Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Fra 1899 til 2024: Sygeplejerskernes vilkår har udviklet sig markant

Meget har ændret sig siden Dansk Sygeplejeråd blev stiftet den 21. juli 1899 med Charlotte Norrie som første formand. Gennem årene har sygeplejerskernes vilkår udviklet sig markant – fra den første ferielov i 1938, hvor to ugers årlig ferie blev sikret, til 1943, hvor retten til offentlige stillinger blev udvidet til gifte kvinder, der tidligere måtte forlade deres job ved ægteskab. I dag er fokus rykket mod emner som ligeløn og en styrkelse af professionen.

Publiceret: 

14. oktober 2024

Senest opdateret: 

28. oktober 2024

Af:

Marianne Bom, Josephine Stær

Redaktionen@dsr.dk, jst@dsr.dk

Dansk Sygeplejeråds tidslinje

  1. DSR oprettes
    Dansk Sygeplejeråd (DSR) oprettes 21. juli med formand Charlotte Norrie. Stiftende generalforsamling 27. oktober vælger Henny Tscherning som formand (1899-1927).
  2. Septemberforliget
    Septemberforliget mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer grundlægger den danske model.
  3. Tidsskrift for Sygepleje
    DSR udgiver Tidsskrift for Sygepleje – i dag fagbladet Sygeplejersken.
  4. DSR optages i ICN
    DSR optages som medlem af International Council of Nurses (ICN).
  5. Tjenestemandslov
    Den første tjenestemandslov regulerer sygeplejerskers ansættelse. Sygeplejerskerne er ikke tilfredse med deres indplacering i det offentlige lønhierarki.
  6. Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (SSN) stiftes
    Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (SSN) stiftes for at kæmpe for løn, pension, kortere arbejdsdag og mindst 3-års uddannelse i de nordiske lande.
  7. Statsautorisation af sygeplejersker indføres
    Statsautorisation af sygeplejersker indføres ved lov og med krav om tre års uddannelse.
  8. Den første ferielov
    Den første ferielov giver ret til to ugers ferie om året.
  9. Videreuddannelser oprettes
    Videreuddannelser for sundhedsplejersker, for ledende og undervisende sygeplejersker oprettes ved Århus Universitet.
  10. Sygeplejersker blokerer kommunale arbejdsgivere
    Sygeplejersker blokerer kommunale arbejdsgivere, som ifølge DSR’s fortolkning ikke lever op til en aftale om løn. I 1947 indgås en aftale, der baner vej for ligestilling af hjemmesygeplejersker og hospitalssygeplejersker.
  11. Kvinder kan ikke længere kan bortvises fra en offentlig stilling pga. ægteskab
    Domstol slår fast, at kvinder ikke længere kan bortvises fra en offentlig stilling pga. ægteskab. Hidtil måtte sygeplejersker stoppe med at arbejde, når de blev gift.
  12. Protester mod en ny indplacering i tjenestemændenes lønhierarki
    Sygeplejersker protesterer mod en ny indplacering i tjenestemændenes lønhierarki. De bliver sat på niveau med ufaglærte. Som tjenestemænd kan de ikke strejke, men de truer med at sige op ved at deponere deres opsigelser. I sidste øjeblik opnår de lønforhøjelser.
  13. Mænd i sygeplejen
    Mænd i sygeplejen. Rigshospitalet optager første hold.
  14. Fra to til tre ugers ferie
    Lovændring forlænger ferien fra to til tre uger.
  15. Ensartet uddannelse på tværs af landet
    Lov om Sygeplejersker medfører ensartet 3,5 års uddannelse på tværs af landet fra 1958 på 34 sygeplejeskoler (heraf en på Færøerne).
  16. Opgør med betaling i naturalier
    Opgør med betaling i naturalier. Sygeplejersker kan nu ikke længere få løn i form af kost og logi. De sikres en markant lønstigning i en overenskomst, hvor de også sparer op til pension. De behøver ikke længere være tjenestemænd og kan nemmere skifte job.
  17. Tjenestemandsloven reformeres
    Tjenestemandsloven reformeres, fordi løn, pension og ansættelsesforhold skal tilpasses velfærdsstaten. De kvindedominerede fag bliver placeret lavt i lønhierarkiet ift. andre grupper med lignende uddannelse og ansvar. Sygeplejerskerne er massivt utilfredse.
  18. "Vinterkrigen"
    Strejke i seks uger, kaldet ”Vinterkrigen”, mod tjenestemandsreform 1969 og dennes indplacering af faget i lønhierarkiet. Strejken medfører mindre forbedringer i løn.
  19. Ferieloven ændres
    Ferieloven ændres og giver ret til fem uger om året.
  20. Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning (DISS) oprettes
    Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning (DISS) oprettes i København af DSR for at fremme forskning, uddannelse og tilføre ny viden og teknologi til sundhedssektoren. Nedlægges i 1999.
  21. DSA etableres
    Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse (DSA) etableres.
  22. Storkonflikt på det private arbejdsmarked får opbakning fra DSR’s hovedorganisation
