Sidste chance: Stem om OK26 og vind et hotelophold
Afstemningen for region og kommune lukker d. 20. april kl. 23.59. Alle, der stemmer, deltager i lodtrækningen om et hotelophold for 2 personer.
Nyhed
Faglært bemanding er ikke fulgt med antal ældre
Der er markante forskelle på den hjælp, ældre borgere modtager afhængigt af, hvor i landet de bor. Det advarer både Ældre Sagen og Dansk Sygeplejeråd om på baggrund af nye beregninger fra Ældre Sagen, der peger på voksende ulighed i ældreplejen.
Publiceret:
20. april 2026
Senest opdateret:
20. april 2026
Foto:
Mikkel Berg Pedersen. Her ser du sygeplejerske Sara Østergaard, som hjælper en ældre borger i ældreplejen i Esbjerg.
”Det, man kan gøre noget ved, skal vi gøre noget ved.”
Sådan siger plejehjemsleder og sygeplejerske Birgitte Rosenquist til Kristeligt Dagblad.
Hun er daglig leder på Plejecenter Egeparken i Ølstykke, og hun har prioriteret at øge den sundhedsfaglige bemanding. Hvor der tidligere kun var én sygeplejerske til 72 beboere, er der i dag tre faste sygeplejersker, som følger beboerne tæt.
”Det giver mere tryghed for beboerne,” forklarer plejehjemslederen til Kristeligt Dagblad.
Men den prioritering er langt fra standard i hele landet.
Tal fra Ældre Sagen viser, at antallet af ældre over 80 år er steget kraftigt de seneste 10 år: Fra omkring 235.000 i 2014 til 320.000 i 2024, svarende til en stigning på 36 pct. Samtidig er den faglærte bemanding i ældreplejen ikke fulgt med.
”Vi taler om en generation af ældre, som har bidraget til samfundet hele livet. De har krav på at få den rette hjælp, uanset hvor de bor. I dag er forskellene mellem kommunerne simpelthen for store,” siger direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup.
Konsekvenser for pleje og liv
De nye tal fra Ældre Sagen viser betydelige forskelle i bemandingen: I de 10 kommuner med flest sygeplejersker i gennemsnit er der omkring 43 sygeplejersker pr. 1.000 borgere over 80 år. I de 10 kommuner med færrest er tallet ca. 19 sygeplejersker pr. 1.000 ældre. Forskellen betyder, at nogle kommuner har flere end dobbelt så mange sygeplejersker til de ældste borgere sammenlignet med andre kommuner.
Ifølge forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, har det direkte konsekvenser for kvaliteten af plejen.
”Når der er så stor forskel på antallet af sygeplejersker, er der typisk også forskel på, hvor hurtigt sygdom opdages og behandles,” siger Dorthe Boe Danbjørg, og henviser til to analyser fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed, der viser, at der er en sammenhæng mellem antallet af sygeplejersker pr. ældre borger i kommunen og antallet af hyppige akutte patienter og andelen af ældre, der dør på sygehuset.
Hun fortsætter:
”Det betyder selvfølgelig noget, om personalet er faglært eller ej. Uddannet personale skaber tryghed og leverer kvalitet og er i sidste ende med til at skabe mindre ulighed i sundhed.”
Flere komplekse sygdomsforløb presser ældreplejen
Udviklingen bekymrer også Ældre Sagen, der peger på, at kommunerne i dag skal håndtere flere og mere komplekse sygdomsforløb uden tilsvarende flere ressourcer og faglighed til at håndtere sygdomsbilledet i ældreplejen.
”Vi ved, at behovet for pleje og sundhedsfaglig behandling stiger kraftigt i takt med alderen. Derfor er det bekymrende, at antallet af faglært sundhedspersonale ikke følger med udviklingen,” siger Bjarne Hastrup.
Organisationer kræver national handling
I et fælles opråb efterlyser Ældre Sagen og Dansk Sygeplejeråd nu et nationalt fokus på kvalitet og kompetencer i ældreplejen. Organisationerne mener, at ældre borgere bør have en reel garanti for kvalificeret sygepleje – uanset postnummer.
”Det er vigtigt, at opgaver, der kræver at blive udført af autoriseret sundhedsfagligt personale, bliver det, for at sikre den rette kvalitet. I dag fortæller mange sygeplejersker, at det ikke altid sker, og det skaber en utryghed hos borgerne – og i værste fald en forværring af deres tilstand. Det skal vi have ændret,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Adgang til sygepleje døgnet rundt
Organisationerne peger bl.a. på behovet for klare nationale krav og foreslår, at beboere på plejehjem bør have adgang til en sygeplejerske døgnet rundt.
Budskabet fra dem er klart: Uligheden i ældreplejen skal reduceres, og der er behov for en mere ensartet indsats på tværs af landet for at sikre værdig pleje til alle ældre.
Læs her om sygeplejersker på plejecentre i Kalundborg og Himmerlands kommuner, hvor de har haft centersygeplejersker i over 10 år. Det har styrket den faglige kvalitet og udvikling. Kommunerne er blandt landets bedste til at forebygge indlæggelser, hvilket er et mål i regeringens sundhedsreform.
Og en befolkningsundersøgelse fra 2026 viser, at pårørende og beboere vil blive mere trygge, hvis der kom flere sygeplejersker på plejehjem. Ældre Sagen og Dansk Sygeplejeråd mener, at gevinsten er mere end tryghed. Læs hvorfor her.