Ny lov om fravalg af genoplivning: Patientens perspektiv er centralt 

Debatten om aktiv dødshjælp og retten til selv at bestemme over liv og død blusser jævnligt op i det danske mediebillede og skaber stærke meninger blandt både borgere og sundhedspersonale.

Den 15. januar 2025 træder en ny lov i kraft, der betyder, at alle habile borgere over 60 år får mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det betyder nye retningslinjer for sygeplejersker og andet sundhedspersonale, der nu fremover kan stå i situationer, hvor en livløs person ikke skal forsøges genoplivet.  

”Omsorgssystemerne er nu indrettet, så det tydeligt fremgår, hvis en person har fravalgt hjertelungeredning. Det gør det langt mere overskueligt og lettere at forholde sig til som sundhedspersonale,” siger Inge Jekes, der er formand i Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne.

Ifølge Inge Jekes giver det god mening, at man som sygeplejerske nu hurtigt kan få overblik over patientens ønsker, når det er dokumenteret i journalen.  

”Tidligere, hvis en patient havde udtrykt ønske i et behandlingstestamente om ikke at modtage hjertelungeredning, var det nødvendigt at kontakte en læge for at få det bekræftet og besluttet, om ønsket skulle gælde i den aktuelle situation, da lægen skulle vurdere om borgeren befandt sig en situation, som er omfattet af behandlingstestamentet. Sygeplejersker kunne ikke handle alene, selv hvis patienten havde sagt nej tak.” 

Ifølge formanden gør tydelig dokumentation af patientens ønsker i journalen det lettere for sygeplejersker at handle hurtigt og respektfuldt. Patienternes egne valg fjerner kompleksiteten, giver klare retningslinjer og sikrer, at deres ønsker bliver respekteret, fortæller Inge Jekes.  

Formand for Fagligt Selskab for Akutsygepleje, Annette Jakobsen, mener, at den nye lov er mere etisk forsvarligt for patienter.  

”Patientens perspektiv er centralt i denne diskussion, og vi fungerer som både deres talerør og omsorgspersoner. Det handler om at sikre, at de får den bedste og mest værdige afslutning på livet. De fleste ønsker ikke at dø omgivet af fremmede i en stresset hospitalskontekst. Det er mere humant og respektfuldt at skabe muligheder, hvor patienten kan have selvbestemmelse og tage afsked med livet på egne præmisser – hjemme, omgivet af dem, de holder af. Det giver både værdighed og ro.” 

Og netop selvbestemmelse er ifølge Annette Jakobsen vigtigt.  

”At lade patienter have en stemme i deres egen behandling og afslutning på livet kvalificerer den omsorg, vi tilbyder. Det er en vigtig kontrast til situationer, hvor vi måske føler os nødt til at fortsætte behandlinger, der ikke er ønskede eller gavnlige. Det er et spørgsmål om at finde balancen mellem det etiske ansvar og patientens ønsker,” siger hun.  

Etisk ansvar 

Selvom der nu træder en ny lov i kraft, så stopper de etiske overvejelser omkring genoplivning ikke. Det italesætter både Annette Jakobsen og Inge Jekes.  

”Nogle gange må vi forholde os til, hvad der er etisk forsvarligt i vores handlinger, selvom vores rolle ofte er at redde liv. Vi står i situationer, hvor vi som fagpersoner og mennesker kan føle os i tvivl. Skal 99-årige Bertha, som har haft to hjerneblødninger og er svært dement, virkelig igennem en række omfattende undersøgelser og behandlinger? Det kan føles som om, vi påfører patienten unødvendige lidelser,” siger Annette Jakobsen.

”Det er her, patientens medbestemmelse og tidligere ønsker bliver afgørende. Hvis hun tidligere har givet udtryk for, at hun ikke ønsker at gennemgå den slags behandlinger – scanninger, målinger, stik og prøver – så bør vi respektere det," siger hun. 

Netop dette er, hvad den nye lov kan være med til, da alle habile borgere over 60 år nu kan fravælge genoplivning ved hjertestop.   

”At balancere mellem at redde liv og respektere patientens ønsker er en af de sværeste, men også vigtigste, etiske overvejelser i vores arbejde,” siger Annette Jakobsen.  

Inge Jekes mener på den anden side, at den nye lovgivning stadig kan føre til svære etiske dilemmaer.

