Unik lederkonstellation giver gode resultater

Det har gjort en kæmpe forskel for patienter, medarbejdere og ledelsen selv, at man på Smertecenter Syd, Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V på Odense Universitetshospital for fire år siden valgte at satse på en ny ledelsesstruktur. Grundstenene til den nye, tværfaglige ledelse blev lagt i samarbejde mellem den daværende ledende overlæge og den nuværende oversygeplejerske på centret. I dag deles lederrollen af Anne-Mette Rasmussen, der er oversygeplejerske, og Henrik Bjarke Vægter, der er professor i fysioterapi og smertebehandling.

Den nuværende konstellation med en oversygeplejerske og en professor i fysioterapi er ret unik. For selvom tværfaglig ledelse efterhånden er et almindeligt syn på OUH, er det på smertecentret i modsætning til de fleste andre afdelinger på universitetshospitalet ikke en overlæge, der indtager den ene af chefrollerne. Patienterne på smertecentret bliver selvfølgelig diagnosticeret og tilset af læger under deres forløb, men det daglige lederskab varetages af Anne-Mette Rasmussen og Henrik Vægter til både egen, medarbejderes og patienters tilfredshed.

”Jeg var igennem mange år den eneste leder for dobbelt så stor en medarbejdergruppe. Det har været fantastisk at få en makker, jeg kan sparre med. Man kan spejle sig i hinanden, give refleksion til hinanden, og man dækker bredere – både faggruppemæssigt og tilgængelighedsmæssigt,” fortæller Anne-Mette Rasmussen.

Der er tale om to ledere med forholdsvis forskellig uddannelsesbaggrund, men selvom der er forskel på, hvor Henrik Vægter og Anne-Mette Rasmussen har specialiseret sig, oplever han ikke, at det har betydning i forhold til hierarki og ledelsesstil.

”Ofte ser man, at en leder med én faglig baggrund kun er leder for dén faggruppe, mens den anden i lederteamet så leder de andre. Der er vi mere ”aligned” og ligeværdige. Vi er også meget opmærksomme på, at vi i de fleste opgaver og diskussioner kan indgå i en fuldstændig lige drøftelse. Det giver en rigtig god fornemmelse af at stå sammen som en ledelsesenhed”, fastslår Henrik Bjarke Vægter.

Hellere 30 end 15 MUS-samtaler

Han og Anne-Mette Rasmussen har faste ugentlige møder, hvor de bl.a. fordeler arbejdsopgaver og sammen sætter den ledelsesmæssige retning for afdelingen. Derudover ses de løbende til kortere drøftelser i forbindelse med den daglige drift af Smertecentret, hvor de har omkring 30 medarbejdere fordelt på syv forskellige faggrupper under sig. Samarbejdet på tværs af fagligheder foregår altså ikke kun på ledelsesplan.

”Fordi vi er så afstemt med hinanden, ved vi godt, hvor vi som hovedtræk skal hen. Hvis en af os skulle stikke lidt ud og træffe en beslutning, der ikke flugter med den fælles linje, vender vi tilbage og snakker om, hvordan vi kunne have gjort det anderledes. Men fordi vi er så meget på linje med hinanden, er det sjældent noget, der stikker meget ud,” siger Anne-Mette Rasmussen, og suppleres af Henrik Bjarke Vægter:

”Den røde tråd er nok kernen i at lykkes med at være tværfaglige – og ikke bare flerfaglige. Dét, at tilpasse og sparre med hinanden og være til stede med de samme ting, kan godt have nogle tidsmæssige ulemper. Der er ingen tvivl om, at hvis der skal holdes 30 MUS-samtaler, vil det være mere tidseffektivt at dele det op og tage 15 hver. Men det vælger vi ikke at gøre. Tanken er jo, at de ansatte skal have mærke, at vi er enige om det, og arbejder i samme retning - så man ikke får ét svar hos Anne-Mette og et andet hos mig.”

Tre veje til at lykkes

Der er tre områder, der er essentielle for at lykkes med tværfaglig ledelse i en tværfaglig organisation. Det påpeger Anne Mette Kjeldsen, som er lektor ved Institut for Statskundskab og Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet, og gennem en årrække har forsket i offentlig ledelse.

”Først og fremmest er det vigtigt at få skabt en mening med det fælles mål og en fælles fortælling. Det skal være tydeligt, hvordan hver faglighed bidrager til at lykkes i fællesskab. Det er væsentligt, at man i et ledelsesteam er samstemt omkring det, så man ikke bare fremhæver sin egen professions fortræffeligheder,” siger hun og fortsætter:

”Personerne i et tværfagligt ledelsesteam skal agere som rollemodeller i forhold til at sætte retning og udvikle faglig viden inden for alle faggrupper – så alle i organisationen får mulighed for at udvikle deres faglighed i forhold til den fælles opgave og fortælling.”

