Sygeplejerske har været med til at ændre loven

På en solrig majdag i år var sygeplejerske og lektor Kristina Garne Holm til et foretræde på Christiansborg, og var derfor med til at gå forrest i kampen om bedre barselsvilkår til forældre med tidligt fødte børn. Og det har nu givet pote.

Bedre barselsvilkår til forældre med nyfødte indlagte børn er nemlig en del af finansloven for 2025, og der vil blive afsat 5 mio. kr. i 2025 og 20,9 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.

”Jeg er meget glad på alle de tidligt fødte børn og deres forældres vegne, som i fremtiden kommer til at få gavn af det,” siger Kristina Garne Holm. 

Hun fortæller, at det nu betyder, at familier med tidligt fødte børn får minimum lige så meget barsel, som børn, der er født til tiden. 

"Det var præcis det, vi efterspurgte tilbage i maj. Vi ved, at de tidligt fødte børn er sårbare, og at de kan have nogle udfordringer, som gør, at de har brug for at være sammen med deres forældre i længst mulig tid, inden de skal ud i den store verden,” siger hun.

Med til at gøre en forskel

Kristina Garne Holm var ikke alene om at præsentere problemstillingen på Christiansborg. Hun var sammen med afdelingslæge Anne-Cathrine Viuff. 

Præsentationen på Christiansborg har været med til at gøre en forskel for de tidligt fødte børn og deres familier.

”Inden vi kom, havde vi en opfattelse af, at politikerne ikke var bekendt med problemstillingen, så det, at vi som faglige selskaber delte vores viden og data med dem, tænker jeg, har været med til at gøre en forskel,” siger hun og tilføjer:

”At der så har været et meget stærkt forældrearbejde efterfølgende og et samarbejde med SF, har kun forstærket det yderligere. Og det er jeg meget glad for."

Kristina Garne Holm fortæller, at grunden til, at hun gik ind i sagen, var, at problemstillingen både skabte uretfærdighed og ulighed i sundhed.

”Det er vigtigt for mig, at vi giver de bedst mulige vilkår, så vi bedre kan beskytte nogle af de mest sårbare børn og forældre, vi har. Vi ved, at en neonatalindlæggelse er hård på mange måder, og at tidlige fødsler kan medføre senfølger for nogle børn,” siger hun.

Fra maj til november

”I maj præsenterede vi problemstillingen på Christiansborg, og i september sendte vi yderligere data på, hvor mange børn, der er indlagt mere end tre måneder, hvor mange der hjemmebehandles, og hvor mange børn, der er indlagt i mere end ti uger. I alle disse situationer, var der udfordringer med afkortet barsel," siger hun.

I august var der nogle forældre til tidligt fødte børn, som oprettede et borgerforslag, og SF valgte at tage det med til finanslovsforhandlingerne.

”Jeg kan se, at de har brugt både tekst og data, vi har sendt. Men jeg ved ikke 100 pct., om de har brugt vores data til deres beregninger,” siger Kristina Garne Holm.

”Vi har været i løbende dialog med dem, og jeg er glad for, at de har lyttet og har taget problemstillingen til efterretning og bedret barselsforholdene for tidligt fødte på alle de punkter, vi påpegede.”

Det at tidligt hjemmeophold fremover kan sidestilles med en hospitalsindlæggelse, ser Kristina Garne Holm som en stor fordel, fordi barslen kan forlænges med den varighed hjemmebehandlingen har.

”Vi har haft nogle forældre, som har sagt nej til hjemmebehandling, fordi de ikke ville miste barsel. Derfor er de blevet på hospitalet. Med den nye finanslov kan det være, at flere vil sige ja til hjemmebehandling,” siger hun.

Læs også: Sygeplejerske kæmper for at få ændret barselsloven | dsr.dk

En vigtig sag

For Signe Munk, som er politisk ordfører for SF, har det været en vigtig sag. Udover at være folketingsmedlem for SF er hun uddannet sygeplejerske. I forbindelse med uddannelsen til sygeplejerske var hun i praktik på afsnittet for syge nyfødte og tidligt fødte i Viborg.

Signe Munk ved altså, hvordan bedre barselsrettigheder vil gøre en stor forskel for en god, tryg og rolig start på livet. 
 
”Det handler om at give forældre ro på i en enorm svær tid og sørge for, at de i trygge rammer kan sikre en god start i livet. Forældre, der bekymrer sig om deres barns overlevelse og fremtid og er i konstant alarmberedskab, skal ikke tænke på bureaukratiske regler og benspænd og da slet ikke rammes af dem,” siger Signe Munk. 

Forældre til for tidligt fødte oplever nemlig, at de får indskrænket deres barselsperiode, hvis de er indlagt i længere tid eller vælger hjemmebehandling. Barselsloven har i dag en øvre grænse på forlængelse på tre måneder, som altså kan blive problematisk, hvis du er indlagt i længere tid.

Samtidig tæller hjemmebehandling ikke med, så hvis du først er udskrevet rent fysisk fra hospitalet, påbegynder barslen. 
 
Men den øvre grænse skal fjernes helt og hjemmebehandling tælle med, mener SF’s politiske ordfører Signe Munk. Det er udover uretfærdigt også ret ulogisk, som reglerne er skruet sammen, mener hun:

”Vi snakker meget om det nære sundhedsvæsen, og det giver jo ingen mening at straffe folk, der ved at vælge hjemmebehandlingen faktisk frigiver plads i sundhedsvæsnet. Det er både uretfærdigt og ulogisk som reglerne er skruet sammen i dag."