Kære kommende regering, sådan skaber I et sundt og sikkert samfund

Stemmerne til folketingsvalget er talt op. Nu skal der dannes en regering og skrives et regeringsgrundlag.

På den politiske to-do-liste bør der ifølge Dansk Sygeplejeråd selvfølgelig være en ambition om at styrke sundhedsvæsenet. Først og fremmest med en plan for, hvordan kapaciteten i sundhedsvæsenet sikres.

”Jeg mener, det er en bunden opgave for den kommende regering at udarbejde sådan en plan,” siger Dorthe Boe Danbjørg, der er forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.

”Det er selve fundamentet under vores sundhedsvæsen, at der er sundhedspersonale nok. Og det er en nødvendighed, hvis vi skal have et sundt og sikkert samfund,” fortsætter hun.

Og det skal vi, understreger forkvinden, og kommer herunder med 7 forslag – som alle forudsætter, at der er sundhedspersonale nok – til, hvordan den kommende regering kan løfte sundhedsvæsenet.

Det kræver blot, at de bliver skrevet ind i regeringsgrundlaget.

1. Giv ret til en koordinerende sygeplejerske

SVM-regeringen udstak med sundhedsreformen et mål om at undgå 70.000 unødvendige indlæggelser.

Det kræver mere forebyggelse og mere sammenhæng i sundhedsvæsenet. Især i forhold til borgere med komplekse og langvarige sygdomsforløb, der i dag i alt for høj grad er overladt til dem selv og deres pårørende i forhold til at koordinere sygdomsforløbet på tværs af sektorer.

Der er taget hul på udfordringen i valgkampen med forslaget om en demenskoordinator. Idéen er god, og vi foreslår, at patienter og borgere generelt får ret til at få tilknyttet en fast, koordinerende sygeplejerske, som får ansvar for – og mandat til – at samle trådene mellem kommune, almen praksis, hjemmepleje og relevante faggrupper.

Tidligere opsporing og forebyggelse vil undgå forværring af borgerens tilstand, skabe mere tryghed og afværge unødvendige indlæggelser.

2. Uddan flere sygeplejersker

Antallet af ældre borgere med kompleks sygdom stiger i de kommende år, og vi ser ind i en fremtid, hvor sundhedsvæsenet får brug for mere sundhedspersonale. Ikke mindre.

Derfor er det en kæmpe udfordring, at der fortsat er mange ledige studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen og et frafald, som flere steder runder 25 procent i løbet af det første studieår.

Uddannelsesreformen tager hånd om nogle af udfordringerne, men ikke alle, og vi kan ikke vente på, at den er fuldt implementeret i 2030. Der skal handles nu. Det understreger en frisk analyse fra Danske Professionshøjskoler, som viser, at der i 2035 vil mangle 1.000 sygeplejersker.

I valgkampen har der været et forslag om en rekrutteringsplan for ældreområdet, hvor der mangler både personale og kompetencer. Det er et godt initiativ, men vi bliver også nødt til at sikre den samlede fødekæde til sundhedsvæsenet.

Den kommende regering bør iværksætte en national handlingsplan, som både adresserer rekruttering og frafald på sygeplejerskeuddannelsen. Sådan en plan kan blandt andet indeholde en landsdækkende rekrutteringskampagne samt en grundig kortlægning af årsagerne til frafald – herunder de store geografiske forskelle.

På baggrund af den kortlægning bør der iværksættes målrettede, målbare indsatser på de enkelte professionshøjskoler.

3. Indfør klare krav til sundhedsberedskabet

Et stærkt sundhedsberedskab er en forudsætning for et sikkert og modstandsdygtigt Danmark. Og et sundhedsberedskab er kun stærkt, hvis personalet ved, hvad de skal gøre i en krisesituation.

Derfor er det en udfordring, når næsten tre ud af fem sygeplejersker svarer, at de ikke føler sig tilstrækkeligt informeret om, hvad de skal gøre i en krisesituation. Og når næsten hver femte ikke ved, om deres arbejdsplads har en beredskabsplan.

Vi mener, at der bør indføres nationale minimumskrav til beredskab. Der er blandt andet brug for:

• Klare retningslinjer for forskellige krisetyper.
• Tydelig inddragelse af medarbejdere.
• Krav om årlige øvelser.

Og så mener vi, at sygeplejersker bør have en fast plads i Sundhedssektorens Operative Stab (SOST), så den sundhedsfaglige ekspertise er integreret i krisestyringen fra start.