    Storkonflikt på det private arbejdsmarked får opbakning fra DSR’s daværende hovedorganisation, FTF, der varsler konflikt for udvalgte offentlige grupper. Regeringen stopper konflikten ved lov med et dårligere resultat end det, lønmodtagerne sagde nej til i forligsinstitutionen.
  23. Første danske professor i sygepleje
    Første danske professor i sygepleje, Margarethe Lorensen, udnævnt ved Oslo Universitet.
  24. Reguleringsordningen bliver aftalt
    Reguleringsordningen bliver aftalt efter trepartsforhandlinger med regering og arbejdsgivere. Ordningen betyder, at offentligt ansatte ikke er lønførende, men de er sikre på at følge med udviklingen på det private arbejdsmarked.
  25. Offentligt ansatte sikres fuld løn under barsel
    Offentligt ansatte sikres fuld løn under barsel i overenskomsterne samt arbejdsmarkedspensioner.
  26. Sygeplejeetisk råd oprettes
    Sygeplejeetisk råd oprettes af DSR.
  27. Arbejdstiden sættes ned fra 38 til 37 timer om ugen
    Arbejdstiden sættes ned fra 38 til 37 timer om ugen fordelt på fem dage (fuld tid). Forud var gået gradvise fald generelt på arbejdsmarkedet. F.eks. var arbejdstiden 47 timer i 1958 fordelt på seks dage. Fem dages arbejdsuge blev indført i 1974.
  28. Strejke og lockout i 29 dage
    Strejke og lockout i 29 dage. De andre offentlige lønmodtagere indgår forlig, men sygeplejerskerne vil slås for lønstigninger: Der er mangel på sundhedspersonale, og de vil honoreres for en ny uddannelse fra 1990. Lovindgreb giver sygeplejerskerne det samme, som kollegerne i forhandlingsfælleskabet, der ikke valgte konflikt.
  29. 'Ny løn' indføres i det offentlige
    Ny løn’ indføres i det offentlige. Lønsystemet honorerer i mindre grad anciennitet og giver i højere grad mulighed for at lokale lønforhandlinger. I dag kendes ’ny løn’ som ’lokal løn’.
  30. Første danske sygeplejerske med ph.d.-grad
    Første danske sygeplejerske med ph.d.-grad i sygepleje fra et dansk universitet, Susanne Malchau Dietz.
  31. Dansk Sygeplejehistorisk Museum åbnes
    Dansk Sygeplejehistorisk Museum åbnes i Kolding af DSR.
  32. Sygeplejerskerne går i strejke efter at have stemt nej til forlig
    Sygeplejerskerne går i strejke efter at have stemt nej til det forlig, DSR havde tilsluttet sig. Alle andre i forhandlingsfællesskabet - på nær jordemødrene - accepterede. Konflikten ender med lovindgreb efter en uge. De får ikke mere i løn end de andre grupper.
  33. Professionsbachelor
    Uddannelsen bliver en professionsbachelor.
  34. Strejke for ligeløn
    De kvindedominerede fag i Sundhedskartellet samt FOA og BUPL går i strejke for ligeløn i otte uger. Det ender med en lille forbedring af resultatet fra forhandlingsbordet og en lønkommission, der konstaterer, at bl.a. sygeplejersker ikke får fuld lønvaluta for deres ”investering” i uddannelse.
  35. Sygeplejersker får del i en rekrutteringspulje
    Den øvrige fagbevægelse anerkender, at de kvindedominerede fag har et lønefterslæb og går med til at skævdele pengene ved fornyelse af overenskomsterne. Sygeplejersker får del i en såkaldt rekrutteringspulje.
  36. Sygeplejerskerne strejker
    Sygeplejerskerne strejker i knap 10 uger, bl.a. som protest mod uligeløn og i et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969. Mæglingsforslaget fra forligsinstitutionen, som sygeplejerskerne stemte nej til, bliver ophøjet til lov. Herunder kravet om en lønstrukturkomité.
  37. Trepartsforhandlinger
    Trepartsforhandlinger mellem regeringen, kommunerne, regionerne og fagbevægelsen resulterer i en aftale, som giver 1,3 milliarder kr. ekstra til sygeplejersker på hospitaler samt lokallønsmidler til yderområderne, psykiatrien, akutområdet og det medicinske område. Desuden er der en milliard kr. til ’bæredygtig og fleksibel’ løndannelse i regioner og kommuner.
  38. Forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker
    Folketinget vedtager lov om et forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker, som giver sygeplejersker mulighed for at handle mere selvstændigt på en række områder, hvor der i dag er krav om delegation fra en læge.
  39. Stort ja fra sygeplejerskerne ved OK24
    Stort ja fra sygeplejerskerne ved afstemningen om overenskomsten. 94,1 pct. ja i regionerne. 89,3 pct. ja i kommunerne. 92,6 pct. ja i staten.
DSR's fagblad Sygeplejersken
I Sygeplejersken skriver vi om alt det, der er væsentligt for sygeplejerskernes arbejdsliv, fag og fællesskab. Som medlem får du leveret bladet til din postkasse.
Læs seneste nummer af Sygeplejersken Læs seneste nyheder fra Sygeplejersken online

Læs seneste nyt fra Sygeplejersken

Læs mere