Regeringen vil skære tre måneder af sygeplejerskeuddannelsen 

Tirsdag formiddag præsenterede regeringen sit længe ventede udspil til en spritny uddannelsesform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, der skal omkalfatre bl.a. sygeplejerskeuddannelsen og give den en saltvandsindsprøjtning.  

Hvis regeringen opnår flertal for reformen, forventes den at træde i kraft trinvist frem mod 2030.

I reformen vil regeringen f.eks. afsætte 2,1 milliarder om året til at højne kvaliteten på professionsuddannelserne, fortalte uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) på dagens pressemøde.  

”For de penge kan vi for det første få et markant højere taxameter til uddannelsesinstitutionerne, så de er i stand til at undervise i mange flere timer og på mindre hold. Man kan som studerende få meget mere personlig vejledning undervejs, og man kan få nogle bedre praktikforløb. Vi får også mulighed for at investere i nye teknologier, f.eks. i simulationsværktøjer til sygeplejestuderende,” sagde hun til de fremmødte journalister. 

Regeringen vil med sit reformudspil bl.a. også bygge mere bro mellem teori og praksis, lave særlige indsatser for studerende med svagere studieforudsætning og gøre det nemmere for professionsuddannede at videreuddanne sig.

Men imens der gives med den ene hånd, tages der også med den anden - bl.a. ved at forkorte professionsbacheloruddannelserne. 

Ny prøve skal erstatte bachelorprojekt 

Inden sommerferien rygtedes det, at regeringen ville forkorte bl.a. sygeplejerskeuddannelsen med et halvt år. Det endelige udspil er ikke helt så drastisk. I stedet for seks måneder bliver alle professionsbacheloruddannelserne, med få undtagelser, nu afkortet med tre måneder.  

Det svarer til en afkortning med 15 ECTS-point og betyder, at det fremover skal tage tre år og tre måneder at blive sygeplejerske, i stedet for tre og et halvt år. 

Forkortelserne skal bl.a. findes ved at fjerne bachelorprojektet, der ifølge regeringens forslag i stedet skal erstattes med ”en kortere, mere praksisrettet, afsluttende professionsprøve.” Derudover foreslår regeringen også at reducere i omfanget af bl.a. videnskabsteori på uddannelserne.

Grete Holdt Brorholt, der er leder af Forskning og Udvikling på Københavns Professionshøjskole, er ikke begejstret for forkortelsen, men samtidig lidt lettet. Hun var én af de mange fagpersoner, der i forsommeren frygtede for en mere drastisk uddannelsesforkortelse på seks måneder.  

”Det er selvfølgelig skuffende, at der overhovedet kommer en forkortelse, så jeg er som sådan ikke jublende glad, men måske var det den bedst mulige løsning med mulighed for mere efteruddannelse i stedet” siger Grete Holdt Brorholt.

Hun er dog bekymret for, at regeringen planlægger at skære i videnskabsteorien på uddannelsen.  

”Selvom det selvfølgelig ikke er det eneste afgørende, ved vi, at videnskabsteori har betydning i forhold til at uddanne sygeplejersker, der kan reflektere og navigere i komplekse problemstillinger og den virkelighed, der venter dem i fremtidens sundhedsvæsen – hvilket jo også er det, som regeringen har som ambition, at de skal kunne,” påpeger Grete Holdt Brorholt. 

En underkendelse

I Dansk Sygeplejeselskab DASYS har man ikke ligefrem armene over hovedet ved udsigten til en kortere uddannelse. 

”Vi har længe frygtet, at regeringen ville forkorte sygeplejerskeuddannelsen, og det skete jo desværre. De siger, at det her er et gigantisk løft til professionsuddannelserne, og så skærer man uddannelsen med 15 ECTS. Det er lidt svært at se, hvordan det hænger sammen,” siger Tina Kramer, forkvinde for DASYS’ Uddannelsesråd samt ph.d. og uddannelsesansvarlig sygeplejerske på Intensiv Afdeling på Aarhus Universitetshospital. 

Tina Kramer er ligesom Grete Holdt Brorholt heller ikke imponeret af, at regeringen vil reducere de ikke-praksisorienterede elementer i uddannelsen. 

”Sygeplejerskeuddannelsen består allerede af næsten 40 pct. klinik og ca. 60 pct. teori. Planerne om at skære i sygeplejerskeuddannelsens teoretiske fundament er en underkendelse af, hvad det er for en teoretisk viden, man som sygeplejerske har brug for,” siger hun og tilføjer:  

”Undervisning i videnskabsteori bidrager f.eks. også til forståelse for, hvordan viden skabes, og hvad den kan bruges til. Det er bekymrende med en sådan nedprioritering, da en solid teoretisk viden og forståelse er fundamentet for at lære god sygeplejepraksis, og for overhovedet at kunne agere som sygeplejerske i et sundhedsvæsen med mange komplekse opgaver og udfordringer.” 

I Dansk Sygeplejeråd bakker man heller ikke op om forkortelsen. Forkvinde Dorthe Boe Danbjørg ser dog frem til, at regeringen udfolder sine løfter om investeringer i bl.a. sygeplejerskeuddannelsen med konkrete forslag. 

”Vi har allerede en god og velfungerende sygeplejerskeuddannelse, og nu ser det ud til, at vi med den økonomiske saltvandsindsprøjtning, der er lagt op til i udspillet, kan løfte kvaliteten yderligere og dermed mindske frafaldet,” siger Dorthe Boe Danbjørg. 

Professionsmaster i horisonten 

Der er nemlig også opmuntrende tiltag i det nye udspil. Både Grete Holdt Brorholt og Tina Kramer glæder sig f.eks. over, at regeringen vil gøre det nemmere at videreuddanne sig og som et led i reformen bl.a. vil etablere nye professionsmasteruddannelser på professionshøjskolerne til sundhedsfagfolk og andre i velfærdsfagene. 

”Det er meget spændende. Det næste spørgsmål bliver jo så, hvad det præcis er, masteruddannelserne skal indeholde og hvordan de spiller sammen med f.eks. en ph.d., men det er noget, vi har efterlyst og det lyder godt i mine ører,” siger Grete Holdt Brorholt. 

Professionsmasteruddannelserne kan ifølge regeringens udspil oprettes som både étårige, ordinære uddannelser, svarende til 60 ECTS med SU, og som deltidsuddannelser uden SU med krav om sideløbende beskæftigelse. 

”Det er positivt. På den måde vil uddannelserne blive tilgængelige på en anden måde i hele landet,” siger Tina Kramer, og tilføjer et men:

”Det vigtigste er, at vi som sygeplejersker bevarer tilknytningen til universitet, så vi stadig har mulighed for at tage en kandidatuddannelse og ph.d. Alt andet vil være ubærligt.”