Sygeplejerske kæmper for at få ændret barselsloven

Sygeplejerske Kristina Garne Holm går glad ned af den store velkendte trappe på Christiansborg.

Klokken har netop rundet 13.30 onsdag eftermiddag. Solen skinner fra en nærmest skyfri himmel over København. Ved sin side har hun afdelingslæge Anne-Cathrine Viuff.

De har netop stået foran folketingets sundhedsudvalg og beskæftigelsesudvalg og fortalt om deres mærkesag: At få ændret barselsorloven og sikre bedre barselsforhold for børn, der er født tidligt.

Kvinderne står på Christiansborg, fordi de mener, at barselsloven ikke tager højde for den udvikling, der er sket ift. patientforløbet af tidligt fødte børn, hvilket i sidste ende stiller børnene og deres forældre dårligere.

Det vil de to kvinder gerne gøre politikerne opmærksomme på.

En af udfordringerne er, at barslen går i gang lige så snart familien bliver udskrevet fra hospitalet, selvom barnet stadig modtager behandling i hjemmet og ofte kræver behandling indtil den planlagte terminsdato.

Hvis familien derimod havde valgt at fortsætte behandlingen på hospitalet, ville de kunne forlænge barslen tilsvarende i den anden ende (og maksimalt op til tre måneder). Det går i sidste ende ud over barnet, der bl.a. kan risikere at komme tidligere i daginstitution end de børn, der er født til termin.

Interesse fra organisationer

Kristina Garne Holm er sygeplejerske og lektor på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, og så er hun en del af en speciel interessegruppe for neonatal sygepleje under Dansk Sygeplejeråd.

Anne-Cathrine Viuff er afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital og formand for neonatalogiudvalget i Dansk Pædiatrisk Selskab. Sammen har de to faglige selskaber henvendt sig til Christiansborg omkring udfordringen med, at barselsloven ikke er fulgt med udviklingen i patientforløbet for tidligt fødte børn.

Kristina Garne Holm og Anne-Cathrine Viuff er enige om, at deres foretræde på Christiansborg gik godt.

”Vi fik præsenteret budskabet og problemstillingen. De var interesserede i det, vi fremlagde, og de vil gerne vide mere,” siger Kristina Garne Holm.

”Vores vigtigste budskab i dag var at fortælle, at der er ulighed i sundhed for de børn, der er født mest for tidligt, da de ender med en kortere barsel end børn, der er født til tiden. Vi ønsker, at tidligt fødte børn får lige så meget barsel, som de børn, der er født til tiden. Det er ikke rimeligt, at de børn der er allermest sårbare i vores samfund, skal have dårligere vilkår end raske børn, der er født til tiden, og det fik vi præsenteret,” indskyder Anne-Cathrine Viuff.

Møder udfordringerne på daglig basis

Kristina Garne Holm og Anne-Cathrine Viuff har valgt at engagere sig politisk, fordi de er vidner til udfordringerne på daglig basis. De informerer forældre om de muligheder, der er for hjemmebehandling, men også om at deres barsel ikke kan forlænges, hvis de træffer et valg om hjemmebehandling.

”Det er alle forældre kede af. Nogle vælger også at forblive i afdelingen, fordi de ikke vil miste barslen. De fleste vælger dog at tage imod hjemmebehandlingen på trods af, at de mister barsel,” fortæller Kristina Garne Holm.

Generelt synes hun, at det er fint, at barselsloven gør det muligt, at man kan forlænge barslen med de dage, barnet er indlagt.

”Udfordringen i dag er, at når vi tilbyder tidligt hjemmeophold, så mister familien barsel, fordi vi skal udskrive barnet fra neonatalafsnittet. Barslen kan ikke forlænges med den periode, som barnet behandles i hjemmet. Lige så snart der er en udskrivelsesstatus på barnet, kan man ikke forlænge barslen mere, også selvom barnet lige så godt kunne have været indlagt på neonatalafsnittet,” fortæller Kristina Garne Holm.

Kom hjem med en patient

En af dem, der valgte at tage imod tilbuddet om tidligt hjemmeophold, er Sandra Stokholm Bredgaard.

