Sådan ændrede covid-19 alt for både patienter, pårørende og personale

Det er nu fem år siden, Danmark og resten af verden blev ramt af et indtil da ukendt virus, som gav influenzalignende symptomer og ofte også tab af lugte- og smagssans. Den første dansker blev testet positiv for covid-19 den 26. februar 2020, og kort tid efter annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark skulle lukkes ned. 

Som på mange andre arbejdspladser satte covid-19 en stopper for fysisk fremmøde i Forskningsenheden for klinisk sygepleje IMPACT i Hjertecentret på Rigshospitalet. Der blev skruet ned for mange af de eksisterende forskningsprojekter, og forskerne fik derfor tid til at undersøge, hvilken betydning covid-19 havde sundhedsmæssigt, socialt og samfundsmæssigt. Det forklarer sygeplejerske, professor og forskningsleder Selina Kikkenborg Berg.

”Jeg stod selv med et stort nationalt projekt om kognitiv terapi til hjertepatienter, som vi skulle til at implementere i hele landet. Vi skulle bl.a. uddanne en masse sygeplejersker, men det måtte vi pludselig ikke, og det fik os så til at overveje, hvordan vi i vores forskningsenhed kunne bidrage til samfundet i den her helt specielle situation.”

Analyser på afstand 

Kort tid efter nedlukningen efterlyste Novo Nordisk Fonden covid-forskningsprojekter, og sammen med syv andre sygeplejefaglige forskere fra IMPACT søgte Selina Kikkenborg Berg midler til at undersøge, hvilken betydning covid-19 havde for de første smittede i Danmark. 

”De første studier vi lavede, var kvalitative. Vi interviewede nogle af de første danskere, der var blevet smittet. Hvilke oplevelser knyttede sig til at have den her mærkelige sygdom? Det affødte mange andre spørgsmål – hvordan var det at stå i kø for at blive testet, og hvordan var det selv at skulle monitorere sin sygdom og symptomer uden den hjælp fra egen læge, som man var vant til,” fortæller Selina Kikkenborg Berg og tilføjer: 

”Vi interviewede hjemmefra og mødtes med afstand for at foretage analyser. Det var et nyt område, men vi havde kompetencerne til det, og det betød også meget, at vi var flere sygeplejeforskere, der kendte hinanden. Vi kunne ret hurtigt producere ny viden, som fik omtale i medierne, også internationalt. Det gav så god mening.”

Følte sig ekstremt giftig

Inden længe havde forskerne offentliggjort en række videnskabelige artikler om, hvordan covid-19 påvirkede patienter, pårørende, personalet og befolkningen generelt. Artiklerne er alle omtalt i den nye rapport ’Pandemien, der ændrede alt’, hvor der også linkes til de originale videnskabelige artikler (læs rapporten her). 

Forskerne fandt bl.a., at de første danskere, der blev indlagt med covid-19, både var lettede og trygge, men også bange og følte sig indespærret. Som en af patienterne sagde: ”Portøren, der skubber min seng fra ambulancen og ind på hospitalet, råber, da vi kommer ind på afdelingen: ”Covid på vej, covid på vej!” Der følte jeg mig ekstremt giftig, og jeg ser sygeplejerskerne smile, og så forvinder de alle sammen. Jeg bliver kørt ind på en stue, som er helt tom. Jeg bliver efterladt der, og døren bliver lukket. Jeg græder … Jeg er bange.”

Samtidig stod de pårørende bekymrede og magtesløse på sidelinjen og følte skyld og var dybt afhængige af kommunikation med personalet. Blandt de ansatte var det en gyser at vente på testsvar – ikke så meget pga. bekymring for eget helbred, men fordi en positiv covid-19-test ville hindre dem i at hjælpe patienter og kolleger. 

Valgte familien fra

Et andet studie undersøgte, hvordan personalets arbejdsdage ændrede sig drastisk. Deres oplevelser fra starten af pandemien minder om den belastning og modstand, som soldater i krig fortæller om. Personalet i frontlinjen oplevede også at blive svigtet af deres familie og sociale omgangskreds, der tog afstand fra dem pga. truslen om at bringe infektionen med hjem og sprede virussen. Omvendt valgte sundhedspersonalet også ofte selv deres familie fra, f.eks. ved at holde op med at sove i samme rum som ægtefællen og helt undgå fysisk kontakt: ”Det er vigtigt, vi ikke bliver smittet, for vi skal kunne passe vores arbejde”, udtrykte en interviewperson.  

Endelig formåede covid-19 mange steder også at fjerne de normale hierarkier mellem faggrupper og udviske, hvordan man plejer at gøre tingene, viser endnu et studie. Det handlede især om, at mange gik fra at være ekspert i deres speciale eller fag til pludselig at være novicer ift. covid-19-patienterne. Alle var lige og bød ind med det, de kunne, og stod ikke hårdt på deres faggrænser, fortæller Selina Kikkenborg Berg:

”Det fandt mange ret positivt, og de erfaringer kan man godt trække på i dag, især steder, hvor man ansætter social- og sundhedsassistenter, farmakonomer og måske også ufaglærte og runnere pga. sygeplejerskemangel. Hvordan samarbejder man bedst om patienterne, når man er mange faggrupper?”

