcer bedst muligt.

”Bare det, at den her ordning eksisterer, er jo en stressfaktor for os sundhedsfaglige, og den fører bl.a. til overdokumentation og defensiv medicin, fordi vi ikke vil risikere at få en klage og blive hængt ud i gabestokken. Derfor undrer det mig virkelig, at man har besluttet at beholde den,” siger han.

"Patienternes sikkerhed er vigtig"

Sygeplejersken ville gerne have forholdt sundhedsminister Sophie Løhde kritikken, men hun har ikke ønsket at stille op til i interview. I en skriftlig kommentar slår hun dog fast, at gabestokken foreløbig ikke bliver afskaffet.

"Sundhedspersoners retssikkerhed er naturligvis vigtig, men det er patienternes sikkerhed også," skriver sundhedsministeren sin kommentar. Hun fortsætter:

"Ligesom flere patient- og pårørendeforeninger mener jeg, det er vigtigt, at der er gennemsigtighed i vores sundhedsvæsen, og at vi har en ordning, der gør det muligt for patienter at få indblik i, om der er sundhedspersoner, som har haft en kritisabel patientbehandling. Som jeg tidligere har meldt ud, mener jeg derfor, at ordningen skal bevares."