Faglige priser
Fagbladet Sygeplejersken uddeler hvert andet år Kirsten Stallknecht Prisen, som er en pris for at bruge sin ytringshed på at højne faget. Og Dansk Sygeplejeråd uddeler hvert år den faglige pris Athenaprisen. Læs om priserne, og hvordan du indstiller kandidater til priserne.
Kirsten Stallknecht Prisen 2025
Kirsten Stallknecht Prisen har sit navn efter Dansk Sygeplejeråds formand gennem 28 år. Kirsten Stallknecht Prisens formål er at hædre sygeplejersker, som bruger deres ytringsfrihed til at sætte fokus på faget. Prisen er på 10.000 kroner.
Prisen uddeles hvert andet år i ulige år.

Modtageren af Kirsten Stallknecht Prisen 2025 er kåret
Det blev sygeplejerske og ph.d.-studerende Martin Locht Pedersen, som modtager prisen for at bruge sin ytringsfrihed og sætte psykiatriske patienters vilkår på dagsordenen.
Se video fra kåringen
Se video med klip fra kåringen og hør modtageren af Kirsten Stallknecht Prisen 2025, Martin Locht Pedersen, i samtale med DSR's forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, som giver deres tanker om, hvorfor det er vigtigt at ytre sig og bidrage til den offentlige debat som sygeplejerske.
Modtageren af Kirsten Stallknecht Prisen 2025, Martin Locht Pedersen, i samtale med forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, om, hvorfor det er vigtigt at ytre sig og bidrage til den offentlige debat som sygeplejerske.
Kriterier for nominering
Prisen kan tildeles en dansk sygeplejerske, som opfylder følgende kriterier:
- Sygeplejersken har inden for de sidste to år benyttet sin ytringsfrihed til at markere sig i den offentlige debat om sygeplejefaglige, etiske og/eller sundhedspolitiske problemstillinger med det formål at forbedre vilkårene for særlige patient- eller befolkningsgrupper eller sygeplejerskers arbejdsmiljø. Det er muligt at nominere to sygeplejersker til prisen, hvis de har arbejdet sammen om at løfte et væsentligt emne eller problem frem i lyset.
- Sygeplejersken kan have benyttet sin ytringsfrihed i radio, tv, i landsdækkende eller lokale dagblade, i fagbladet Sygeplejersken eller på sociale medier.
Sådan nominerer du en sygeplejerske
Alle sygeplejersker, som er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, kan nominere en sygeplejerske til prisen. Nomineringen er skriftlig og skal indeholde:
- Navn, kontaktoplysninger og medlemsnummer på den sygeplejerske, der nomineres.
- Detaljeret begrundelse for hvorfor sygeplejersken er en værdig modtager af prisen.
- Dokumentation i form af artikler, debat eller lignende, som har været offentliggjort.
- Navn, kontaktoplysninger og medlemsnummer på den eller de sygeplejersker, som nominerer.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til prisen, kan du kontakte journalist Lotte Havemann, 2346 1584, lha@dsr.dk.

Tidligere modtagere af Kirsten Stallknecht Prisen
- 2023: Sygeplejerske, MPH og postdoc Ulla Riis Madsen, Ortopædkir. Afd. Holbæk Sygehus
- 2021: Hygiejnesygeplejerske Jette Holt, Statens Serum Institut
- 2019: Sygeplejerske Vicki Gudmandsen, Rigshospitalet
- 2017: Sygeplejerske Pia Lüders Røge, Hjemmeplejen, Odense Kommune
- 2015: Sygeplejerske Lisbeth Wium-Andersen, Distriktspsykiatrien, Herning
- 2013: Prisen ikke uddelt.
- 2011: Sygeplejerskerne Leif Nielsen, Martin Carlson, Kbh., "Mænd er også sygeplejersker"
- 2009: Sundhedsplejerske Lone Kjær Hein, Holstebro Kommune
- 2007: Sygeplejerskerne Bettina Kølle og Stine Kongsgart Reunert, Med. Afd. Kbh.
