Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Jacqueline brænder for retspsykiatrien: I 2025 kan hun hjælpe endnu flere

Oversygeplejerske Jacqueline Kalsi oplever retspsykiatrien som et trygt sted at arbejde, hvor der er fokus på behandling, stærke relationer og høj sikkerhed. Med en ny udvidelse i retspsykiatrien i Region Sjælland i marts 2025 kan personalet hjælpe endnu flere af samfundets komplekse patienter.

Publiceret: 

26. september 2024

Senest opdateret: 

1. oktober 2024

Af:

Josephine Stær

Jst@dsr.dk
64464937

Foto:

Jonas Pryner Andersen

”Da jeg startede i praktik på afdelingen, ville min familie gerne have, at jeg ringede hver gang, jeg havde fået fri. De troede, at det var farligt at arbejde her,” fortæller sygeplejerske i Retspsykiatrien i Region Sjælland Heidi Reholt.

Men Heidi Reholt delte slet ikke samme opfattelse som sin familie. Hun var og er helt tryg ved at gå på arbejde. Hun fortæller, at hun både kender sine patienter og sine kollegaer rigtig godt, og at hun ved, at de er trænede i at have retspsykiatriske patienter på afdelingen. Det har hendes familie efterfølgende fundet ro i.

På trods af det hører de ofte fra andre, at det er et farligt sted at arbejde.

”Når der kommer studerende, der skal i praktik, har mange af dem en idé om, at retspsykiatrien er et fængsel. Men så viser vi dem rundt, og så kan de jo godt se, at det er en afdeling på et hospital,” siger oversygeplejerske Jacqueline Kalsi og forklarer, at hun tror, opfattelsen stammer fra omverdenen og medierne.

64464910

Heidi Reholt (tv.) og Jacqueline Kalsi.

Foto:

Jonas Pryner Andersen

Retspsykiatrien bygger ud

I dag består retspsykiatrien i Region Sjælland af fire afsnit, men til marts 2025 udvides afdelingen med et afsnit mere og gør plads til 12 patienter mere. Inden for retspsykiatrien er der nemlig en stigning af patienter. Ifølge Region Sjælland er det en national problemstilling, at der mangler pladser i retspsykiatrien.

Det er netop på det nye afsnit, SL12, oversygeplejerske Jacqueline Kalsi, skal holde til.

”Det er nogle af de patienter i samfundet, som har det allerdårligst. Jeg håber virkelig på at kunne gøre en forskel for de patienter, der er indlagt her. Det er simpelthen det, jeg brænder for. Det er nogle mennesker, som ikke særligt mange vil have med at gøre. De er tabt mange steder og har været i systemet hele deres liv. Jeg synes, at de skal have det så godt som muligt, og det er det, der motiverer mig til at stå i spidsen for at åbne et nyt afsnit,” siger Jacqueline Kalsi.

Den store forskel

De fortæller begge, at der er nogle andre rammer i retspsykiatrien end andre steder. Generelt er retspsykiatrien mere lukket end andre afdelinger, og så har alle patienterne en dom: enten en behandlingsdom eller en anbringelsesdom.

Anbringelsesdom og behandlingsdom

Anbringelsesdom: Det er domstolene, der afsiger dom til anbringelse på en psykiatrisk afdeling. De, der får en anbringelsesdom, er, for de flestes vedkommende, inden dommen afsiges mentalobserveret enten ambulant eller under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

Behandlingsdom: Retten kan i stedet for almindelig straf dømme en psykisk syg kriminel person til psykiatrisk behandling. Det hedder en behandlingsdom. Psykisk syge kriminelle er i henhold til lovgivningen straffrie, hvis retten — oftest efter mentalobservation og udtalelse fra Retslægerådet — finder den pågældende utilregnelig på gerningstidspunktet. Denne kan ophæves ved en ny dom.

Kilde: Region Sjælland

Jacqueline Kalsi fortæller, at den store forskel ved at arbejde i retspsykiatrien kontra andre steder er, at de kan komme meget langt med patienterne, fordi de ikke bliver udskrevet, hvis der ikke er styr på patientens bolig- og økonomiske situation. Derudover er patienterne ofte indlagt i flere år i retspsykiatrien.

Både Jacqueline Kalsi og Heidi Reholt fremhæver, at arbejdet i retspsykiatrien adskiller sig fra andre afdelinger. Patienterne er ofte indlagt i flere år, hvilket giver mulighed for at opbygge stærke relationer og fokusere på grundig behandling. De oplever også, at der er tid til frokostpauser og et stærkt kollegialt sammenhold.

”Vi har et helt særligt sammenhold, fordi vi oplever intense situationer med vores patienter. Det styrker os som team,” fortæller Heidi Reholt.

”Jeg har både arbejdet her og i almenpsykiatrien. I forhold til sikkerhedsniveauet, er det langt bedre her i retspsykiatrien, end det er i den almene psykiatri. Jeg har aldrig oplevet, at der er sket mig noget her."

Jacqueline Kalsi

Sikkerhedsniveauet

Jacqueline Kalsi og Heidi Reholt fortæller, at de har ugentlige træninger og heldagstræninger, som er skemalagte. Derudover har de et nyere 12-dages sikkerhedskursus, som har gjort en stor forskel for både sikkerheden og samarbejdet mellem kollegaerne på afdelingen, forklarer de.

”Vi bruger så meget tid på træning, fordi det er vigtigt, for at vi kan føle os trygge på arbejde,” siger Heidi Reholt.

”Jeg har både arbejdet her og i almenpsykiatrien. I forhold til sikkerhedsniveauet, er det langt bedre her i retspsykiatrien, end det er i den almene psykiatri. Jeg har aldrig oplevet, at der er sket mig noget her,” fortæller Jacqueline Kalsi.

De fortæller begge, at der altid er en daglig overlevering med det, der hedder en BVC-score, som er et værktøj, der kan bruges til at måle patienternes aggressionsniveau, og om der er voldsrisiko.

”Det giver et godt billede af, om der er ro i afdelingen og på den måde finder vi ud af, om der er risiko for, at der sker yderligere vold,” siger Jacqueline Kalsi.

Hun mener, at det er med til at højne sikkerhedsniveauet.

Jacqueline Kalsi fortæller, at der generelt er en høj kompleksitet i retspsykiatriske patienter – både fordi mange af patienterne har dobbeltdiagnoser, og mange har også et misbrug og har haft et svært liv. Det kræver specialiseret pleje.

”Den medicinske del er udfordrende, og den komplekse sygepleje fascinerer mig,” siger Jacqueline Kalsi. Hun tilføjer, at arbejdet i retspsykiatrien giver mulighed for at fordybe sig i patienternes sygdomme og bemærke små ændringer, som kan være tegn på fremskridt.

”Når de ændringer sker, kan det føles som en stor gave at være en del af,” afslutter hun og understreger, at det blandt andet er disse øjeblikke, der gør arbejdet retspsykiatrien meningsfuldt for hende.