Maria stak af til Færøerne. Nu har hun fået klarsyn og større refleksion over sit fag 

De seneste tre måneder i Maria Tolstrups liv har vækket noget i hende.

For juni, juli og august har været noget lidt andet, end det plejer. I juni startede sygeplejerske Maria Tolstrup i et vikariat på et plejecenter i Færøernes næststørste by, Klaksvik, og i august er hun i hjemmeplejen i den lidt mindre by Runavik.

Faktisk vil hun gå så langt som at sige, at de sidste tre måneder har givet hende et mere reflekteret blik på sygeplejen og sig selv.

”Jeg har kunne mærke, at jeg er blevet meget mere vågen. Jeg har fået sådan et klarsyn, hvis man kan sige det,” fortæller Maria Tolstrup til fagbladet Sygeplejersken over en telefon, imens hun holder ind i vejsiden på vej mellem to borgere.

I løbet af sit vikariat bor Maria Tolstrup i en campingvogn. Den har hun selv fået fragtet derop, og den holder trygt på plejecenterets parkeringsplads, som nu er hendes hjem.

”Jeg bor gratis, og så bruger jeg faciliteterne på plejecenteret, hvor vi kører ud fra. Det er jo lidt sjovt,” siger hun.

Flugten fra noget træls

Maria Tolstrup, der har været sygeplejerske siden 2009, har altid holdt rigtig meget af at arbejde i hjemmeplejen. Det gjorde hun senest i Fredericia, hvor hun med sine egne ord endte i en ”træls situation”.

Derfor begyndte tankerne at rumstere i hovedet på hende. Hvis jeg ikke skal være her, hvad skal jeg så? I første omgang spøgte endnu et eventyr til Norge, som hun tidligere havde gjort sig i. Mest for at tjene penge og opleve sundhedsvæsenet på en anden måde.

”Til at starte med var det lidt en tanke om at stikke af fra noget, der ikke kørte så godt i Danmark,” fortæller hun og understreger, at hun trods alt også har mange gode oplevelser i Danmark.

I stedet faldt Maria Tolstrup over et vikariat på Færøerne, og inden hun fik set sig om, var det en realitet. Sproget har ikke været et problem, og ifølge hende selv er der generelt et højt fagligt niveau hos de sygeplejersker, hun møder.

Analogt med ledere på gulvet

Det er med en stor anbefaling om at tage til Færøerne, at Maria Tolstrup fortæller sin historie. Både en anbefaling af det færøske folk, naturen og arbejdet som sygeplejerske i landet, der består af 18 øer.

I løbet af det tre måneder lange vikariat har hun oplevet en befolkning, som virker ”meget mere hårdføre”, men også en hjemmepleje, som er markant mindre digital end den danske.

”I Danmark skal alt foregå meget digitalt og med meget kontrol. Heroppe er vi analoge på en kalender, hvor vi selv skriver ned, hvem vi skal besøge. Der er en stor portion af tillid til, at vi ved, hvad vi laver,” beretter hun.

I virkeligheden handler meget af hendes tid som en del af arbejdsstyrken på Færøerne også om at føle sig inkluderet. Og om et arbejdsliv, hvor det er mindre hektisk, og hvor alle hjælper alle. Her fortæller hun om en seance, hvor der er udfordringer med bemandingen, men så bringer hendes færøske leder sig selv i spil.

”Så trækker hun i arbejdstøjet og går ud og tager hjælperopgaver. Det overrasker mig virkelig meget,” siger hun og fortsætter:

”Jeg har få gange i Danmark set, at en af lederne tager en tørn i marken, og det kan jeg sagtens forstå, fordi setuppet er et andet i Danmark. Men her ligger det i kulturen, at man hjælper, hvor man kan.”

Tænker mere over fagligheden

Når august går på held, stopper vikariatet. Det giver anledning til at reflektere over eventyret på Færøerne, hvor især folkefærdets gæstfrihed og naturen står ud. Men det gør flere andre ting også.

”Jeg tager med mig hjem, at der er noget medmenneskeligt, som er meget, meget vigtigt i en relation mellem sygeplejerske og borger. Ikke at jeg ikke vidste det i forvejen, men jeg har fået det klasket grundigt ind i hjertet. Det giver borgerne og mig noget, at vi har god tid, og man hjælper hinanden,” siger hun.

Også det at arbejde på tværs af faggrupper er ifølge Maria ”blevet meget tydeligt, at det gør man bare”, og så har oplevelsen i nord også rykket ved hendes tanker om dét at være sygeplejerske.

”Jeg har fået lov til at reflektere mere over min sygeplejepraksis, end jeg tidligere har gjort, fordi jeg har haft så travlt og været stresset. Når man kommer ned i gear, kan man kravle dybere ned i sin sygeplejepraksis.”

”Så jeg vil tænke meget mere om mig selv som sygeplejerske, når jeg er ude igen”

I skrivende stund ved Maria Tolstrup ikke, hvor det næste job er. Lige nu er planen at rejse hjem til Danmark, men hun flirter stadig med tanken om endnu et vikariat på Færøerne. En ting er dog fastlagt.

”Jeg vil gerne være i hjemmeplejen. Jeg synes, det er dét sted, som giver allermest mening for mig at være sygeplejerske,” siger hun.