Spurgte 320.000 børnefamilier 

Lidt længere fremme i pandemien begyndte Selina Kikkenborg Berg og kollegerne at interesse sig for, hvordan nedlukningen og vacciner påvirkede gruppen af børn og unge. 

”I begyndelsen var narrativet, at de ikke blev påvirket i nævneværdig grad. Men vi begyndte at høre fra forældre, at nogle havde svært ved at komme sig efter smitte, og at flere mistrivedes under lockdown. Og da der ikke var meget fokus på denne gruppe, satte vi os for at kigge nærmere på dem.”

Ved hjælp af surveys og registerstudier og en større bevilling fra A.P. Møller Fonden begyndte IMPACT at undersøge børn og unges symptomer, trivsel og konsekvenser af vaccinen. Det tværfaglige perspektiv var vigtigt, fortæller Selina Kikkenborg Berg, og forskningsholdet blev derfor udvidet med læger inden for pædiatri, infektionsmedicin og kardiologi samt statistikere og epidemiologer og medarbejdere fra Statens Institut for Folkesundhed. 

”I tæt samarbejde lykkedes det os at udarbejde og ikke mindst udsende et omfattende spørgeskema til 320.000 børnefamilier via e-Boks. Det havde vi ikke prøvet før, og vi lærte bl.a., at vi ikke skulle sende et spørgeskema ud i dagtimerne, båndbredden var ikke så stor, og vi blokerede faktisk for alle indkaldelser, det var lidt kritisk.”

Ramt psykisk af nedlukning

Især vacciner var som bekendt et følsomt emne under hele pandemien, hvilket forskerne også fik at mærke. 

”Selvom vi havde fulgt alle retningslinjer, blev nogle forældre sure på os for overhovedet at spørge ind til deres barn, vaccine og evt. senfølger. Men det var jo en speciel tid, og der var meget på spil for mange mennesker.”

I spørgeskemaet spurgte forskerne ind til psykologiske og fysiske senfølger blandt børn og unge. 

”Vi kunne konstatere, at der var senfølger blandt dem, der havde haft covid-19, men der var næsten lige så mange blandt dem, der ikke havde haft sygdommen, hvilket tyder på, at mange er blevet ramt fysisk og især psykisk pga. nedlukningen. Den førte til stor mistrivsel blandt mange børn og unge.” 

Også her producerede forskerne hurtigt videnskabelige artikler, som blev publiceret bredt i tidsskrifter med stor international pressebevågenhed. 

”Vi blev inviteret til at holde foredrag om vores resultater for WHO, der blev synkrontolket til otte sprog. Det var unik viden, dels fordi vi havde valgt at fokusere tværfagligt på børn og unge, dels fordi vi havde de gode danske registre og kunne nå ud til så mange familier, hvoraf mange gerne ville svare på vores spørgsmål.”

Rustet til nye kriser

Når Selina Kikkenborg Berg kigger tilbage på IMPACT’s forskning under covid-19, kalder hun det for ”et stykke nutidig medicinsk historie”: 

”Det var jo en historisk medicinsk begivenhed. Det var så anderledes og exceptionelt, men det skete jo lige for fem min. siden. Det er tæt på, men en historisk begivenhed, og det ønskede vi at markere ved at udgive den her rapport fem år efter, pandemien ramte Danmark.”

Hun er ikke i tvivl om, at pandemien har lært os alle noget om, hvordan vi agerer, både som individer og sammen – som danskere og verdensborgere - når der kommer en krise.
 
”Lige nu står vi i en geopolitisk krise med nye trusler om krig og fjendtlige overtagelser. Det er også en trussel mod helbred og overlevelse, der fordrer til sammenhold og nye partnerskaber. Covid-19 lærte os at passe på os selv, men også at være uegennyttige. Den læring tror jeg kommer os til gavn nu,” siger hun.

De unge fortjener bedre

Nogle af studierne kan måske også føre til, at samfundet agerer anderledes næste gang, en pandemi rammer Danmark, siger Selina Kikkenborg Berg og vender tilbage til gruppen af børn og unge, som endte med at stå hendes forskerhjerte meget nært. 

”Nedlukningen havde store mentale og sociale konsekvenser for de unge, og de blev jo primært vaccineret for at beskytte de ældre og styre pandemien. Det er jeg ikke sikker på, at man vil gøre på samme måde igen. Det er der en række etiske dilemmaer i, også set i lyset af, at mange unge allerede mistrives. Så dem skal vi passe på på en helt anderledes måde, hvis der kommer en ny pandemi.”