Hun fødte sin anden søn, Aksel, i graviditetsuge 28+2. Det var under coronapandemien i 2021. Aksel var indlagt på sengeafsnittet for behandling af nyfødte på Herlev Hospital i 43 dage, hvorefter familien takkede ja til tilbuddet om at komme hjem på tidligt hjemmeophold – særligt fordi der på grund af corona var restriktioner ud over det sædvanlige på afsnittet, så deres ældste søn, Karl, ikke måtte komme på besøg, og det var hårdt for dem at være adskilte. De trængte til at være samlet som familie.

”Vi kom ikke hjem med et færdigt barn. Aksel havde ikke engang lært at amme endnu, så han skulle stadig have sonde. På dette tidspunkt skulle han jo ikke engang have været født endnu, så vi skulle på en måde også simulere en livmoder i forhold til lys, lyde og andre stimulanser,” fortæller Sandra Stokholm Bredgaard.

”Det var ikke lutter lagkage det hele. Vi kom hjem med en pjece i hånden, hvor der stod alle de ting, vi skulle tage højde for. Det føltes som en patient, jeg fik med hjem, så det var slet ikke som en almindelig barselsorlov.”

Selvom Sandra Stokholm Bredgaard havde en oplevelse af at have fået en patient med hjem, afgjorde Ankestyrelsen i en principafgørelse i august 2013, at tidligt hjemmeophold ikke kan sammenlignes med at være indlagt på hospitalet.

Ulighed i sundhed

”Vi ved godt, at ressourcestærke forældre kan forlænge barslen på egen regning, men det er jo ikke alle, der har råd eller mulighed for det. Derfor er det i sidste ende børnene, det går ud over, og det skaber ulighed i sundhed,” mener Kristina Garne Holm.

Sandra Stokholm Bredgaard fortæller:

”Vi valgte at forlænge min barselsorlov på egen regning.”

Hun synes, det er uretfærdigt, at det for nogle familier kommer til at afhænge af ressourcer og økonomi om børn skal tidligere i daginstitution, fordi der måske ikke er råd til at holde selvbetalt barsel i den anden ende, hvis man har valgt at tage imod tilbuddet om tidligt hjemmeophold.

Udvikling i patientforløbene

Kristina Garne Holm og Anne-Cathrine Viuffs mål er at sikre det bedst mulige udgangspunkt for de små børn, og de ved, at de sætter forældrene i et dilemma, når de tilbyder tidligt hjemmeophold.

”Vores håb er, at vi får vist politikerne, hvordan patientforløbet har udviklet sig, så vi kan få barselsloven tilrettelagt så den passer til de patientforløb, vi har i dag, og de tidligt fødte får en lige så lang barsel, som de børn der er født til termin,” siger Kristina Garne Holm og tilføjer:

”Hvordan det helt specifikt kan struktureres med regler, har vi givet forslag til under foretrædet. Vi er selvfølgelig meget interesserede i en fortsat dialog med politikerne, så vi kan komme i mål med at sikre lige barsel for alle, uanset fødselstidspunkt.”

En lydhør udvalgsformand

Meget tyder på, at Kristina Garne Holm og Anne-Cathrine Viuff har fanget politikernes opmærksomhed efter deres optræden for sundhedsudvalget og beskæftigelsesudvalget.

Formanden for beskæftigelsesudvalget, Bjarne Laustsen (S), fortæller efterfølgende til Sygeplejersken:

”Jeg tænker, at det er et velvalgt tidspunkt, de kommer og præsenterer problemstillingen for os. Man er blevet bedre til at redde tidligt fødte børn, og derfor er der opstået en situation, hvor nogle familier får forringede barselsforhold. Derfor synes jeg, at det er en relevant problemstilling. Vi blev enige om at sende materialet, de kom med, videre til ministeren, så hun kan kommentere på det. Og grunden til, at det er et relevant tidspunkt, er, at vi skal evaluere hele barselssystemet næste år på grund af øremærket barsel og ekstra barsel til forældre til tvillinger. Derfor bliver det hele kastet op i luften.”