Nyhed
Nye fantomer giver sygeplejestuderende succesoplevelser
100 sygeplejestuderende prøvede for første gang at anlægge et PVK ved hjælp af ultralyd på en nyudviklet fantomarm. Simulationsundervisningen har givet de studerende mod på at prøve kræfter med ultralyd og PVK i virkeligheden.
Publiceret:
27. marts 2026
Senest opdateret:
27. marts 2026
I et lille undervisningslokale sidder 20 sygeplejestuderende fordelt ved borde. Foran dem alle ligger en hvid plastikarm. På den falske underarm er et firkantet stykke beige gummi, som til forveksling føles som hud. En af de studerende trygger plastikarmens hånd, som for at hilse på sin nye patient.
De første 20 ud af 100 sygeplejestuderende på UCL i Odense skal for første gang til at have undervisning i PVK-anlæggelse ved hjælp af ultralyd. Noget som også er helt nyt for skolen.
Målet er at lære at bruge ultralyd som hjælpemiddel til at anlægge et PVK. Det bliver især brugt, hvis patienter har svære vene-forhold. Det kan f.eks være patienter som er dehydrerede, overvægtige, eller hvis det er nødvendigt at finde dybere vener end dem, der ligger i overfladen.
Undervisningen på UCL Odense kan lade sig gøre pga. en ny 3D-printet fantomarm, komplet med vener, arterier, knogler, muskler og blod, lavet af forskellige materialer, så ultralydsscanninger er så virkelighedstro som muligt.
Fantomarmen er specielt udviklet af Nordic Phantoms med støtte fra Energi Fyn og afprøves for første gang på UCL Odense. Kicki Norman Nielsen, sygeplejerske og CEO i Nordic Phantoms, fik ideen da hun i sin tid underviste anæstesisygeplejersker i ultralydsvejledt PVK-anlæggelse og begyndte i 2024 at udvikle fantomet.
”Jeg har stået med nogle virkelig ringe og urealistiske fantomer. Så jeg vidste, at der var behov for en mere realistisk af slagsen,” fortæller Kicki Normann Nielsen.
Hun mener, at hvis simulationstræning ikke er realistisk, risikerer de studerende at have vanskeligheder ved at overføre den træning, de har fået, når de møder en patient i virkeligheden.
Og selvom PVK-anlæggelse ved hjælp af ultralyd ikke er en del af sygeplejestuderendes basisundervisning, så mener Kicki Normann Nielsen alligevel, at den ekstra færdighed kan gavne dem i fremtiden.
Forskning viser nemlig, at ultralydsvejledt PVK anlæggelse kan mindske antallet af stik hos patienter med vanskelige veneforhold. Bl.a. viser forskning fra 2025, at der er højere succesrate ved første stik, når man bruger ultralyd. Derfor mener Kicki Norman Nielsen, at træning i dette er specielt relevant for de studerende.
”Jo mere de kan få i fingrene, desto mere afmystificeret er det også, når de så står på den anden side."
Kicki Normann Nielsen har været CEO i Nordic Phantoms i fire år, og er derudover en del af Biomedical Design Fellowship Program.
Hands-on erfaring
Efter at have scannet sin medstuderendes underarm og fundet både vener og muskler, begynder den 25-årige sygeplejestuderende Magnus Aagaard på den nye fantomarm.
Han spreder gelen ud med proben og finder en vene i den falske underarm. Han stikker venflonen i den bløde hud. ”Ej, den giver modstand ligesom ægte hud,” udbryder han.
Den falske arm begynder pludseligt at bløde, og en dråbe af mørkt, tykt blod løber ned af den hvide plastik. Magnus Aagaard bliver en smule febrilsk, nærmest som om armen faktisk sad fast på et menneske.
Han kigger efter venen på iPad’en med ultralydsbilledet på og opdager, at nålespidsen kan ses i kanten venen. Han justerer lidt og rammer så midten. Han stikker i den og placerer så et plaster. ”Så er du klar igen,” siger han og giver den 3D-printede hånden en highfive.
Nordic Phantom’s fantomarm er ikke det første fantom til UL-PVK-anlæggelse, men ifølge Kicki Normann Nielsen, er den det mest realistiske.
Martin Aagaard går på 5. semester af sygeplejerskeuddannelsen, og ser frem mod sin sidste lange praktik på 6. semester. Han har aldrig prøvet at anlægge et PVK på et rigtigt menneske før.
”Jeg tror, at alle frygter at skulle stikke i andre. Jeg er i hvert fald bange for at gøre skade på andre, og for at noget går galt,” siger han.
Han er enig med sine medstuderende i, at det er mere trygt at have haft ”hands-on”-erfaring, før de kommer ud i klinikken.
”Jeg har i hvert fald meget mere mod på at anlægge et PVK nu,” fortæller Martin Aagaard og forsætter:
”Men jeg ved ikke, om jeg havde haft det sådan, hvis vi havde gjort det på en klud, som vi gjorde, da vi øvede subkutant injektion. Det betyder bare noget, at øvelsen er virkelighedstro.”
Simulationsundervisning giver succesoplevelser
Simulationsundervisning med fantomer bruger de allerede meget på UCL Odense, og det giver de studerende kropslig læring at have tingene i hænderne, fortæller lektor og simulationskoordinator Merete Golles Thomsen.
”Jeg tror ikke, at hvis en studerende stikker i en arm otte gange, så er læringsværdien otte gange bedre. Men ved at have prøvet det et par gange, så har den studerende en ide om, hvad det handler om, når de står i praksis. Det giver de studerende klinisk ræsonnement,” siger hun.
Så da Merete Golles Thomsen blev kontaktet af Nordic Phantoms og fik tilbuddet om undervisning med de nye fantomarme, takkede hun pænt ja.
De nye fantomarme kunne nemlig lære de studerende om at bruge ultralyd til at anlægge PVK – noget som UCL’s egne fantomarme ikke kunne.
”Ved rent faktisk at kunne scanne fantomet imens de øver sig i at anlægge PVK, lærer de et nyt redskab at kende, som de kan bruge i praksis,” fortæller Merete Golles Thomsen.
For de mange af de studerende frygter at komme ud i virkeligheden og stikke i ægte mennesker, mener Merete Golles Thomsen.
”Med simulationsundervisning som dette kan de studerende stifte bekendtskab med redskaberne og få en succesoplevelse med proceduren, inden de kommer ud i praksis,” siger hun.
"De studerende er virkelig glad for at få hands-on undervisning. Det giver dem en kropslig læring som kan kobles sammen med teori," fortæller lektor og simulationskoordinator Merete Golles Thomsen.
Mere selvsikker
I undervisningslokalet i Odense er det blevet Rasmus Schürmanns tur til at stikke i den hvide plastikarm.
Han leder efter en vene med proben, og da han finder en, stikker han rutineret venflonen ind. ”Ej, jeg ramte knoglen,” siger han og griner.
Rasmus Schürmann har i sin tidligere praktik anlagt PVK før, men aldrig vejledt af ultralyd.
”Hvis jeg havde svært ved at finde en venen, endte det med, at jeg stak to-tre gange, før jeg måtte få hjælp af min vejleder,” fortæller han.
Men næste gang Rasmus Schürmann har vanskeligheder med at anlægge et PVK, vil han forsøge sig med ultralyd.
”Det er et virkelig godt redskab, som jeg helt klart vil prøve at benytte mig af i virkeligheden,” siger Rasmus Schürmann.
For Martin Aagaard har øvelsen med den nye fantomarm givet ham mere end læring.
”Det er virkelig fedt at have siddet med det i hænderne, og jeg tror, jeg vil være lidt mere selvsikker, når jeg engang skal gøre det i en rigtig arm.”
Læs seneste nyt fra Sygeplejersken
Læs mere27. marts 2026
Ny kompetencefond skal give medvind til videre- og efteruddannelse
Kommunalt ansatte sygeplejersker får lettere adgang til at søge økonomisk støtte til videre- og efteruddannelse. De...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
27. marts 2026
OK26: Hvad betyder det for DIG, der er studerende eller nyuddannet?
OK26-aftalen byder på nye vilkår for dig, der er studerende eller i starten af dit arbejdsliv. Her kan du se, hvad ...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
27. marts 2026
Sådan blev en undren til en peer review-artikel
Der er nu evidens for, at kommunale akutteams forebygger unødige indlæggelser. Det fortæller sygeplejerske og senio...
Afsender
Sygeplejersken
27. marts 2026
OK26: Hvad betyder det for DIG som leder?
For dig, der er ledende sygeplejerske, er der nogle nye vilkår, der gælder. Få dit overblik her.
Afsender
Sygeplejersken
Emneord