Hospitalsdirektør efterlyser respekt for sygeplejersker, for de har alt det, der skal til

“Du må fandme tage dig sammen, Bente!"  

Sådan kan den nu afgående hospitalsdirektør, Bente Ourø Rørth, godt finde på at sige til sig selv. Oftest når hun er til et middagsselskab eller sidder i Det Kongelige Teater til en forestilling. 

Reprimanden kommer, fordi hun tit synes, hun er træt eller skal tage sig sammen og forsøge at være til stedet i nuet. Det kan dog være lettere sagt end gjort med titlen som hospitalsdirektør, hvor der naturligt nok følger et liv med mange arbejdstimer med. 

Men nu er det slut.  

“Det bliver et meget andet liv for mig, men jeg savner også ikke at have travlt. Først og fremmest glæder jeg mig til at kunne tage mig af mig selv. Det er noget, der altid bliver tilsidesat i de her positioner,” siger Bente Ourø Rørth til Sygeplejersken.  

Og netop dét med positionen som direktør - og en opfordring til jer sygeplejersker – vender vi tilbage til.

Den tidligere sygeplejerske har nu været hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital siden 2013, og i december blev det offentliggjort, at hun går på pension.

Fredag den 28. marts 2025 er hendes sidste arbejdsdag.  

“Jeg ser tilbage på et arbejdsliv, som har været helt fantastisk. Jeg blev uddannet, da jeg var 22 år, og nu er jeg 69. Og det er meget sjældent, jeg er gået på arbejde og har tænkt, at det har jeg ikke lyst til, så jeg er meget taknemmelig. Det har været meningsfyldt og udviklende for mig - både personligt og fagligt,” siger hun.  

Intet kvantespring  

Bente Ourø Rørth startede sin karriere som sygeplejeelev på Holbæk Sygehus i 1975, og dengang havde hun aldrig turde drømme om alt det, hun nu har opnået og været en del af.  

Ifølge hende selv har hun haft en traditionel karriere, hvor hun har bestridt alle de ledelsesroller, man kan have. Hun har været sygeplejerske, afdelingssygeplejerske, oversygeplejerske, chefsygeplejerske, vicedirektør og direktør.

“Så jeg har ikke taget noget kvantespring på noget tidspunkt i min karriere. Og da jeg begynder at få ledelsesjob, er jeg ikke sygeplejerske længere, så er jeg leder. Jeg skifter min faglighed. Jeg har min sygeplejefaglighed med, men nu bliver det faktisk faget ledelse, jeg kommer til at bedrive,” siger hun.

I sin lederkarriere har hun praktiseret synlighed og har forsøgt at være ude på hospitalet for at tale med personale og patienter mindst en gang om ugen. Ingen tvivl om at ledelse og sygepleje er hver sit, men det at være sygeplejerske har uomtvisteligt været i hendes favør, mener Bente Ourø Rørth.  

“Min sygeplejefaglighed har hjulpet mig rigtigt meget, for jeg forstår hovedopgaven på hospitalet. Jeg har selv stået og skulle observere den kritisk syge patient, så det at jeg kan møde mit personale i øjenhøjde, og jeg ved hvilke dilemmaer de står i, den sygeplejefaglighed har været en god forudsætning for at bygge min ledelse ovenpå. Jeg siger ikke, det er en forudsætning, man skal være sundhedsfaglig funderet for at være hospitalsdirektør, men for mig har det været en kæmpe fordel." 

Mod, respekt og op på ølkassen 

Vi sidder på hospitalsdirektørens kontor i den gamle ende af hospitalet. Den ende, hvor man skal via det flotte indgangsparti og en halvmajestætiske trappe for at komme op.  

Heroppe sidder den mest magtfulde figur på hospitalet. En figur som ikke kan lide at være gemt væk og så prædike tydelighed.

Her på falderebet kommer Bente Ourø Rørth også med et tydeligt budskab, som hun synes er overset i sundhedssystemet og samfundet. Hun mener, at andre mangler respekt for sygeplejersker og faget. 

“Jeg mangler en lidt større respekt for sygeplejersker. Det er sygeplejersker, der er her 24/7. Det er dem, der er ude ved patienten. Det er dem, der opdager, om det er en kritisk syg patient. De har et kæmpe ansvar. Jeg plejer at sige, at det er dem, der kitter hele hospitalet sammen. Jeg synes, de savner en opmærksomhed på alle de kompetencer og evner, de har,” siger hun. 

Og nu kommer vi så til det med titlen og en opfordring. For faktisk mener den 69-årige tidligere sygeplejerske, at sygeplejersker er ekstremt gode ledere. Og at de oftest har alt det, der skal til.

Det er hun selv blevet et billede på. Derfor vil hun også gerne have, at sygeplejersker gør mere væsen af sig.

“Jeg tror, at sygeplejerskerne ikke har været gode nok til at gøre opmærksom på, hvor betydningsfulde de faktisk er. Og jeg tænker heller ikke altid, at omgivelserne forestiller sig, at en sygeplejerske kan blive direktør. Jeg tror, omgivelserne mener, de skal yde omsorg, være søde og passe patienterne og være med til at udføre lægens ordinationerne. Så jeg tror, at blikket på, hvad sygeplejersker kan, bliver kapslet ind i en omsorgsdimension,” siger hun og opfordrer til, at flere sygeplejerske skal sigte højt:

“Sygeplejerskerne skal simpelthen op på ølkassen. De skal fortælle, hvad det er for et job, de udfører, og være stolte af deres resultater. Man får ikke øje på sygeplejersker, som er gode ledere, hvis man ikke selv gør opmærksom på det. Man skal være modig. Det har også været en af mine egne styrker. Jeg synes, at nogle sygeplejersker mangler modet til at tage de her jobs.”

Tempoet skal ned nu 

Efter et helt liv på arbejdsmarkedet er det slut.

Bente Ourø Røth kan se tilbage på et arbejdsliv med mange oplevelser. Noget af det, hun er mest stolt over at have været en del af, er at være en del af kræfterne og nytænke, hvordan et kommende hospital skal se ud i ‘Nyt Hospital Nordsjælland’. 

Men udover at hun nok kommer til at følge det projekt fra pensionisttilværelsen, fylder det endnu ikke for Bente Ourø Rørth, hvad hun kommer til at savne.  

“Det ved jeg ikke endnu, for jeg er optaget af, at det er en god beslutning at komme af arbejdsmarkedet. Jeg vil tage mange minder med herfra. Jeg har haft helt fantastiske øjeblikke, som er skønne at tænke på.” 

I stedet kan hun nu se frem til en tilværelse i en helt anden hastighed end før.  

“Jeg vil rigtig gerne sætte tempoet ned, og så har jeg altid forsømt at få motioneret og komme ud i naturen. At være i nuet og nyde det, og ikke hele tiden have en deadline,” afslutter hun.

Og nu må du fandme tage dig sammen Bente og nyde pensionstilværelsen.