Sygeplejersken, der it-revolutionerede det danske sundhedsvæsen

Det hele startede egentlig med en it-interesseret læge på Rudkøbing Sygehus på Langeland.  

Peder Jest hedder han, og i 1990'erne var han ledende overlæge på Geriatrisk afdeling på Rudkøbing Sygehus. Han havde fremtidsvisioner og satte gang i et projekt, der førte til, at det lille sygehus blev det første i landet til at indføre elektroniske patientjournaler.  

"Man grinte lidt af det. Man troede ikke rigtig på det dengang, og især ikke fordi det kom fra sådan et lille sygehus,” fortæller Lone Tynan, der dengang var sygeplejerske og senere blev afdelingssygeplejerske og indtil da vant til at dokumentere på papir og lægge vagtplaner med legoklodser på tavler.  

Men overlæge Jest fik Lone Tynan med i det nye it-projekt, hvor hun især bidrog med hendes kompetencer inden for undervisning, argumentation og evne til overtalelse.  

"Jeg var ikke vant til at bruge en computer, så det her med it var jo også nyt for mig, men jeg blev jo lært op i det. Det var spændende at få udviklet nogle værktøjer for læger, sygeplejersker og sekretærer, som kunne gavne dem i hverdagen," fortæller Lone Tynan, som gik ind i projektet uden at vide, at det ville revolutionere det danske sundhedsvæsen. 

Hun vidste heller ikke, at hun aldrig ville vende tilbage til en hverdag som helt almindelig afdelingssygeplejerske. Fra da af var hun i stedet med til at udvikle den danske sundheds-it gennem flere forskellige projekter.  

Den første elektroniske journal, som Lone Tynan var med til at implementere, var til brug af læger. Her gik sekretærerne fra at skrive på skrivemaskiner til at skrive ind på computere, så journalerne lå elektronisk. Efterfølgende blev et lægepraksissystem tilpasset og implementeret.

Lone Tynan var med til at undervise læger og sekretærer i at bruge den nye journal.  

”Der var en del modstand, især fra sekretærerne, da det nye system gjorde, at journalføringen blev en opgave, som lægerne også skulle tage del i især med indførelsen af elektroniske journaler,” fortæller hun. 

Efterfølgende videreudviklede man de elektroniske patientjournaler, så også sygeplejersker skulle dokumentere i dem.  

"Jeg var med til at udvikle og stille krav til sygeplejejournalen, som skulle erstatte Kardex, så vi fik en fælles elektronisk journal på Rudkøbing Sygehus, hvor både læger og sygeplejersker kunne dokumentere i samme system," siger Lone Tynan. 

Struktureret data

I udviklingen af de elektroniske journaler arbejdede Lone Tynan og hendes kollegaer særligt med at strukturere data, så man lettere kunne genfinde information om patienter.  

”Det, vi manglede for at gøre sygeplejejournalen virkelig effektiv, var strukturerede data som f.eks. diagnosekoder. Inden for lægeområdet fandtes det allerede, men ikke i samme grad i sygeplejedelen. Derfor deltog vi i et samarbejde med sygeplejersker fra forskellige steder for at udvikle klassifikationer, f.eks. for patientens tilstand som dehydrering, behandlingsindsatser, plejeplaner, smertebehandling og andre relevante klassifikationer,” fortæller Lone Tynan og uddyber: 

”Disse blev indført for at sikre, at dokumentationen kunne struktureres og let genfindes, i stedet for at være i fritekst, som kan være vanskelig at søge i og bruge senere. Jo mere struktureret, vi kunne gøre journalen, jo bedre blev den – også tværfagligt. Det var noget, jeg var med til at udvikle, og det blev faktisk et af de første strukturerede systemer inden for sygepleje.” 

Når man spørger Lone Tynan, hvad den største øjenåbner ved brugen af it var, er hendes svar, at det særligt var muligheden for at genbruge data.  

”Det handlede om at kunne genbruge data effektivt. Når patienterne kom tilbage, kunne det være svært at få overblik i papirjournalerne både for at trække data frem til forskning og for generelt at støtte behandlingen. En elektronisk journal giver en kæmpe fordel i denne sammenhæng, fordi man kan genbruge data, hvilket sparer tid og gør informationen mere tilgængelig,” fortæller hun.  

