Her er nøglen til succes med hjemmebehandling af sårbare patienter

På Fusionsklinikken i Slagelse, som hører under Psykiatrien Region Sjælland, bliver mennesker med svær psykisk sygdom og diabetes behandlet.  

Mette Wallbohm Olsen, som er leder af Fusionsklinikken, kategoriserer endda patienterne som ”nogle af samfundets svageste”. Men trods det har klinikken skabt en succeshistorie - nemlig ved at rykke behandlingen hjem til patienterne.   

Derfor kiggede Center for Patientinddragelse (CPI) også mod klinikken, da man besluttede sig for at lave en undersøgelse, hvor man ville rejse spørgsmålet, om hjemmebehandling har et uudnyttet potentiale som et redskab for sårbare patienter.  

Svaret er “ja”, hvis du spørger undersøgelsens ophavskvinde.  

”Jeg synes, det er slående, at det bliver brugt så lidt til sårbare patienter, når vi kan se, hvor ekstremt meget det gavner begge patientgrupper i undersøgelsen. Det, synes jeg, er tankevækkende og lidt overraskende,” fortæller Annika Porsborg Nielsen, ​​chefkonsulent i CPI.  

I undersøgelsen konkluderer man blandt andet, at videokonsultationer øger fremmødet, hjemmebehandlingen sparer ressourcer, brug af sensorer giver bedre regulering af diabetes og at hjemme-NIV-masker forebygger indlæggelser.  

”Vi har jo spurgt patienterne fuldstændig åbent, om der er nogle ulemper ved hjemmebehandling, og de synes kun, at det er en “added value”,” siger Annika Porsborg Nielsen og understreger, at man altid kan takke nej til tilbuddet og komme fysisk ind i klinikken.  

KOL-patienter får færre indlæggelser 

Lungemedicinsk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital har også medvirket i Center for Patientinddragelses undersøgelse, hvor de især har skabt gode resultater for sårbare KOL-patienter ved brug af hjemmebehandling. Her har man ved brug af hjemme-NIV-masker skåret ned på akutte indlæggelser samt øget patienternes livskvalitet. 

”Vores erfaring er, at hvis de får en god kvalificeret instruktion og opfølgning af et kvalificeret team, så kan vi lykkes. Det er en sårbar gruppe, der i forvejen får rigtig meget hjemmehjælp. De er isolerede og kommer ikke nogen steder,” fortæller Tine Peick Sonne, der er klinisk sygeplejespecialist. 

Hun fortæller, at de underviser og instruerer patienterne i at bruge maskinen, mens de følger dem tæt i opstartsperioden. Der er tale er en form for maskerespirator, hvor man med NIV-masken hjælper patienten med at trække vejret tilstrækkeligt om natten, hvor patienten ikke formår at udskille affaldsstoffet CO2.

Når først setuppet kører, kan patienterne mærke en stor effekt. De bliver ikke indlagt lige så tit og kan leve et lidt mere normalt liv. 

”De har pludselig overskud til at gå til træning, som jo også er helt essentielt for de her patienter. Rigtig mange af vores patienter slipper også hjemme-ilt. Så efter tre-seks måneder kan vi faktisk få dem helt ud af ilten, så de ikke har hjemme-ilt samt hjemme-NIV-behandling,” forklarer hun.  

Erfaringen fra den lungemedicinske afdeling er, at størstedelen af patienterne lykkedes med denne behandling. Ifølge Tine Peick Sonne er det få patienter, som ikke lykkes, og derfor ”giver vi det et forsøg uanset hvad”.  

Samtidig påpeger hun, at den direkte kontakt mellem patient og et velkendt og højtspecialiseret team er med til at sikre de gode resultater.   

Regulerer patienten fra sofaen 

Som udekørende på Fusionsklinikken dækker man patienter, som er bosat fra Slagelse til Kalundborg til Odsherred. Det fysiske besøg fjerner patienternes transport, men det er blot en af mange fordele.   