- 2005: Sygeplejerske Connie Svit, Medicinsk Afdeling, Aarhus, (død i 2011)
- 2003: Forstander Robert Olsen, Mændenes Hjem, København
- 2001: Forstander Thyra Frank, Plejehjemmet Lotte, Frederiksberg
Athena Prisen - Når sygeplejefaglig innovation gør verdensmål til hverdagsmål
Athena Prisen er Dansk Sygeplejeråds og Bauta Forsikrings faglige pris, der hædrer nytænkende sygeplejefaglige indsatser med fokus på bæredygtig udvikling. Prisen blev indstiftet i 2020 og uddeles årligt til to sygeplejefaglige initiativer, der formår at omsætte FN’s Verdensmål til konkrete, lokale handlinger i sundhedsvæsenet.
Hver prismodtager modtager 50.000 kr. til at videreudvikle eller udbrede indsatsen.
FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling består af 17 mål og 169 delmål, som blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere i 2015. Målene udgør en fælles plan for, hvordan vi globalt kan bekæmpe ulighed og fattigdom, sikre sundhed, uddannelse og ligestilling, og beskytte klima og miljø – med blikket rettet mod 2030. Athenaprisen lægger særlig vægt på, hvordan disse globale ambitioner kan blive til konkrete forbedringer i det daglige sygeplejearbejde.
Formål og fokus
Athena Prisen anerkender indsatser, hvor bæredygtighed, sundhed og sygeplejefaglighed går hånd i hånd. Prisen støtter op om projekter, der skaber positive forandringer - både her og nu og med et blik for fremtiden.
Hvad belønnes?
Athena Prisen gives til indsatser, der:
- Omsætter ét eller flere af FN’s verdensmål til lokal sygeplejepraksis
- Har et tydeligt sygeplejefagligt perspektiv
- Indeholder en plan for videreudvikling eller udbredelse
- Skaber værdi for patienter, borgere og/eller kolleger
Eksempler fra vindere af Athena Prisen:
- Podcast til patientinformation: Knæsektoren ved Regionshospitalet Silkeborg modtog den ene pris i 2024 for at bruge podcasts som et tilgængeligt og engagerende medie til at informere patienter om knæoperationer. Projektet styrker patienternes beslutningsevne og tryghed, særligt blandt dem med lav sundhedskompetence.
- Professionelt klinisk sprog og lighed i sundhed: To akutsygeplejersker fra Bispebjerg-Frederiksberg Hospital blev hædret for deres målrettede indsats mod stigmatiserende sprogbrug i mødet med patienter med overforbrug. Gennem undervisning, lommekort og kulturforandring arbejder de for at sikre respektfuld kommunikation og bedre pleje.
Kriterier
Læs om kriterier for indstilling og se bedømmelsesudvalget her.
Prisen kan tildeles en sygeplejerske eller en arbejdsplads, hvor der ydes en sygeplejefaglig indsats med tydeligt afsæt i verdensmålene. Indstillingen kan ske af enkeltpersoner eller grupper, og det er indstillerens ansvar at informere den indstillede.
Bemærk: Den indstillede sygeplejerske skal være medlem af Dansk Sygeplejeråd.
Prisen gives til en sygeplejefaglig indsats, hvor et eller flere af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er omsat til lokale mål og handling i hverdagen. Der skal være en plan for, hvordan der fremadrettet arbejdes videre med indsatsen.
Indsatsen skal have et sygeplejefagligt perspektiv og kan være:
- et udviklingstiltag til forbedring af sundhed og trivsel, der har et skaleringspotentiale
- afprøvning af nye ideer til forbedring af patient og borgerforløb – og videndeling af resultater, erfaringer og læring.
- udvikling og implementering af ny praksis forstået som nye opgaver, ny arbejdstilrettelæggelse, nye samarbejdsformer, patientinddragelse/brugerdreven innovation mm.
- Mikkel Klausen, Chef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation i LB Foreningen
- Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd
- Marie Rosbjerg fra Lederforeningens bestyrelse i Dansk Sygeplejeråd
- Bente Høy, næstformand for bestyrelsen i Dansk Sygepleje Selskab, DASYS
- Anja Toftbjerglund Laursen, kredsformand i Kreds Midtjylland
- Astrid Anine Kristensen, konsulent i Politik, Profession & Analyse, Dansk Sygeplejeråd

Hvorfor "Athena"?
Prisen er opkaldt efter Florence Nightingales ugle - et symbol på viden, klarhed og faglig drømmekraft.
Navnet "Athena" henviser også til dem græske gudinde for visdom. hvilket understreger prisen som en anderkendelse af sygeplejefaglig klogskab og handlekraft.