Samtidig kom brugen af it også til at være med til at styrke tværfagligheden. 

”Tidligere skrev lægen sin journal, og sygeplejersken noterede i Kardex, men lægen brugte sjældent sygeplejerskens notater, da de lå separat. Med et system, hvor vi kunne dele og genbruge hinandens data, fik alle faggrupper gavn af de oplysninger, der blev indført – det kunne være om bivirkninger – hvilket forbedrer dokumentationen og giver et samlet billede af patientens tilstand,” siger hun.

En tydeligere sygepleje  

Lone Tynan fortæller, at særligt arbejdet med patienter med multikomplekse problemstillinger, der skulle løses af forskellige faggrupper, blev effektiviseret. Ved styrkelsen af tværfaglighed, blev sygeplejen også mere tydelig. 

”Sygeplejen kom meget tydeligere frem, når man kunne dokumentere i en fælles tværfaglig journal og gjorde den tilgængelig elektronisk, så alle kunne tilgå den,” siger Lone Tynan. 

”Faget blev gjort mere tydeligt, og det kom til at stå mere klart, hvad man som sygeplejerske gjorde og dokumenterede. Det kom mere frem i lyset, i stedet for det var sådan lidt det skufferegnskab, man selv havde som sygeplejerske. Det blev mere tydeligt for sygeplejersker, men også for andre faggrupper, som terapeuter, diætister osv.”  

Lone Tynan vendte aldrig tilbage til det kliniske arbejde som sygeplejerske, men hun har gennem sin karriere fortsat været tæt beskæftiget med faget.  

”Jeg har stadigvæk arbejdet for patienterne og med de kliniske medarbejdere, og det er det, jeg synes, der har været spændende,” fortæller Lone Tynan: 

”Det er ikke teknikken i sig selv, men snarere det organisatoriske og arbejdet med mennesker. Det handler om at få tingene til at fungere godt og skabe glæde ved redskaber, som kan støtte folk i deres arbejde. Det er det, der virkelig har fanget mig.” 

Fremtidens sundheds-it 

Efter udvikling og implementering af de elektroniske patientjournaler har Lone Tynan arbejdet med projekter indenfor talegenkendelse. Senest har hun været med i anskaffelsen af en ny borgerrettet digital løsning til Region Syddanmark, som skal erstatte Mit Sygehus. Den nye app giver patienter og pårørende overblik over aftaler og mulighed for at kommunikere direkte med sygehusafdelingerne. 

Selvom Lone Tynan nu går på pension, har hun et godt billede af, hvad hun håber man tænker på, når man skal udvikle fremtidens sundheds-it. Her mener hun, at det er vigtigt at have for øje, at it hverken er læger eller sygeplejerskers primære opgave. 

”Det skal være løsninger, som er intuitive og nemme at bruge, for deres primære opgave er jo at passe patienter, tage sig af pårørende og varetage alle de arbejdsgange, der er på sygehusene, og ikke at bruge it,” fortæller Lone Tynan og uddyber: 

"Nye løsninger kan fylde meget, når de skal læres. Jo bedre, it bliver til at understøtte arbejdet, desto mere vigtigt bliver det også at sikre sig mod hacking især med de mange følsomme data. Sikkerhed er et stort fokusområde, og det udvikler sig hurtigt. For eksempel er det nye Odense Universitetshospital bygget til at integrere mere elektronisk understøttelse end det gamle, bl.a. i logistik og medicinstyring, hvor elektronikken hjælper med at holde styr på lagerbeholdningen. Man ser mere teknologi som robotter og AI, der kan støtte dokumentation og prøvehåndtering. En udvikling, der går igen på hospitaler i andre lande,” siger hun. 

Den 31. oktober 2024 blev der taget god afsked med Lone Tynan ved en reception på Odense Universitetshospital, hvor hun blev hyldet med taler og en ekstra overraskelse fra en gammel bekendt.

”Peder Jest, min tidligere ledende overlæge og samarbejdspartner i udviklingen af de elektroniske patientjournaler, havde lavet et fint videoklip til mig på dagen, hvor han sagde lidt ord om os og om det, vi har været med til at etablere sammen. Det var en flot og rørende dag,” fortæller hun.

Nu går Lone Tynan på pension, og tiden skal bruges på familie, læse gode bøger og komme ud i naturen med malteserhunden Viggo.