”Hvis man har ligget hele natten og sloges med drager, så kan det være svært at sparke dynen væk og få besøgt lægen. Så modellen med at være opsøgende er afgørende for vores positive resultater. Vores patienter kan jo ikke udeblive, fordi vi kører hjem til dem,” siger Mette Wallbohm Olsen.  

Samtidig kan de i klinikken via blodsukkerdata kigge patienterne over skulderen uden at være til stede. Med hjælp fra censorer kan sygeplejerskerne holde øje med patienternes diabetes og hjælpe dem med at justere insulin og kost.  

”Jeg kan faktisk sidde på min hjemmearbejdsdag, kigge på mine patienter og se deres diabetesregulering. Så kan jeg ringe og sige ’ved du hvad Peter, jeg kan se, at du ligger rigtig højt her til morgen, så du skal lige være opmærksom på at få taget noget insulin’,” siger hun og understreger, at hjemmebehandlingen stiller samme krav som vanligt til klinikkens sygeplejersker. 

Individuelle forløb og “ginormous value for money” 

Ifølge CPI er det vigtigt at skabe individuelle forløb, hvor man er nødt til at gå på kompromis med faste krav og standarder for at møde de sårbare patienter.  

”Vi kan se, at det, klinikkerne gør, er at tilrettelægge forløbene ekstremt individuelt. Begge klinikker har en tilgang, hvor målet er at forstå, hvordan patientens liv fungerer og så få behandlingen til at passe ind i det,” fortæller Annika Porsborg Nielsen.  

Det nikker de også genkendende til på Herlev og Gentofte Hospital. Man er nødt til at se den hele patient og tage hensyn, hvis KOL-patienten f.eks. kæmper med angst.  

”Vi giver alle en chance. Det kan godt være, at der er nogle i starten, der kun bruger apparatet i to timer, selvom man skal bruge det om natten i minimum seks timer. Men så må vi gå lidt på kompromis og finde nogle aftaler sammen, for at få det til at fungere så godt, som det nu er muligt. Vi er ikke så restriktive, og vi giver dem alle en chance,” fortæller Tine Peick Sonne. 

Patienterne er ifølge undersøgelsen glade for fleksibiliteten, og at behandlingen flyttes hjem. Faktisk har man ifølge Annika Porsborg Nielsen svært ved at finde ulemper.  

”Begge klinikker siger, at hjemmebehandling har god effekt hos en meget stor del af de patienter, de giver det til. Der vil selvfølgelig være en lille gruppe, hvor det ikke gavner, og hvor de må vælge behandlingen fra,” siger hun. 

På Lungemedicinsk afdeling på Herlev og Gentofte samt Fusionsklinikken i Slagelse er man ikke i tvivl om, at hjemmebehandlingen har stor effekt – både på det individuelle plan for patienten men også i et større sundhedsmæssigt perspektiv.  

”I et samfund, der tæller kroner og øre, har det da bestemt også en værdi at kunne reducere indlæggelserne med 30 procent. Det er jo mange penge, vi snakker om,” siger Mette Wallbohm Olsen og fortsætter: 

“Og spørger du mig, så er der ingen tvivl om, at det her er ginormous value for money.” 

Hos Center for Patientinddragelse er man overbeviste om, at der er et ”kæmpe uudnyttet potentiale” for hjemmebehandling, hvis vi skal løfte de mest sårbare grupper af patienter.  

”Efter vores vurdering ligger der et kæmpe potentiale, fordi det er de her patienter, som har mest brug for hjælp og støtte. Det kan aflaste med, at de ikke skal ud på et hospital og håndtere fire sideløbende forløb, så det er lige præcis de patienter, der vil have mest gavn af det her,” afslutter hun. 

Du kan læse mere om resultaterne i “Hjemmebehandling til patienter i sårbare positioner - Erfaringer fra patienter med KOL, psykisk sygdom og diabetes” her.