Nyhed
Udenlandske sygeplejersker: Nu vil Aarhus have flere i job
Aarhus Kommune vil have flere udenlandske sygeplejersker i arbejde, og derfor er der nu afsat penge til at kunne oprette 15 evalueringsansættelser om året, skriver TV2 Østjylland.
Publiceret:
2. december 2024
Senest opdateret:
3. december 2024
Foto:
Søren Svendsen (arkivfoto)
Nu sker der noget for de udenlandske sygeplejersker. I hvert fald i Aarhus.
Her har Aarhus Kommune fra 2025 afsat penge, der skal sikre, at flere udenlandske sygeplejersker kan få en plads på arbejdsmarkedet. Det skriver TV2 Østjylland.
Kommunen har specifikt fundet økonomi til at ansætte udenlandske sygeplejersker i en såkaldt evalueringsansættelse. Fra 2025 til 2027 har de i Aarhus afsat penge til, at kommunen kan oprette 15 evalueringsansætteler om året.
”Den største udfordring vi formentlig står med de kommende år, det er simpelthen at få hænder nok til at passe på de ældre i Aarhus. Så det, vi kan præsentere med den her nye model, er i virkeligheden, at vi kan række ud til endnu flere sygeplejersker med udenlandsk baggrund,” siger rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Christian Budde (V) til TV2 Østjylland.
"Vi vil gerne arbejde her og bidrage til samfundet med vores evner og erfaringer fra vores hjemland."
Masoomeh Zakipoor, arbejdsløs sygeplejerske, til TV2 ØstjyllandDet er Styrelsen for Patientsikkerhed, som giver tilsagn til, at man kan ansætte en sygeplejerske i evalueringsansættelse. Sygeplejersken anvender stillingsbetegnelsen sygeplejerske i evalueringsansættelsen og arbejder på en midlertidig dansk autorisation i 6 mdr.
Efter man har gennemført evalueringsansættelsen, kan man få autorisation, der gør, at de udenlandske sygeplejersker kan blive ansat på de samme vilkår som danske sygeplejersker.
Udenlandsk sygeplejerske: Det er rigtig godt
TV2 Østjylland har tidligere beskrevet den brutale virkelighed for de to iranske sygeplejersker Fatimh Firoozi og Masoomeh Zakipoor. De har ifølge mediet sendt mere end 100 ansøgninger uden at få et job, og sidstnævnte er da også godt tilfreds med, at Aarhus Kommune nu aktivt gør noget for at hjælpe hende og andre i en lignende situation.
”Og så er det godt for os som udlændinge, fordi vi ved ikke, hvordan vi kan bidrage i det danske samfund, og vi vil gerne arbejde her og bidrage til samfundet med vores evner og erfaringer fra vores hjemland. Så jeg synes, det er rigtig godt,” siger Masoomeh Zakipoor, der er arbejdsløs iransk sygeplejerske, til TV2 Østjylland.
Fagbladet Sygeplejersken har også tidligere i år talt med den iranske sygeplejerske Javad Torkamangholami, som tilbage i marts 2023 fik job på Herlev Gentofte Hospital. Senere hen har han gennemført en evalueringsansættelse, fået dansk autorisation og job på samme hospital.
Læs seneste nyt fra Sygeplejersken
Læs mere30. marts 2026
OK26-afstemning: Hvad sker der nu?
Snart bliver der åbnet for afstemningen om sygeplejerskernes nye overenskomster. Men hvad betyder din stemme egentl...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
27. marts 2026
Sådan blev en undren til en peer review-artikel
Der er nu evidens for, at kommunale akutteams forebygger unødige indlæggelser. Det fortæller sygeplejerske og senio...
Afsender
Sygeplejersken
27. marts 2026
Ny kompetencefond skal give medvind til videre- og efteruddannelse
Kommunalt ansatte sygeplejersker får lettere adgang til at søge økonomisk støtte til videre- og efteruddannelse. De...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
27. marts 2026
OK26: Hvad betyder det for DIG, der er studerende eller nyuddannet?
OK26-aftalen byder på nye vilkår for dig, der er studerende eller i starten af dit arbejdsliv. Her kan du se, hvad ...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord