Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Sygeplejersker er bekymrede over afkortning af uddannelse 

På et virtuelt medlemsmøde onsdag aften delte flere sygeplejersker deres bekymringer om regeringens udspil til uddannelsesreform: Især afkortning af uddannelsen og mindre undervisning i videnskabsteori er en forkert vej at gå. Vilkårene for de kliniske vejledere var også til debat, og flere udtrykte nervøsitet for, om reformen skaber et A- og B-hold af sygeplejersker.

Publiceret: 

9. oktober 2024

Senest opdateret: 

10. oktober 2024

Af:

Christina Sommer 

cso@dsr.dk
sygeplejersker

Foto:

Søren Svendsen

Samme dag, som SMV-regeringen havde præsenteret sit udspil til en reform af bl.a. sygeplejerskeuddannelsen, stod forkvinde for Dansk Sygeplejeråd (DSR) Dorthe Boe Danbjørg og forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Nicolaj Laue Juhl klar til at møde medlemmerne på et virtuelt medlemsmøde.  

Knapt 130 sygeplejersker var onsdag aften mødt op bag hver deres skærm og fik til at starte med en kort gennemgang af reformudspillet, der både omfatter professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. 

Medlemsmødet kredsede naturligvis mest om regeringens planer for professionsbachelorerne, mere præcist sygeplejerskeuddannelsen, hvor Dorthe Boe Danbjørg startede med at gennemgå det potentiale, men også de problemer, DSR ser i reformudspillet.  

Og hun slog også fast, at DSR har arbejdet ihærdigt for at påvirke udspillet i positiv retning, siden man for ca. ni måneder siden lidt ad omveje hørte, at der var en reform af professionsuddannelserne på vej.  

”Der gik bl.a. rygter om en afkortning på seks mdr. og planer om to forskellige sygeplejerskeuddannelser – en med og en uden bachelorgrad. Vi har sammen med andre faglige organisationer arbejdet hårdt for at påvirke politiske ordførere og ministre og er glade for, at det i hvert fald ikke gik værre,” sagde Dorthe Boe Danbjørg, før hun gennemgik punkterne under hhv. ”potentiale” og ”problematisk”. 

Potentialet er stort, men …  

På medlemsmødet udtrykte både Dorthe Boe Danbjørg og Nicolaj Laue Juhl tilfredshed over, at listen over punkter under ”potentiale” er længst med i alt 11 punkter - bl.a. flere midler, flere undervisningstimer, mindre hold, mere vejledning, simulationsundervisning mv. og bedre praktik.  

Men det rokker ikke ved, at regeringens forslag om afkortning af uddannelsen med tre måneder, mindre videnskabsteori og en professionsprøve som erstatning for bachelorprojektet er ”dybt bekymrende”:  

”En kortere uddannelse og mindre videnskabsteori hænger simpelthen ikke sammen med høj kvalitet. Det kræver et højt teoretisk niveau for at blive en dygtig sygeplejerske,” sagde Dorthe Boe Danbjørg.  

Og det vil både DSR og SLS vil blive ved med at påpege overfor de relevante aktører de kommende måneder, hvor reformudspillet først skal forhandles med de andre partier på Christiansborg og besluttes i en eller anden form, før det bliver til lovgivning, bekendtgørelser og implementeret på landets professionshøjskoler.

Og som Nicolaj Laue Juhl sagde: 

”Der er mange ting, vi ikke kender i detaljer endnu. Når jeg f.eks. er blevet interviewet til flere medier i dag og blevet spurgt, om vi ikke er glade for, at der kommer flere penge til professionsuddannelserne, må jeg svare, at jeg ikke ved, om det er godt eller skidt. Vi ved jo ikke hvor meget, der kommer til at gå til sygeplejerskeuddannelsen,” sagde han og tilføjede, at reformudspillet f.eks. heller ikke nævner meget om, hvordan praktikken skal forbedres, ej heller hvordan den allerede vedtagne beslutning om, at sygeplejestuderende skal aflønnes under praktik på 7. semester, skal føres ud i virkeligheden.  

”Det er i praktikken, vi bliver dygtige sygeplejersker. Vi vil gerne have mere tid med vores kliniske vejledere, men i SLS ønsker vi også, at vi får betalt vores transport til og fra praktikstedet akkurat, som de lægestuderende gør.” 

Hvor blev forskningen af? 

Efter oplæg fra både DSR og SLS var det medlemmernes tur til at stille spørgsmål og ytre eventuelle bekymringer. Især én gik igen – nemlig hvilke konsekvenser det vil få med en afkortning og mindre undervisning i videnskabsteori.  

En af sygeplejerskerne, som både forsker og underviser, udtrykte stor bekymring for fagets fremtid: 

”Hvor blev forskningen af? Det er et kæmpe tilbageskridt, som kan fjerne det refleksionslag, der så vigtigt for, at vi kan arbejde evidensbaseret og begå forskning og udvikling. Jeg føler mig slået flere årtier tilbage.” 

Flere mødedeltagere istemte bekymringen, bl.a. en sygeplejestuderende på 5. semester: 

”Som studerende kan vi virkelig se ideen i, at vi bliver undervist i videnskabsteori – det er hele udgangspunktet for, at vi kan udføre evidensbaseret sygepleje.” 

I det kunne Dorthe Boe Danbjørg og Nicolaj Laue Juhl kun erklære sig enige.  

”Det er et kæmpe tilbageskridt, at man vil forkorte uddannelsen. Mange unge vil se det som en forringelse, der gør uddannelsen mindre prestigefuld at søge ind på. Og man bliver heller ikke en dygtigere sygeplejerske af at tage en hurtigere uddannelse,” sagde Nicolaj Laue Juhl bl.a. 

Dorthe Boe Danbjørg tilføjede:  

”Vi deler jeres bekymring – uddannelsen kommer ikke til at matche det, der er brug for. Der er brug for, at vi bliver klogere, ikke dummere, og det vil vi blive ved med at sige til politikerne.” 

Bliver vi et A- og B-hold? 

Et andet punkt, der kom til debat, var forslagene om mere fokus på henholdsvis de fagligt stærke studerende (forløb og linjer) og de studerende, der har brug for ekstra støtte (mentor, studiestartsforløb). Hos nogle vakte det bekymring.  

”Ved at fokusere på stærke og svage studerende kan jeg være bange for, at der skabes et A- og B-hold af sygeplejersker. Og det kan også føre til et ekstra pres på nogle af de studerende. Det ville være fedt, hvis vi bare var sygeplejersker sammen,” sagde en af mødedeltagerne. 

Andre kunne dog godt se fordelene i forslagene, bl.a. en klinisk vejleder:  

”Det er godt, der også kommer tilbud til de studerende, der gerne vil udfordres. Det, tror jeg, kan give dem et boost til at engagere sig i uddannelsen.  

Hverken SLS eller DSR er bekymrede for, at der med fokus på både stærke og mindre stærke studerende, bliver skabt to hold af sygeplejersker:  

”Vi ser, at der er størst frafald blandt de to grupper af studerende, som er hhv. bogligt stærke og svage i gymnasiet, og det er derfor godt, der kommer fokus på tilbud, som kan hjælpe begge grupper godt i gang. Jeg er ikke bekymret, så længe uddannelsen leverer kompetent undervisning til alle, og det ser jeg ikke, at reformen ændrer på,” sagde Dorthe Boe Danbjørg.  

Nicolaj Laue Juhl tilføjede:  

”I SLS følger vi det her nøje, og vi vil lægge meget vægt på, at der ikke kommer et A- og B-hold. Og som udgangspunkt er det godt, at der kommer tilbud til alle studerende uanset, om de er ordblinde eller ekstra motiverede.” 

Bedre praktik, men hvordan 

Uddannelsesreformen lægger også op til, at praktikken skal styrkes, bl.a. ved bedre samarbejde mellem underviserne på professionshøjskolerne og de kliniske vejledere på praktikstederne. 

”I SLS ønsker vi virkelig bedre praktikker og mere sammenhæng mellem skoler og praktiksteder, da vi kan se, at dårlige oplevelser i praktikken er skyld i, at mange springer fra uddannelsen. Og mange falder fra efter 1. praktik pga. manglende sammenhæng,” sagde Nicolaj Laue Juhl og fortsatte:  

”Så vi bakker op om et tættere samarbejde mellem underviserne og de kliniske vejledere, men vi har også brug for mere tid sammen med de kliniske vejledere. Det svinger meget fra praktiksted til praktiksted,” sagde Nicolaj Laue Juhl.  

Under debatten om bedre praktikker satte flere af mødedeltagerne også spørgsmålstegn ved, at man som underviser på en professionshøjskole skal have en akademisk overbygning, mens kravet til en klinisk vejleder er 1/6 diplomuddannelse.

Til det svarede Dorthe Boe Danbjørg:  

”Vi ser potentiale i reformens forslag om at styrke praktikken. Men vi ved endnu ikke helt, hvad det indebærer. DSR kæmper for, at rollen som klinisk vejleder skal styrkes, og det indebærer også et løft af uddannelsesniveauet.” 

En af de kliniske vejledere tilføjede dog, at hun som udgangspunkt ikke savner en kandidatgrad for at kunne varetage sin rolle ordentligt.  

”Men jeg savner nogle ordentlige rammesatte vilkår, som fastsætter, hvor mange studerende, jeg må have, og hvor lang tid jeg må bruge sammen med dem. Der er ikke afsat ordentligt tid til opgaven, og jeg ser hellere, at DSR sætter krav om det til arbejdsgiverne end, at jeg skal have en kandidatuddannelse.” 

Det forslag og alle de andre gode refleksioner og bekymringer, som sygeplejerskerne kom med på medlemsmødet, tog SLS og DSR til sig, for som Dorthe Boe Danbjørg slog fast til sidst, er SLS og DSR’s arbejde for, at der trods alt kommer den bedst mulige sygeplejerskeuddannelse ud af regeringens udspil, på ingen måde slut endnu.  

”Derfor er de her medlemsmøder virkelig også værdifulde for os. Vi får vigtig viden og input, som vi fremadrettet kan bruge. Så tusinde tak fordi I deltog og bød ind.”