Med omkring 30 medarbejdere tilknyttet Smertecenter Syd har organisationen en tæt på optimal størrelse i forhold til at få tværfagligheden til at fungere. Det handler nemlig i høj grad om at den enkelte medarbejders kompetencer sættes i spil, og at både ledere og kolleger har tillid til den enkeltes fagligheder, fortæller Anne Mette Kjeldsen:

”Det er det tredje overordnede kriterie for at lykkes. Ledelsen bør i vid udstrækning dele ansvaret med medarbejderne. Som leder skal man have både bredde- og dybdefaglighed, hvis man vil lede tværfagligt. Men man kan i sagens natur ikke have dybdefaglighed på alle de forskellige faggrupper, og der er det vigtigt, at man bruger medarbejderne til at tage ansvar for specifikke områder, hvor de har en fagkompetence, siger hun.

Altid en leder at tale med

Anne-Mette Rasmussen og Henrik Vægter har månedlige møder med sygehusledelsen, og så får afdelingen ekstern supervision fra en erhvervspsykolog.

”Man kan godt blive lidt selvfed og tænke: ”Vi kører i den rigtige retning” - og så stikker hun lidt malurt i bægeret, fordi hun har fået øje på noget, som vi måske var blevet lidt blinde på. Samtidig er personalet virkelig vokset ift. at give os feedback. De skal nok fortælle os, hvis der er noget, der bør ses på,” smiler Anne-Mette Rasmussen.

For smertecentrets medarbejdere var det selvfølgelig en omvæltning, da man for fire år siden gik over til en todelt ledelse på tværs af fag. Sygeplejerske Torill Heggstad Hansen har været i smertecentret i 12 år, og har oplevet sin arbejdsplads både før og efter den tværfaglige ledelse blev indført.

”Den største forskel på tiden før og efter indførelsen af tværfaglig ledelse er, at nu er der altid en leder til stede, man kan snakke med. Det var selvfølgelig en stor omvæltning at gå væk fra et klassisk, hierarkisk system. Det har ikke været fuldstændigt uden omkostninger – men det har samlet set været et godt bytte. Især de seneste år med den nuværende ledelseskonstellation har været gode, og der er kommet en rigtig god harmoni på afdelingen," siger hun.

Stort indhug i ventetiden

Både ledelse og medarbejdere understreger, at den tværfaglige ledelse i godt samspil med tværfagligheden blandt medarbejderne har en positiv effekt på arbejdsglæden og den enkelte medarbejders faglige udvikling. Det kommer samtidig – og ikke helt uvæsentligt - også patienterne til gode. Den største målbare effekt siden indførelsen af tværfaglig ledelse er, at ventetiden er reduceret. Smertecentret har fra foråret til slutningen af 2025 reduceret ventetiden fra 51 til 17 uger, og generelt oplever medarbejderne, at patienterne er glade for deres forløb på smertecentret.

Desuden kigger ledelsen på den tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejderne, som kommer hvert andet år. Her ses også en bedring, fortæller Anne-Mette Rasmussen, som understreger vigtigheden af at arbejde med en fælles forståelse af smertecentrets kerneopgaver.

”Vi har generelt arbejdet rigtig meget med den røde tråd f.eks. ift. de greb og budskaber, som er centrale i vores behandlingsforløb. Vi ved alle sammen, hvad der ligger i det og hvordan man kan oversætte det til patienterne, så det giver mening. Så uanset, om man går til socialrådgiveren, sygeplejersken, fysioterapeuten eller lægen, har vedkommende det samme afsæt og den samme forståelse af, hvad der er væsentligt,” siger hun.

Udviklingen fortsætter

Meget forskning tyder på, at vi i de kommende år kommer til at se endnu flere offentlige organisationer tage tværfagligheden til sig både blandt ledelse og medarbejdere, fortæller lektor Anne-Mette Kjeldsen:

”Jeg tror, at vi kommer til at se mere til det, fordi man begynder at få nogle succesoplevelser med kvalitetsudvikling og mere sammenhængende patientforløb. Det fokus på mere tværfaglighed, vi har set de sidste 10-15 år, kommer nok til at fortsætte mange steder. Men man kan også forestille sig en modreaktion på et tidspunkt, fordi kompleksiteten stiger og det bliver stadig vigtigere at udvikle specialkompetencer ind i et meget snævert felt,” siger hun.

På smertecentret oplever Anne-Mette Rasmussen, at den tværfaglige ledelse har været med til at løfte arbejdsglæden og givet medarbejderne mere tyngde i deres faglige rygsæk. Dét kommer i sidste ende også patienterne til gode, mener Anne-Mette Rasmussen:

”Man siger, at når ledelsen trives, så trives medarbejderne også – og det smitter af på patientforløbene. Vi lavede for to år siden en del ændringer i vores patientforløb, og det har alle lige skulle finde deres ben i. Jeg tror ikke, at vi har set den fulde effekt af hverken det eller indførelsen af tværfaglig ledelse endnu,” siger hun.

Læs om, hvordan personalet oplever de tværfaglige arbejdsgange på Smertecenter Syd.