Hun har kæmpet for sygeplejerskerne i årtier, men nu trækker familien
Efter et langt arbejdsliv i sygeplejens tjeneste, takker Kristina Robins af som 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejer...
Afsender
Sygeplejersken
Nyhed
Sygeplejen har netop fået sit eget udvalg under Danish Breast Cancer Group. ”Fantastisk,” siger udvalgets formand og lektor i klinisk sygepleje ved Aalborg Universitetshospital, Lone Jørgensen.
Publiceret:
6. november 2024
Senest opdateret:
7. november 2024
Foto:
Istock/Pongasn68
Patienter med brystkræft har behov for sygepleje gennem hele deres sygdomsforløb, og det giver derfor rigtig god mening, at sygeplejen nu har fået sit eget udvalg under Danish Breast Cancer Group (DBCG), som siden 1976 har udarbejdet evidensbaserede, nationale retningslinjer vedrørende diagnostiske procedurer og behandling (kirurgi, strålebehandling og systemisk terapi) til patienter med brystkræft.
Det fortæller Lone Jørgensen, som er lektor i klinisk sygepleje ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital og formand for det nystiftede udvalg.
”Historisk set har DBCG fokuseret på diagnostik og medicinsk behandling, men nu bliver sygeplejen inkluderet. Sygepleje går på tværs af hele patientforløbet – lige fra udredning til rehabilitering, og det er fantastisk, at der nu er opbakning til et sygeplejefagligt udvalg. Vi håber, det vil skabe endnu mere fokus på betydningen af sygeplejen,” siger Lone Jørgensen.
”I en tid med accelererede patientforløb, korte kontakter og et presset sygehusvæsen bliver vi nødt til at målrette og prioritere vores sygeplejefaglige indsatser. Samtidigt skal vi sikre, at vi behandler og plejer ud fra den bedst tilgængelige evidens sammen med hensynet til den enkelte patient,” siger hun og fortsætter:
”Det kræver bl.a. viden om, hvordan vi skal strukturere og koordinere patientforløbene bedst muligt, hvilke informationsbehov patienterne har på forskellige tidspunkter, og hvordan vi bedst støtter patienterne i at leve livet med kræft."
Udvalgets overordnede formål er at videreudvikle sygeplejen og medvirke til at øge kvaliteten af den evidensbaserede sygepleje. Udvalget skal f.eks. identificere og kortlægge evidens for sygepleje til patienter med brystkræft og udarbejde og opdatere anbefalinger baseret på bedst tilgængelige evidens.
Udvalget skal også initiere og koordinere udviklings- og forskningsprojekter og formidle viden lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.
Derudover kræver sammenhængende patientforløb samarbejde og forskning, der går på tværs af og involverer forskellige specialer, fagligheder og metodetilgange. Derfor vil det sygeplejefaglige udvalg også samarbejde med andre udvalg under DBCG med henblik på løsninger af fælles faglige problemstillinger
Endelig understreger Lone Jørgensen, at udvalget er en arbejdsgruppe.
”Det forventes derfor, at udvalgets medlemmer engagerer sig i store og små opgaver,” siger hun.
Pt. har det sygeplejefaglige udvalg i alt 16 medlemmer fra landets fem regioner. De er alle sygeplejersker (primært kliniske sygeplejespecialister, ph.d.-studerende og forskere), som til sammen repræsenterer de forskellige specialer, der yder sygepleje til og behandler patienter med brystkræft - f.eks. kirurgi, onkologi, radiologi og klinisk genetik.
Med tiden skal udvalget helst bestå af fire-fem medlemmer fra hver region, og netop den regionale forankring er vigtig, påpeger Lone Jørgensen.
”Det sikrer, at den evidensbaserede viden, vi finder og med tiden forhåbentlig også er med til at udvikle, spredes nationalt og forankres lokalt. Som medlem forpligtiger vi os hver især til at gå tilbage til vores bagland og implementere nyeste viden og til at byde ind med emner, hvis vi får nys om, at der mangler noget,” siger hun og slutter med en opfordring til sygeplejersker, der arbejder med patienter med brystkræft.
”De er også meget velkomne til at henvende sig til udvalget for at få og dele viden."
Efter et langt arbejdsliv i sygeplejens tjeneste, takker Kristina Robins af som 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejer...
Afsender
Sygeplejersken
Højere løn, et nyt erfaringstillæg og bedre vilkår for barns sygedag bliver taget godt imod blandt konsultationssyg...
Afsender
Sygeplejersken
Sygeplejersker har en særlig faglighed, når det kommer til borgere med demens, derfor vil ældreministeren Jacob Mar...
Afsender
Sygeplejersken
Sundhedsstyrelsen lægger pt. sidste hånd på de kvalitetsstandarder, der skal gælde for den kommunale sygepleje og d...
Afsender
Sygeplejersken
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/sygeplejersken-online/nyt-udvalg-skal-styrke-evidensbaseret-sygepleje-til-patienter-med-brystkraeft/