4. Sæt sundhedsplejersker ind mod børns mistrivsel

Skolefravær udgør en af de mest presserende udfordringer i folkeskolen. Det kan have alvorlige sociale, faglige og sundhedsmæssige konsekvenser. Og hvis der ikke bliver gjort noget ved skolefraværet, kan problemerne vokse videre med børnene.

Derfor er der behov for en systematisk og tidlig forebyggende indsats, der griber børnene, inden mistrivslen rodfæster sig.

Det har man haft succes med i en sundhedsfaglig indsats – kaldet ”Kom glad i skole – hver dag” – på flere skoler i Københavns Kommune. De erfaringer bør den kommende regering bruge, og vi foreslår, at:

• Sundhedsplejersker systematisk inddrages i indsatsen for børns mentale trivsel og forebyggelse af skolevægring.
• Indsatsen “Kom glad i skole – hver dag” udbredes nationalt som en del af den tidlige indsats mod skolefravær.
• Der prioriteres faste og varige midler til trivselsfremmende indsatser og indsatser mod skolevægring.

5. Stop pensionsalderens himmelflugt

Pension har fyldt meget under valgkampen. Med flere forskellige politiske udspil. Og med rette. For der er brug for at ændre på tingenes tilstand.

Det står soleklart, når seks ud af 10 sygeplejersker har svært ved at forestille sig, at de kan holde helt frem til pensionsalderen, som den er i dag. Hvis det skal ændre sig, så skal der mere fokus på forebyggelse og fleksibilitet. Ikke kun i slutningen af sygeplejerskernes arbejdsliv, men fra start til slut.

Og for de sygeplejersker, der alligevel bliver for slidte – mentalt som fysisk – til at arbejde, skal der være mulighed for at trække sig tilbage før tid. Med værdighed og økonomisk tryghed.

Derfor bør den kommende regering:

• Lempe stigningen folkepensionsalderen jf. Pensionskommissionens anbefalinger.
• Udvide perioden for seniorpension, så den kan tilkendes fra 8 år før folkepensionsalderen.
• Ændre kravet om tilbageværende arbejdsevne for tilkendelse af seniorpension fra 15 til 20 timer om ugen.

6. Skab mere fleksibilitet i alle arbejdslivets faser

Fleksibilitet er IKKE en gave fra arbejdsgiver til lønmodtager. Det er noget, vi giver til hinanden, fordi begge parter – plus patienter og borgere – får noget ud af det.

Alt for ofte bliver fleksibilitet reduceret til et spørgsmål om omkostninger. Men virkeligheden er, at ufleksibilitet koster langt mere. Når medarbejdere forlader deres fag eller bliver sygemeldt med stress, mister vi erfaring, kvalitet og kontinuitet. Det rammer ikke kun den enkelte, men hele velfærdssamfundet.

Vi har kæmpet for mere fleksibilitet, bedre balance mellem arbejde og privatliv og mulighed for i højere grad at indrette sit arbejde efter livssituation i overenskomstforhandlingerne. Og vi er nået noget, men ikke alt. Politikerne har også et ansvar for at sikre, at lovgivningen sammen med overenskomsterne understøtter et langt og sundt arbejdsliv. Derfor er det positivt, at flere partier er kommet med forslag, som skal give mere tid til pressede børnefamilier.

Det bør den kommende regering følge op på ved at indgå i trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter om at sikre fleksibilitet i arbejdslivet, som passer til de forskellige livsfaser – også for børnefamilier.

7. Forebyg vold og trusler mod sundhedspersonalet

Hvis vi skal have et sundhedsvæsen, der hænger sammen, skal vi passe bedre på dem, der holder det sammen.

Det gør vi ikke i tilstrækkelig grad, når vi kan konstatere, at hver femte sygeplejerske bliver udsat for vold eller trusler om vold. Og historierne om voldsomme episoder, især i akutmodtagelsen og på psykiatriske afdelinger, har været for mange de seneste år.

Det har nok fået ledere til at tage lokale initiativer og blandt andet tilkalde hospitalsvagter for at passe bedre på deres ansatte. Det er fuldt forståeligt og prisværdigt, men også en lappeløsning. Og politikerne er opmærksomme på problemet. Det har vi set i valgkampen, selv om vi ikke mener, det er den rette løsning at give karantæne til folk, der har været voldelige eller truet sundhedspersonale.

I stedet er der brug for at lære af de initiativer, der rent faktisk virker i forhold til at undgå voldsepisoderne. Som for eksempel på Bispebjerg Hospital.

Og der er helt overordnet brug for, at den kommende regering udarbejder en national handleplan mod vold i sundhedsvæsenet med fokus på forebyggelse, sikkerhedskultur og opkvalificering af personalet.