Hun modtog stor pris for to år siden, men missionen er stadig den samme

Der er de der dage i ens liv, som man husker tydeligt. 

Umiddelbart ringer datoen den 28. april 2023 ikke en klokke for så mange andre mennesker end sygeplejerske og forsker Ulla Riis Madsen, men for hende betyder den dato noget særligt. Det var nemlig her hun kunne lade sig hylde som vinder af Kirsten Stallknecht Prisen.

”Jeg blev enormt stolt over at vinde prisen. Jeg arbejder som forsker, og når de (sygeplejerskekollegaer, red.) indstiller mig til den her pris, gør de det med begrundelse i, at de har set, at det jeg gør som forsker, gør en forskel for patienterne. Det gør mig enormt stolt,” fortæller Ulla Riis Madsen til Sygeplejersken.

Indstil til Kirsten Stallknecht Prisen 2025 her.

Ulla Riis Madsen modtog prisen for at have ”benyttet sin faglighed og ytringsfrihed til at være en vedvarende stemme for patienter, som er benamputeret, og deres pårørende”, som det lød fra bedømmelseskomitéen, der også lagde vægt på, at hun har brugt sin forskeruddannelse til at få indflydelse og gøre en forskel gennem alt fra rapporter, kliniske retningslinjer, forskningsartikler og medieoptrædener.  

Udover titlen og anerkendelsen som den 12. vinder af Kirsten Stallknecht Prisen vandt Ulla Riis Madsen også 10.000 kr. Og hvad har hun så brugt dem på? Det vender vi tilbage til. 

Læs også: Prisvinder kæmper de benamputeredes sag  

En masse at gøre endnu  

59-årige Ulla Riis Madsen arbejder til dagligt som forsker på Ortopædkirurgisk Afdeling på Holbæk Sygehus, Danmarks Nationale Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og på Syddansk Universitet.

Siden hun modtog prisen for snart to år siden, har hun fortsat sin indsats for at hjælpe en lille – og overset – gruppe af patienter.  

”Jeg arbejder stadig med at forbedre vilkårene for mennesker, som får amputeret ben, og jeg har gang i mange forskellige udviklings- og forskningsprojekter. Både i Region Sjælland, hvor jeg primært er ansat, men også i hele landet. Jeg har blandt andet været med til at starte et tværfagligt selskab for amputationsrehabilitering i Danmark.”  

Hvorfor har det været – og er det stadig – så vigtigt for dig at gøre en forskel for dem? 

”Som sygeplejerske har jeg altid haft en drift i at gøre noget for dem, som har allermest brug for det. Der har det været oplagt at kigge på patienter, som får amputeret ben, fordi det er en lille og meget lavt prioriteret gruppe i vores sundhedsvæsen, som har nogle åbenbart ikke-opfyldte behov. Det giver mening at fortsætte, for der er en masse at gøre endnu.” 

Motivation til at fortsætte 

Ulla Riis Madsen kalder det en ”kæmpe personlig anerkendelse” at få Kirsten Stallknecht Prisen, og det har også – her set på bagkant – skabt mere opmærksomhed om hende som person og hendes projekter.   

”Andre sygeplejersker, som ikke er inden for mit felt, får øje på det og siger: ”Hold da op, hvor er det flot.” Det kan forhåbentligt danne inspiration for andre til at gøre sådan noget, som jeg gør,” fortæller hun og uddyber:  

”Den anerkendelse, der ligger i at få sådan en pris, gør noget virkelig godt for ens selvtillid og selvværd. Det er dejligt, godt og giver motivation til at fortsætte.” 

Men hvad er præmiepengene så gået til? Ja, noget blødt midt i stuen på den hjemlige matrikel. 

”Jeg købte et meget smukt gulvtæppe til min stue. Det er et håndknyttet tæppe i nogle varme og gyldne farver,” siger hun efter et let grin.  

Kirsten Stallknecht Prisen skal igen uddeles i år, og fristen for at indstille en kandidat er den 11. april 2025 klokken 12. Du kan læse om kriterierne og indstille her.