Branche i kæmpe vækst: Kosmetiske sygeplejersker vil fordomme og ulovlige klinikker til livs

Flere og flere sygeplejersker bevæger sig over i den kosmetiske branche. Det viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge TV2.dk, som fortæller, at antallet af registrerede kosmetiske klinikker i Danmark på syv år er fordoblet fra 349 i 2017 til 730 i 2024.

En, der er blevet registreret kosmetisk sygeplejerske, er Simone Engelbredt, som er klinikchef på den kosmetiske klinik N'Age i Århus og distriktschef for de øvrige klinikker i Jylland.  

Simone Engelbredt blev uddannet sygeplejerske i 2011 og arbejdede seks år i det offentlige. Som kosmetisk sygeplejerske lægger hun filler og botox, laver laserbehandling og arbejder med avancerede maskiner, der genopbygger huden indefra. Hun kalder sig en stolt kosmetisk sygeplejerske, men møder fordomme og stigmatisering på baggrund af sin stilling: 

”I starten af min karriere som kosmetisk sygeplejerske kunne jeg godt finde på bare at sige, at jeg var sygeplejerske, for så vidste jeg, at alle parader ville være nede, og at jeg ville blive anset som værende et godt menneske. I dag oplever jeg fortsat at folk kan være meget fordomsfulde, når jeg fortæller, at jeg er kosmetisk sygeplejerske. Men så snart der kommer mad og vin på bordet er der rigtig mange, der kommer og spørger: Tænker du, at du kan hjælpe mig med noget?” Fortæller Simone Engelbredt, og tilføjer, at hos N’Age arbejder de med det naturlige "less is more"-look, og det er vigtigt for dem, at deres ansatte ikke ser for behandlede ud.

Vælg noget mere seriøst

Medejer af og direktør for klinikken Cosmo Laser samt formand for Brancheforeningen for Kosmetiske klinikker, Sarah Crone, har ligeledes oplevet en stigmatisering af kosmetiske sygeplejersker og et negativt syn på branchen.

”Jeg har hørt mange af vores medarbejdere fortælle, at deres vejledere fortalte dem, at dét at være kosmetisk sygeplejerske ikke er en rigtig sygeplejerske og at de skulle hellere skulle vælge noget lidt mere seriøst. Det, synes jeg, er et kæmpe problem. Det er et speciale, der tager rigtig lang tid at lære. Det er et håndværk, og det, synes jeg, man skal have en kæmpe respekt for,” siger Sarah Crone.

Både Simone Engelbredt og Sarah Crone nævner medier som medvirkende til fordommene, der kan lede til stigmatiseringen.

I april 2024 udkom Danmarks Radio med P3-dokumentaren "Stik mig smuk", der retter blikket mod bl.a. unges behov for at få lavet kosmetiske behandlinger som led i det moderne skønhedsideal.  

I dokumentarserien kommer der mennesker i alle aldre til privathospitalet Nordic Privathospital på toppen af Fields og får lavet behandlinger som filler og botox, ansigtsløft og brystimplantater.

Faglig risiko

Dokumentarserien "Stik mig smuk" sætter fokus på kunder, der får lavet svulmende læber og store bryster, og det fokus risikerer at stigmatisere kosmetiske sygeplejersker som nogle, der udfører overdrevne behandlinger, mener Sarah Crone:

”Jeg synes, det bliver et skræmmebillede, og det er måske bare lidt kendetegnende for medier generelt, at man rigtig gerne vil vise noget, der er rigtig ekstremt.”

Hos Cosmo Laser har de en anden tilgang til deres behandlinger. 

”Æstetisk vil vi nok gribe det anderledes an. Vi skal jo ikke være smagsdommere over for hinanden, men der er også en faglig risiko ved at injicere en hel masse eller behandle mennesker, der er meget unge. Vi kunne for eksempel aldrig drømme om at lade os diktere af en kunde, der gerne vil have kæmpestore læber. Så ville vi spørge: 'Hvorfor? Det tror vi ikke vil være pænt i forhold til de proportioner, du har i dit ansigt. Måske kan vi lige prøve at snakke om, hvad det er, dine store læber skal give dig?'” Fortæller Sarah Crone.

Hvad er normalen?

Spørger man hovedpersonen i "Stik mig smuk", direktøren for Nordic Privathospital Sada Vidoo, om de "ekstreme behandlinger", der bliver vist i filmen, siger hun:

”Der er rigtig, rigtig mange, der er blevet filmet. Både naturlige piger og folk, der bare skal have lavet små rettelser, modeller, der skal have 0,4 milliliter i. 80 pct. hos os er naturlige, ganske almindelige klienter. Men det er op til klippeholdet, hvem der bliver vist.”

”Og hvad er i øvrigt normalen? Det er jo et vidt begreb. Noget er ekstremt for nogle, mens noget er normalt for andre. Og hos os omfavner vi alle med de forskellige personligheder og farver, de har.”

Sada Vidoo forsikrer, at de hos Nordic Privathospital udfører behandlinger efter bogen, og at Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med klinikken.

