Sundhedsplejerskers indsats mod skolefravær får 12 mio. kr. til udbredelse
Et projekt, der blev sat i søen af tre sundhedsplejersker på en københavnsk folkeskole, skal nu udbredes til endnu ...
Afsender
Sygeplejersken
Nyhed
Regionshospitalet Gødstrup har skiftet de hvide uniformer ud med en ny, blå variant. Det har medført en blandet respons fra sygeplejerskerne, for selvom de nye uniformer har løst et problem, er der samtidig opstået andre.
Publiceret:
1. april 2025
Senest opdateret:
1. april 2025
Foto:
Michael Bech (arkivfoto)
Regionshospitalet I Gødstrup har fået nye uniformer. Tidligere i denne måned skiftede samtlige sygeplejersker nemlig den hvide uniform ud med en ny blå uniform.
Det er sket efter et møde i hospitalets samarbejdsudvalg. Ønsket var, at de ansatte skulle have et frit valg mellem de hvide og de blå uniformer, da nogle sygeplejersker havde følt sig udstillede i de hvide uniformer, som kunne være gennemsigtige. Det skriver TV Midtvest.
”Hvis man havde ternede trusser på, kunne man se dem igennem uniformen,” forklarer Malene Sørensen, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Gødstrup til TV Midtvest.
Men de nye uniformer har desværre medført nye problemer for nogle af sygeplejerskerne på hospitalet.
Christina Bach Menzel, som er sygeplejerske på Gødstrup, forklarer til TV Midtvest, at de nye uniformer er svære at ånde i, at der er for få lommer på bukserne, og at lommerne på overdelen er for store, så tingene kan falde ud.
Og ikke nok med det, giver tøjet en skrattende lyd, hver gang de er i bevægelse, hvilket sygeplejersken hele tiden bliver konfronteret med.
Christina Bach Menzel mener, at der er brug for flere justeringer, hvis hun skal blive rigtig glad for de nye uniformer. Hun ønsker sig særligt flere og højere placerede lommer.
De nye uniformer har fået en blandet respons fra sygeplejerskerne.
”Nogle synes, at det er virkelig dejligt, men der er også nogle, der synes, at den er virkelig ubehagelig, og man bliver klam, fordi man ikke kan ånde i den,” forklarer fællestillidsrepræsentant Malene Sørensen til TV Midtvest.
Et projekt, der blev sat i søen af tre sundhedsplejersker på en københavnsk folkeskole, skal nu udbredes til endnu ...
Afsender
Sygeplejersken
En ny undersøgelse viser, at flere faggrupper, herunder sygeplejersker, ønsker mere viden og flere kompetencer i mø...
Afsender
Sygeplejersken
Efter et langt arbejdsliv i sygeplejens tjeneste, takker Kristina Robins af som 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejer...
Afsender
Sygeplejersken
Højere løn, et nyt erfaringstillæg og bedre vilkår for barns sygedag bliver taget godt imod blandt konsultationssyg...
Afsender
Sygeplejersken
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/sygeplejersken-online/sygeplejersker-paa-goedstrup-har-faaet-nye-men-upraktiske-uniformer/