Sundhedsplejerske hjalp Silke i skole igen

En ulykke kommer sjældent alene. Det ved skoleeleven Silke Bach, der i løbet af sin tid i 5. klasse på Nørrebro Park Skole kæmpede med at komme i skole.   

Moderen var blevet diagnosticeret med kræft, og samtidig stoppede hendes yndlingslærer.  

“Det gik mig virkelig på,” husker 12-årige Silke Bach, der nu går i 6. klasse.  

Silke Bach synes, det var svært med vennerne, og nogle gange løb hendes temperament også af med hende. Hun begyndte at blive væk fra skolen, og én dag blev hurtigt til flere. Det opdagede skolen, og derfor inviterede de hende og forældrene til at blive en del af indsatsen “Kom glad i skole – hver dag”, der er et projekt, som arbejder med at få skolebørn tilbage til en stabil skolegang. 

“Vi ved, at de børn, der kommer stabilt i skole, klarer sig væsentlig bedre, end de børn, der kun kommer sporadisk. Via samtaler med børn arbejder vi ud fra deres perspektiv med at få dem tilbage til en stabil skolegang,” forklarer sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen.  

Projektet startede på den københavnske skole i 2021, og i dag er det en permanent indsats, hvor sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen er med til at opspore skolefravær og mistrivsel blandt eleverne på 5. klassetrin, og som et igangværende pilotprojekt gælder det nu også eleverne i 1. klasse.  

75 pct. mindre fravær  

I det daglige er det Helle Attrup-Christiansen, som fører samtalerne med eleverne. Hun bruger et samtaleredskab, som er udviklet i samarbejde med Vibeke Samberg, der er leder af sundhedsplejen i Nørrebro/Bispebjerg.  

Redskabet og indsatsen “Kom glad i skole – hver dag” har vist sig at være ganske effektiv. Blandt de 32 børn, der deltog, er skolefraværet blevet reduceret med 75 pct., viser en evaluering af skoleåret 2022/2023. 

“Ud fra et holistisk perspektiv spørger vi ind til en masse parametre, og så prøver vi sammen med barnet at se, om der er nogle ting, vi kan justere på, så barnet har nemmere ved at indgå i skolen hver dag,” forklarer Helle Attrup-Christiansen. 

Eksemplerne på, hvad der gør, at eleverne ikke kommer i skole, kan være mange. Det kan være, hvis der er meget larm i klassen, at man ikke bliver valgt med hånden i vejret i timerne, eller at forældrene er midt i en skilsmisse derhjemme. Her kvalificerer sundhedsplejersken så problematikken og forsøger via snakke med elev, lærere og forældre at finde en løsning.  

“Og det har vi god succes med. Det er altid ud fra barnets perspektiv, fordi vi ved, at hvis forslagene kommer fra dem selv, så er chancen for, at vi lykkes, meget større,” siger hun.   

Læs også: Lyt til børnene   

I samtalerne mellem sundhedsplejersken og Silke Bach er det da også lykkedes at reducere skolefraværet. F.eks. endte samtalerne med, at værelset derhjemme blev ændret. I lang tid havde hun haft det samme værelse med moderens ting, og det blev ryddet op og lavet om efter samtalen med sundhedsplejersken. Samtidig med, at hendes mor nu er blevet erklæret rask. 

“Fra at have fravær måske fem gange om måneden, har jeg måske kun fravær en gang om måneden,” fortæller Silke Bach og uddyber, hvorfor samtalerne har været givende for hende:  

“Jeg synes, det var rart, fordi nogle ting kan man ikke sige til sine forældre.” 

Sundhedsplejersker kan modvirke mistrivsel  

I år har Trivselskommissionen slået fast, at langt de fleste børn og unge i Danmark trives, men konklusionen er også, at der er en stigende mistrivsel i Danmark, som også ses internationalt. En tendens der også belyses i regeringens 10-årsplan for psykiatrien, hvor man taler om at sætte tidligere ind, forebygge og hjælpe.  

Og anbefalingen fra Dansk Sygeplejeråds nye sundhedspolitiske udspil “Sygeplejersker for et sundere samfund” er, at der skal flere sundhedsplejersker ud på folkeskolerne til netop at forebygge mistrivslen. 

“Vi er en af de faggrupper, der kan være med til at modvirke mistrivsel, og vi kan arbejde forebyggende og sundhedsfremmende sammen med børnene og familierne. Vi har som sygeplejersker og sundhedsplejersker en rigtig stor rolle,” siger forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg.   

Hun bifalder eksemplet fra Nørrebro Park Skole og kalder indsatsen superværdifuld.  

“At sætte tidligt ind, når man kan se, der er et mønster, viser styrken ved det forebyggende arbejde.”   

Nu på otte nye skoler 

Efter de gode erfaringer og resultater på Nørrebro Park Skole er otte andre folkeskoler i Københavns Kommune i 2024 blevet koblet op på indsatsen "Kom glad i skole – hver dag”, hvor det også kører på 5. årgang. 

Skolerne, som nu er en del af indsatsen, er følgende: Guldberg Skole, Rådmandsgade Skole, Utterslev Skole, Lundehus Skolen, Tagensbo Skole, Holbergskolen, Grøndalsvænge Skole, Nørre Fælled Skole og Nørrebro Park Skole.  

Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jakob Næsager (C), understreger vigtigheden af tidlig opsporing af mistrivsel. Han ser gerne, at der i fremtiden eksisterer et tilbud på skolerne, men understreger, at det ikke er en ambition at udrulle samme indsats som på Nørrebro til de resterende københavnske skoler.   

“Vi har ingen metodetvang fra rådhuset, og vi er glade for, at der er omkring 100 forskellige tilbud til rådighed for kommunens skoler, men jeg medvirker gerne til at se på endnu flere, hvis efterspørgslen er til stede,” siger han og fortsætter:  

“Vi har styrket sundhedsplejen i den budgetaftale, vi i kommunen næsten lige har indgået. Der er et udbredt behov for, at sundhedsplejen i stigende grad fungerer som en sparringspartner over for lærerne, så man får identificeret egentlige problemer meget tidligt.”   

Afgørende forskel  

Tilbage på Nørrebro Park Skole har skoleleder John Kim Nielsen også fulgt indsatsen fra sidelinjen, og for ham er der ingen tvivl om, at “Kom glad i skole – hver dag” med sundhedsplejersken i front er et centralt tiltag i kampen mod mistrivsel.  

“For mig er det en afgørende forskel.  Det er en anden voksen, der kommer ind. Det er ikke en, som begynder at snakke om, at du ikke lærer nok. Men det er en, som kan gå ind og have et interview med forældre og børn,” siger John Kim Nielsen og fortsætter:  

“Det har en afgørende værdi. Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde det lidt mere.”   

Ifølge sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen har indsatsen også skabt en værdi på skolen, hvor projektet har fungeret som en øjenåbner for andet personale. Men det vigtigste er, at det nu handler om børnene og få dem tilbage i skole regelmæssigt. For sundhed begynder i barndommen.   

“Bag ethvert fravær ligger en problematik, som vi som skole kan være behjælpelig med at løse. Så forebyggelse er sindssygt vigtigt,” mener hun.  

Silke Bach, der nu er glad for at komme i skole hver dag, er da heller ikke i tvivl om, hvor hun ville være i dag, hvis ikke det var for “Kom glad i skole – hver dag”-indsatsen.  

“Så tror jeg, jeg ville have haft det på samme måde, som inden jeg startede hos sundhedsplejersken, fordi jeg ville ikke have fået den hjælp, som jeg har fået.”