Her har nogle færre nattevagter end andre – og det er helt ok

For to år siden var arbejdsmiljøet på Gentofte Akutklinik præget af uro, mistrivsel og opsigelser. Men siden oversygeplejerske Anitha Danielsen tiltrådte i januar 2023, har hun sammen med medarbejderne arbejdet hårdt på at vende skuden.

Og det arbejde har skabt så tydelige forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø, at akutklinikken netop har vundet Arbejdsmiljøprisen 2024 i kategorien Psykisk arbejdsmiljø.

”Det er på alle måder medarbejdernes fortjeneste. Da jeg kom til, havde jeg selvfølgelig nogle ideer til, hvordan vi kunne skabe et bedre arbejdsmiljø. Men det hele er sket - og sker - i samarbejde med medarbejderne,” siger hun.

Det første halvandet år med Anitha Danielsen som ny leder handlede samtlige personalemøder næsten udelukkende om afdelingens arbejdskultur.

”Det var vigtigt for mig, at vi fik talt om de elefanter, der var i rummet, men også om hvilken arbejdsplads vi ønskede – hvordan vil vi arbejde sammen? Det er jo ikke min arbejdsplads eller medarbejderne mod mig som leder. For mig handler det hele tiden om, hvordan vi laver den bedste arbejdsplads sammen,” siger Anitha Danielsen og tilføjer:

”Som leder prøver jeg altid at handle på de problemer, der dukker op. Det gør, at medarbejderne føler sig set og hørt. De sidder ikke og brokker sig unødigt, men kommer selv med bud på løsninger. Det betyder, at vi som gruppe er bedre til at handle på de problemer, der altid vil opstå på en travl arbejdsplads som vores.”

Bedre work-life-balance 

Akutklinikken er en vagttung arbejdsplads, og et af de første problemer, som medarbejderne italesatte, var 12-timersnattevagterne. 

”Mange fandt dem direkte hårde, og de var en belastning for mange. Jeg valgte selv akutområdet fra, da mine børn var små. Så ideen om at arbejde med en mere fleksibel vagtplanlægning var på ingen måde ny for mig,” siger Anitha Danielsen. 

I dag findes der stadig 12-timersnattevagter på akutklinikken, men sygeplejerskerne kan vælge dem fra til fordel for 8- eller 10-timersvagter. Derudover har alle også budt ind med, hvilke to vagttyper de helst vil have, fortæller Ann Egelund.

”En af vores kolleger har f.eks. kun dagvagter i løbet af ugen, men arbejder til gengæld hver anden weekend, da det fungerer bedst for hende. Nogle har kun aftenvagter og andre flest 12-timersvagter. Det er noget af et puslespil for vores vagtplanlægger Jo Riis Helvad, men det lykkes faktisk at tilgodese alles ønsker i langt de fleste tilfælde,” siger hun og fortsætter:

”De fleste har nu kun to typer vagter i stedet for tre. Og det giver helt sikkert en bedre balance mellem arbejde og fritid, når man er fri for at skifte mellem tre vagttyper. Vi kan planlægge vores liv meget bedre. Det er f.eks. nemmere at få passet fritidsaktiviteter og aftaler ind.”

Mere plads til faglig udvikling

Netop den fleksible vagtplanlægning er altafgørende for, at medarbejdernes generelle jobtilfredshed i en måling på en skala fra 1-5 er steget fra 3 i september 2022 til 4,4 to år senere, ligesom kategorien faglig kvalitet er steget fra 3,6 til 4,1 i samme periode.

For når medarbejderne oplever større lydhørhed og balance mellem arbejde og fritid, er der også mere energi til at gå på arbejde, hvilket igen er med til at løfte fagligheden, siger Anitha Danielsen. Ann Egelund istemmer:

”Jeg har mere overskud, når jeg kommer på arbejde, og det giver mere plads til faglig udvikling og fordybelse. Ledelsen er også kommet helt tæt på, og det er lettere at italesætte problemer og spørge kolleger til råds, hvis jeg er usikker på noget.”

Og har man som medarbejder forslag til nye arbejdsgange eller lignende, er der også blevet kortere fra tanke til handling – både fordi medarbejderne tager mere ansvar og kommer med forslag til løsninger, og fordi ledelsen lytter og giver plads til, at medarbejderne selv får plads til at føre deres forslag ud i livet, fortæller Ann Egelund og uddyber:

”Det giver meget mere ejerskab og gør det sjovere at gå på arbejde.”

Anitha Danielsen supplerer:

”Jeg forsøger så vidt, det er muligt, ikke at tage løsningen på mig. Og jeg sætter enormt stor pris på de relationer og det samarbejde, jeg har med medarbejderne, f.eks. vores kliniske sygeplejespecialist Mia Toft, samt Ann (Egelund, red.) og arbejdsmiljørepræsentant Josephine Barfod-Kjær i vores TRIO-samarbejde.”

Ingen har samme vagtrul

Endelig er Anitha Danielsen heller ikke bange for at lukke huller i vagtplanen, hvis der er behov for det.

”Da vi etablerede den individuelle vagtplanlægning, afsatte vi med det samme midler i budgettet til vores faste vagtplanlægger Jo. Skulle Ann f.eks. ønske spontant fri en aften, er det Jos og mit ansvar at finde ud af, hvordan vi dækker den vagt. Ann bliver omvendt megaglad og dækker derfor gerne et hul en anden dag, hvis hun kan."

Alle medarbejdere har skullet købe ind på præmissen om, at ingen har de samme antal vagter. Og det er en vigtig læring, mener Anitha Danielsen.

”I begyndelsen kunne nogle f.eks. godt bemærke, hvis en kollega aldrig gik i nattevagt, men mit svar har været og vil hele tiden være: ”Fortæl mig i stedet, hvad du ønsker? Vi er gået helt væk fra tanken om, at alle skal have samme antal vagter i samme periode. Man skal acceptere, at det er individuelt, men det betyder jo ikke, at det er nemt,” siger hun.

For at få de fleksible vagter til at hænge sammen, har Anitha Danielsen friholdt to stillinger. De bemandes af faste vikarer - mange af dem tidligere akutsygeplejersker - som er vant til at komme i afdelingen.