Se vinderne af og de nominerede til Athenaprisen 2024
Knæsektoren Center for Planlagt Kirurgi og Kompetenceudvikling i Region Midt, Regionshospitalet Silkeborg.
Formålet med projektet er at anvende podcasts som et innovativt redskab til at formidle patientinformation og skabe dialog om kirurgiske forløb. Denne særlige indsats involverer samarbejde mellem patienter og sundhedspersonale for at udforske patienters tanker og bekymringer omkring knæoperationer. Podcasts tilbyder en fleksibel og tilgængelig måde at modtage information på, der engagerer patienter med lav sundhedskompetence og forbedrer deres beslutningstagning. Resultaterne viser, at podcasten fungerer som et effektivt beslutningsstøtteværktøj og styrker patienternes engagement i egen sundhed, samtidig med at den skaber tryghed i relation til kommende indgreb.
2 akutsygeplejersker fra Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Akutafdelingen, AVA.
Projektet har til formål at ændre adfærd og værktøjer til at understøtte et professionelt klinisk sprog over for patienter med overforbrug, hvilket sigter mod at skabe lighed i sundhed. De indstillede sygeplejersker har haft fokus på at ændre nedsættende og stigmatiserende sprogbrug, der er blevet observeret i afdelingen. Deres indsats inkluderer færdighedstræning for kolleger, udvikling af undervisningsmateriale i form af lommekort og præsentationer på konferencer. Projektet forventes at bidrage til en kulturændring, der vil forbedre kvaliteten af plejen til denne sårbare patientgruppe, øge patientsikkerheden og mindske stigmatisering. Den vedholdende indsats for at professionalisere sprogbrugen vil gøre dette til en naturlig del af det kliniske arbejde.
Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup.
Projektet har til formål at skabe en sjov og engagerende arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde personale. Som reaktion på udfordringer som covid beredskab og personaleflugt, blev der udviklet et eksperimentarium for at fremme innovative ideer til trivsel. Ved hjælp af konsulenthjælp og en ny tilgang til dialog skabte man en kultur af kreativitet og samarbejde, der har potentiale til at forbedre sundhed og trivsel i regionen.
4 sygeplejersker fra Husafdeling I og Allergicentret på Odense Universitetshospital.
Formålet med projektet er at gøre testning for klamydia og gonorré mere tilgængelig, anonym og diskret, især for unge, der ofte er bekymrede for deres privatliv. Den særlige indsats involverer udviklingen af en selvteststander, der muliggør hjemme-testning uden fremmøde, hvilket har resulteret i ca. 1.000 selvtester det første år og betydeligt færre udeblivelser. Projektet demonstrerer, hvordan teknologi og patientinddragelse kan forbedre adgangen til sundhedsydelser, optimere ressourceforbruget og styrke individets aktive deltagelse i egen sundhed.
The Impact of a National Goal-directed Nurses Educational Program on Managing Intravesical Instillation with Mitomycin C or Bacillus Calmette-Guérin
6 sygeplejersker fra Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Sjællands Universitetshospital, Copenhagen University-Herlev & WHO-CCC, Parker Institute, Frederiksberg Hospital og Aalborg Universitetshospital.
Projektet har til formål at evaluere effekten af et nationalt evidensbaseret uddannelsesprogram for sygeplejersker om intravesikal behandling af non-muskelinvasiv blærecancer (NMIBC) fra både patienters og sygeplejerskers perspektiv. Programmet, der består af et todageskursus, har til formål at forbedre sygeplejerskernes kompetencer og patienttilfredshed. Indsatsen omfatter spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews for at indsamle erfaringer fra både plejepersonale og patienter. Forventede resultater vil bidrage til at tilpasse fremtidige uddannelsesforløb og forbedre patientbehandlingen.
Tidligere modtagere af Athenaprisen
2020: Klinisk sygeplejespecialist Anne-Mette Iversen fra Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og sygeplejerske Trine Lund-Jacobsen fra Endokrinologisk Klinik PE, Rigshospitalet.
2021: Sundhedsplejersker Tanja Koch og Helle Lund og sygeplejerske Annelie Ottesen, Randers Kommune.
2022: Specialeansvarlig intensivsygeplejerske, cand.cur. Linette Thorn, Aarhus Universitetshospital og sygeplejerske Birgitte Petersen, Egedal Kommune.
2023: Myelomatoseteamet, Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital.