Sygeplejersker er klar til mere viden om demens

Uforudsigelig adfærd, borgere, der modsætter sig behandling eller pleje, samt udfordringer i kommunikationen er blandt de største udfordringer, som sygeplejersker peger på i mødet med mennesker med demens.

I den nye rapport ‘Demensvenlig Sundhed’ sætter Demensvenligt Danmark fokus på mødet mellem mennesker med demens og sundhedsmedarbejdere. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse fra 2025, hvor 2.999 medarbejdere fra 20 forskellige faggrupper er blevet spurgt om deres oplevelser i mødet med mennesker med demens.

Undersøgelsen viser, at kun halvdelen af de adspurgte medarbejdere føler sig klædt på til mødet med mennesker med demens. Samtidig efterspørger halvdelen mere viden om demens og flere redskaber, der kan gøre mødet bedre for både borgere og medarbejdere.

Specifikt blandt sygeplejersker svarer kun 38 pct. Af de adspurgte, at de føler sig klædt på til mødet, mens hele 95 pct. oplever udfordringer i arbejdet med borgere med demens.

I denne sammenhæng understreger forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, at mere faglig viden hos bl.a. sygeplejersker er afgørende for kvaliteten i demensindsatsen. Hun tilføjer:

”Alle, der arbejder med demens, skal have viden om demens. Demens er en alvorlig sygdom, og det kræver demensfaglige kompetencer at give borgere med demens og deres pårørende den hjælp, de har brug for.”

Ensarettet demensindsats

Ifølge undersøgelsen oplever mange sygeplejersker udfordringer i mødet med mennesker med demens, samtidigt ønsker de også at styrke deres kompetencer på området. Blandt de sygeplejersker, der møder mennesker med demens mindst én gang om måneden, efterspørger 65 pct. mere viden, efteruddannelse og redskaber til håndteringen af mennesker med demens.

Særligt kommunikationsredskaber, men også viden om etik, samtykke og rettigheder, står højt på sygeplejerskernes ønskeliste.

For forkvinden vidner det om faglig stolthed og et ønske om at løse opgaven så godt som muligt.

Og når kun 38 pct. af sygeplejerskerne føler sig klædt på til mødet med mennesker med demens understreger det, at der fortsat er behov for flere kompetencer og mere viden på området.

Her efterlyser Dorthe Boe Danbjørg en mere ensartet demensindsats og et løft af fælles nationale standarder. Det skal bl.a. ske gennem tydeligere krav til demenskoordinatorernes kompetencer og bedre muligheder for efteruddannelse, så mennesker med demens mødes af samme faglige kvalitet over hele landet, mener hun.

Gode rammer og flere demenskoordinatorer

Rapporten peger også på, at det gode møde mellem en borger med demens og en sundhedsmedarbejder kræver gode rammer. Det indebærer bl.a., at medarbejderne har de rette kompetencer og arbejdsgange, men også at de fysiske rammer er tilpasset mennesker med demens.

Dette understøttes af erfaringer fra Aalborg Kommunes Videncenter for Demens, hvor Anne Fauerholdt Jensen, der er demenssygeplejerske, oplever, hvor stor betydning specialiseret viden kan have i arbejdet med mennesker med demens. I en tidligere artikel i Sygeplejersken udtaler hun:

”Det skaber en stor tryghed, at de ved, at det er den samme, de kan ringe til igennem hele forløbet. At der er én, der tager sig af alt det sygdomsmæssige og kan hjælpe med at finde rundt i systemet, hvilket kan være rigtig svært.”

Eksemplet fra Aalborg peger Dorthe Boe Danbjørg på som en del af løsningen, hvis flere demensvenlige forløb skal sikres i sundhedsvæsenet.

”Sygeplejersker spiller en afgørende rolle i demensindsatsen. Demens er en alvorlig sygdom, som kræver sygeplejefaglig og specifik demensfaglig viden. Det har demenssygeplejersker, og den kan de også bruge i koordinerende roller, så den demensramte og de pårørende ikke skal kæmpe med at skabe sammenhæng og tryghed i forløbene.”

Desuden kan flere demenskoordinatorer rundt om i landet gøre en stor forskel for mennesker med demens og deres pårørende, mener Dorthe Boe Danbjørg

”Derudover skal alle borgere med demens have en fast fagperson, som koordinerer forløbet for både borger, pårørende og andre involverede fagpersoner. En demenskoordinator, som er med fra starten af forløbet og helt til livets afslutning. Ligesom med de andre involverede fagpersoner er det afgørende, at demenskoordinationen har de faglige kompetencer, som demens kræver.”

Læs artiklen om demenssygeplejersker fra Aalborg her: Ældreminister: Sygeplejersker skal hjælpe med ny demensplan | dsr.dk

Læs rapporten her: Demensvenlig Sundhed 2026