Hvad er Sundhedsstrukturkommissionen? Bliv klædt på, inden anbefalingerne lander

Sundhedsstrukturkommission.  

Et ord, vi lærte at kende, da regeringen i marts 2023 nedsatte den omtalte kommission. Det gjorde man med et formål: At opstille og belyse modeller for den fremtidige organisering af det danske sundhedsvæsen. 

Nu her i juni – lidt over et år senere – er vi ved at være der, hvor kommissionen er færdig med sit arbejde. I marts meddelte man, at kommissionen var gået ind i den afsluttende fase, og at man i begyndelsen af juni forventer at kunne ”afslutte sit arbejde” og ”afrapportere til regeringen”. 

”Siden regeringen nedsatte Sundhedsstrukturkommissionen har vi været rundt i store dele af det danske sundhedsvæsen. Vi har talt med borgere og med mange forskellige faggrupper. Lyttet til deres ønsker og behov. Nu ser jeg frem til at gøre kommissionens arbejde færdigt og fremlægge det for regeringen i juni,” lød det fra Jesper Fisker, formand for Sundhedsstrukturkommissionen, i en pressemeddelelse i marts.  

Baggrunden for at nedsætte kommissionen er blandt andet de demografiske forandringer, hvor stadig flere borgere vil få et behov for pleje og behandling. Samtidig ser vi også ind i mangel på medarbejdere og udfordringer med at rekruttere i sundhedsvæsenet.  

Der lægges desuden vægt på, de store forskelle, som der er i sundhedstilbud på tværs af landet, samt at de nære sundhedstilbud ”ikke er fuldt med udviklingen i det specialiserede sundhedsvæsen”. 

Fordomsfrit til værks 

Men lad os lige skrue tiden lidt tilbage, nærmere bestemt til den 28. marts 2023, hvor regeringen på et pressemøde præsenterede en ny kommission.  

Sundhedsstrukturkommissionen, med formand Jesper Fisker – der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse – i spidsen, fik ”mandat til at gå fordomsfrit til værks”, som det dengang lød.  

Forud for arbejdet fik kommissionen dog en række såkaldte sigtelinjer for indretningen af fremtidens sundhedsvæsen, som kan ses i kommissoriet.  

Desuden fremsatte man også en række punkter, som Sundhedsstrukturkommissionen i sit arbejde skulle rundt om.

De otte punkter er:  

1. Den regionale struktur i sundhedsvæsnet.
2. Rammerne for den kommunale sundheds- og forebyggelsesindsats.
3. Samspillet mellem det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis.
4. Organisering og styring af almen praksis.
5. Finansierings- og incitamenstsstrukturer samt kultur og ledelse i sundhedsvæsnet.
6. Koordinering og kvalitetsudvikling på sundhedsområdet.
7. Organisering af digitale løsninger og it-infrastruktur.
8. Frit valg og patientrettigheder.

DSR vil måle kommissionens anbefalinger 

Selvom vi med hastige skridt nærmer os tidspunktet, hvor kommissionen afslutter sit arbejde, er det fortsat uvist, hvad der helt konkret kommer til at ske med organiseringen af det danske sundhedsvæsen i fremtiden. 

I Dansk Sygeplejeråd er man klar til at se på og måle kommissionens anbefalinger, når de lander.  

”Vi kommer til at måle Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger på, om de løser de udfordringer, patienterne og borgerne oplever, og som sygeplejersker og deres kolleger står med i deres arbejde,” lyder det fra forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, i et debatindlæg.   

I et debatindlæg har hun tidligere gjort det klart, at man vil måle Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger og en kommende sundhedsreform på syv principper. Og om de syv principper bliver opfyldt.  

Principperne er:  

1. Patient- og borgerforløb skal være sammenhængende på tværs af sektorer.
2. Opgaver, kompetencer og økonomi skal følges ad.
3. Data skal deles nemt og hurtigt på tværs af sektorer.
4. Ældre- og sundhedsindsatsen skal tænkes sammen.
5. Sundhedsfremme og forebyggelse skal prioriteres højt.
6. Uligheden i sundhed skal mindskes.
7. Demokratisk styring af sundhedsvæsenet gavner alle borgere 

Ifølge Dansk Sygeplejeråds forkvinde skal man måle på det, der betyder noget. Her understreger hun vigtigheden af ikke at ”stirre os blinde på, hvem der har fået hvilke kasketter og hvilke nye streger, der måtte være tegnet på landkortet”.  

I stedet skal der kigges på, om man løser sundhedsvæsenets udfordringer.  

”Om de giver et patientsikkert og sammenhængende borger- og patientorienteret sundhedsvæsen – med høj kvalitet og lav ulighed,” lyder det i debatindlægget.  

Rapport sendes i høring 

I arbejdet er det ifølge kommissionen ønsket at åbne en ”bred debat” om sundhedsvæsenets fremtid blandt andet igennem borger- og dialogmøder, inspirationsbesøg i sundhedsvæsenet rundt om i landet og forslag, der er modtaget i en ”åben forslagspostkasse” fra patienter og organisationer.  

Derfor står det også klart, at når Sundhedsstrukturkommissionen afslutter sit arbejde, vil kommissionens rapport blive sendt i en bred offentlig høring.  

I en pressemeddelelse oplyses det, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil sætte gang i høringen ”umiddelbart efter”, at man har modtaget kommissionens rapport. Her vil der være mulighed for at indsende høringssvar til og med den 6. august 2024.  

”Vi har nedsat en kommission med eksperter, som arbejder uafhængigt og ikke repræsenterer organisationer. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi giver de mange aktører, der har masser af viden og erfaringer fra sundhedsvæsenet, god tid til at afgive høringssvar,” udtalte indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i marts. 

Hvordan det hele ender, bliver vi forhåbentligt snart klogere på. Regeringen forventer i hvert fald at kunne præsentere sit udspil til fremtidens sundhedsvæsen efter høringsperioden den 6. august.  

Indtil da kan du læse meget mere om Sundhedsstrukturkommissionen her.