“Jeg plejer ikke kun sår. Jeg plejer mennesker”

Hun blev født med læbeganespalte og blev hurtigt opereret, så hun kunne tage føde til sig. Senere tog hendes forældre en lille dreng i pleje, som blev behandlet for brandsår.

Begge dele har siden udstukket Anne Hee Andersens livsbane. Hun er i dag sårsygeplejerske på Rigshospitalet med brandsår som speciale. Og så har hun engageret sig frivilligt som sygeplejerske på hospitalsskibet Africa Mercy i Madagaskar. Her har hun taget sig af patienter, efter de er blevet behandlet for brandsår. Hospitalsskibet opererer også børn for læbeganespalte.

Fra egne ar til andres heling

Det er sjovt, som barndommen kan påvirke ens karriere resten af livet, reflekterer Anne Hee Andersen.

”Jeg blev født i Korea og blev adopteret til Danmark, hvor jeg hurtigt blev opereret grundet læbeganespalte og senere fik taletræning på Hellerup Taleinstitut. Min familie havde en lille dreng i pleje, som også var født i Korea og boede i Danmark, mens han fik udført rekonstruktiv kirurgi på grund af brandsår, som han pådrog sig som baby i Sydkorea. Jeg fik derfor brandsår tæt på livet gennem plejen af den lille dreng,” fortæller hun.

Siden Anne Hee Andersen blev uddannet sygeplejerske, har hun vidst, at hun ville arbejde med sårpleje.

”Min mor er fra Schweiz og min far er dansk. De havde kontakt med en adoptionsforening, der formidlede kontakt til Sydkorea, så børn med forbrændinger, der ikke havde fået den rigtige behandling, kunne komme til Danmark og få hjælp af en plastikkirurg.”

Hendes forældre og venner af familien tog flere børn i pleje.

”Det var dér, sårpleje fangede min interesse. Jeg opdagede også, at der er en verden uden for den lille danske andedam.”

Mennesket bag såret

Derfor var det også en årelang drøm, der gik i opfyldelse, da hun i 2025 fik mulighed for at forlade ”andedammen” og blive frivillig sygeplejerske på Mercy Ships’ hospitalsskib Africa Mercy. Her tog hun kyndigt hånd om ætsninger, skoldninger, forbrændinger og andre traumatiske påvirkninger af menneskets største organ, huden.

”Alle skaderne var helet på uhensigtsmæssig vis, hvilket medførte stor indskrænkning af bevægeligheden,” fortæller hun.

Og nogle skæbner har gjort særligt indtryk:

”Jeg kan huske en kvinde, der havde fået hældt kogende vand over sig. Hun kendte ikke manden, der gjorde det og har aldrig fundet ud af årsagen.”

Kvinden havde fået en såkaldt skrumpning på grund af en række mislykkede operationer. Det betyder, at arvævet på hendes overkrop får huden til at trække sig sammen, så hun ikke kan få armene ud fra kroppen.

Fordi der ikke er det samme sikkerhedsnet, som i Danmark, kan sådan en hændelse have alvorlige konsekvenser for ens livsgrundlag, siger sygeplejersken:

”Hun fortæller mig, at det ændrede hendes liv, fordi hun før havde haft en forretning sammen med sin mand. Den kunne hun selvfølgelig ikke varetage med en så invaliderende forbrænding.”

Forvist fra samfundet

Derudover er det særligt børnene, der har gjort indtryk, fortæller Anne Hee Andersen. Ikke mindst fordi brandsår ikke kun giver fysiske gener eller deformiteter, men også ofte betyder social isolation og udelukkelse fra samfundet:

”Patienterne i Madagaskar havde en meget tungere psykisk rygsæk med, end de patienter, jeg er vant til at omgås herhjemme i Danmark. Vi havde flere børn, som skulle have udført rekonstruktiv kirurgi grundet bevægelighedsindskrænkninger pga. uhensigtsmæssig heling af brandsår. Flere børn havde medfødte deformiteter, som betød social isolation og udelukkelse fra det nære samfund.”

Det er netop de usynlige sår, der har sat sig i Anne Hee Andersen, når hun ser tilbage på de 12 uger, hun arbejdede på hospitalsskibet:

”Det er vigtigt at være bevidst om, at man ikke bare plejer såret, man plejer det hele menneske,” reflekterer sygeplejersken.

Derfor gjorde Anne Hee Andersen en stor indsats for at kommunikere med patienterne gennem en tolk, spørge ind til de sociale og kulturelle koder og i det hele taget sikre sig, at hun møder patienten på deres betingelser.

Og det var noget af det, hun lagde vægt på, da hun skulle oplære det afløsende hold af canadiske sygeplejersker, fortæller hun.

Perspektiv på tilværelsen

Også hjemme i Danmark har hun holdt oplæg om sit arbejde for Mercy Ships på sin hospitalsafdeling, for sin lægegruppe og på et tværfagligt sårnetværk på Rigshospitalet.

”Jeg vil gerne være med til at udbrede kendskabet Mercy Ships, for jeg synes, det er en fantastisk organisation. Og her er en konkret mulighed for at gøre en forskel,” siger hun.

Derfor glæder Anne Hee Andersen sig allerede til at komme afsted igen:

”Man får respekt for livet, fordi man ser, at det kan ændre sig på meget kort tid. Og at man med en operation kan komme ud i den anden ende som et helt nyt menneske.”

”Og så synes jeg, at jeg som person er blevet mere modig. Jeg har kunnet bevise overfor mig selv, at jeg godt kan stå i situationer, hvor ikke alt er planlagt.”

Samtidig har oplevelsen sat vores privilegerede tilværelse i Danmark i perspektiv, siger hun.

”Det har givet mig en forståelse for, hvor forskelligt goderne er delt i verden. Oplevelserne på Africa Mercy har fået mig til at sætte mere pris på vores sundhedssystem herhjemme,” slutter Anne Hee Andersen.