”Nu bliver det tydeligt dokumenteret, og vi skal som sundhedsprofessionelle følge patientens valg. Men det kan føre til svære etiske dilemmaer. Vi er uddannet og vant til at redde liv, så det kan være udfordrende at acceptere et valg om fravalg af livsforlængende behandling, især hvis det er en patient, der måske stadig ser ud til at have et godt liv. Det er vores opgave at respektere og følge deres beslutning, selvom det kan være etisk svært,” siger Inge Jekes. 

En vigtig beslutning 

En bekymring, der kan opstå i forhold til den nye ordning, er, at lægerne kan vælge at undgå at tage stilling til hjertelungeredning og i stedet skubbe ansvaret over på patienten, mener Inge Jekes.  

”Det kan skabe usikkerhed og forvirring, da beslutningen om hjertelungeredning ofte er en del af en bredere afklaring om behandlingsniveauet – for eksempel om patienten skal indlægges eller ikke. Hvis lægerne undlader at tage denne beslutning og henviser til, at det er patientens valg, kan det skabe et dilemma, hvor både lægen og sygeplejersken står i en svær situation uden klare retningslinjer,” siger hun. 

Hun forklarer yderligere, at der også er en risiko for, at lægerne ikke tager ansvar for at vurdere den kliniske situation grundigt nok og tager samtalen med patienten.  

”Hvis en læge ikke tager stilling til, om hjertelungeredning er passende i en given situation, kan det være problematisk, hvis patientens situation kræver en professionel vurdering baseret på flere helbredsmæssige faktorer. Det er vigtigt, at lægerne stadig er involveret i beslutningen og ikke blot henviser til patientens eget valg uden en grundig afklaring af alle de relevante faktorer” siger Inge Jekes.  

Den nye lov rejser også et andet vigtigt spørgsmål om, hvordan mentale og følelsesmæssige faktorer kan spille ind i folks beslutninger, når de skal vælge, om de vil have hjertelungeredning. Det påpeger Inge Jekes, der mener, at flere faktorer kan påvirke borgeres valg på en måde, der gør det sværere at træffe en beslutning, som er fuldt ud baseret på deres langsigtede ønsker og ikke kun på den aktuelle sindstilstand. 

Vejledning er nødvendigt 

Et andet dilemma, som sygeplejersken Inge Jekes bringer op, er det store ansvar, der nu lægges på borgenes skuldre uden nødvendigvis at have fået en sundhedsfaglig samtale og vurdering.  

”Selv om det er vigtigt at respektere folks ønsker, er det også nødvendigt, at der er støtte og vejledning i forbindelse med beslutninger om deres liv og død. Det er en balancegang, og det kræver, at både sundhedspersonale og samfundet generelt er klar til at tage ansvar for at hjælpe folk med at træffe informerede beslutninger,” siger Inge Jekes og forsætter: 

”Det er ikke bare et spørgsmål om ja eller nej til genoplivning; det handler om, hvad der ligger bag beslutningen – om hvorvidt genoplivning vil føre til et liv med værdighed og livskvalitet eller om det vil resultere i en tilstand, man ikke ønsker at leve med. Der er mange faktorer, som ikke nødvendigvis kan indfanges i et simpelt "ja" eller "nej" svar.” 

”Det er vigtigt at tage højde for, hvor længe en person har været død, hvilke skader der er sket undervejs, og hvad der faktisk kan opnås med genoplivningen. Det er en langt mere nuanceret beslutning, som ikke nødvendigvis bør afgøres med et simpelt valg, men med overvejelser om livskvalitet og fremtidige muligheder. Det ville være ideelt, hvis beslutningen kunne tage højde for disse detaljer, så folk kunne træffe et valg, der afspejler deres ønsker under forskellige omstændigheder,” siger Inge Jekes.  

Den nye lov træder i kraft den 15. januar 2025. Udover, at den kan ændre visse situationer i sygeplejerskers og andet sundhedspersonales arbejdsgang, så kan den også være med til at sætte gang i samtaler om f.eks. døden.  

”Jeg tror helt klart, at det kan føre til flere samtaler om døden mellem sygeplejersker og borgere. Når patienter vælger at fravælge hjertelungeredning, giver det mulighed for at tage en vigtig dialog om deres overvejelser. Det gør det muligt for sygeplejersker at støtte patienterne i at træffe beslutninger om livets afslutning og finde ro i deres valg, samtidig med at deres perspektiv respekteres,” siger Inge Jekes.