Ønsker en mere sikker branche

For Simone Engelbredt og Sarah Crone er det velkendt i branchen, at der findes klinikker, hvor uautoriserede behandlere lægger filler og botox i baglokaler eller kældre, og at det skader sikkerheden og fagligheden i faget.

Tallene fortæller også, at ulovlige klinikker fylder i det danske landskab. Ifølge TV2 er antallet af ulovlige klinikker steget markant.

I 2018 oprettede Styrelsen for Patientsikkerhed 18 sager om ulovlige klinikker, mens de i 2022 oprettede 251. I 2023 var det tallet dog faldet til 50. Styrelsen for Patientsikkerhed gætter på, at faldet skyldes styrelsens tilsynsmæssige indsats og informationskampagne, men at det formentlig også skyldes mørketal, skriver TV2.

Sarah Crone mener, det er problematisk, at der er klinikker, der udfører ulovlige behandlinger, som kompromitterer sikkerheden og branchens ry:

”Det er problematisk, fordi forbrugerne har ikke en jordisk chance for at tale med en læge, hvis der er et eller andet, der bliver problematisk. Vi ved, at der foregår rigtig mange ting, der ikke skal foregå, for det hører vi fra vores kunder. Og de historier gør, at man bliver ked af det på branchens vegne, fordi det dels ødelægger den, og så går de her klinikker også meget på kompromis med sikkerheden og kundens tryghed,” siger hun.

Vil tale faget op

Sarah Crone håber, der kommer mere styr på de uautoriserede klinikker og behandlere, så der ikke er så mange fordomme om branchen i samfundet og i sygeplejefaget.

”Jeg vil gerne tale det her fag op, og jeg vil rigtig gerne have, at vi får en mulighed for at vise, at vi er et speciale, ligesom så mange andre specialer. Hos Cosmo Laser har vi fået lavet en undersøgelse, der viser, at 38 pct. af Danmarks befolkning enten har fået lavet en kosmetisk behandling eller har overvejet det. Så det her er ikke noget, der er på vej væk. Vi vil derfor også rigtig gerne have, at vi får professionaliseret branchen endnu mere,” siger hun.

Også Simone Engelbredt håber på et opgør med de ulovlige klinikker:

”Jeg håber, at der bliver et mere nuanceret billede af det, vi laver både fra kolleger i sygeplejen, men også hr. og fru Danmark, som ikke forstår det. Og så håber jeg, at der bliver ryddet op i de der kælderklinikker, som ikke gør det ordentligt. Det skærer i hjertet at vide, at de overhovedet findes."

Ser det hele menneske

Simone Engelbredt fortæller, at hun oplever, at mange sygeplejersker ikke forstår, hvad kosmetiske sygeplejerskers arbejde har med sygepleje at gøre. Hun synes, sygeplejersker bør være stolte af at kunne repræsentere en profession, der rummer mange muligheder:

”Som kosmetisk sygeplejerske skal du have enorm stor indsigt i ansigtets anatomi. Du skal kunne udføre rene procedurer, sikre en fast hånd og være exceptionelt god til at danne en tryg relation til kunden. En af grundene til, at vi har så meget succes i den kosmetiske branche, er netop, at vi som sygeplejersker formår at se det hele menneske. Lave behandlingsplaner som tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for den enkelte,” siger hun.

Task force og strengere straffe

I april 2024 slog brancheforeningen Sikkerhedsforeningen dørene op for medlemmer, og formanden, Anita Wiese, fortæller, at der er behov for nye retningslinjer for at sikre sikkerheden i branchen.

”Der er ikke effektive nok sanktioner mod de uautoriserede behandlere, og de lovlige klinikere betaler rigtig mange penge til Styrelsen for Patientsikkerhed for, at de bliver ført tilsyn med. Men vi vil komme det til livs ved at sørge for, at der bliver større konsekvenser forbundet med at være en ulovlig klinik og behandler. Så vi skal have lavet nogle lovændringer. Vi undersøger f.eks., om der kan laves en decideret taskforce hos Styrelsen for Patientsikkerhed,” siger hun.

Anita Wiese forklarer, at det er dyrt at være en lovligt registreret klinik, da man både skal betale et årligt gebyr til Styrelsen for Patientsikkerhed samt have en tilknyttet læge til behandlingsstedet.

”Incitamentet for at være en ulovlig klinik er alt for stort. Det må simpelthen ikke kunne betale sig at behandle uden registrering i autorisationsregistret. Og en stor del af Sikkerhedsforeningen arbejde vil derfor være at arbejde for markant strengere straffe på området,” siger hun og tilføjer, at Sikkerhedsforeningen netop nu har et vindue for at påvirke retningslinjerne for branchen:

”Vi nærmer os noget, der minder om 20 procent af branchen som medlemmer. Så vi har nogle rigtig stærke og erfarne profiler ombord, der kan fodre os med beskrivelser om, hvad der bør være i et lovforslag. Og det er et perfekt tidspunkt, for Bekendtgørelsen for kosmetisk behandling er under revidering nu - og det er tiltrængt, fordi der er sket rigtig meget på 10 år.”