“Vi er ansat til at behandle, lindre og understøtte livskvalitet”

Der kommer et lille suk fra den anden side af bordet. Og så en lille pause inden svaret på spørgsmålet kommer.

Men hvad er det for et spørgsmål, som får sygeplejerske Tanja Vibeke Sørensen til at sukke?

Jo, et spørgsmål om aktiv dødshjælp og nye anbefalinger, som så dagens lys i sidste uge.

Hvad tænker du, om de her anbefalinger?

”Jeg tænker mange mindre pæne ting, men jeg tænker også, at det er de raske, der taler. Det virker ikke, som om, man har spurgt de syge. Jeg har arbejdet i det specialiserede palliative felt i 17 år, og det er under 10 patienter, jeg har mødt, som har ønsket aktiv dødshjælp,” siger hun til fagbladet Sygeplejersken.

Tanja Vibeke Sørensen er sygeplejerske og har arbejdet i det palliative felt det meste af sin karriere. I øjeblikket er hun i hjemmeplejen i Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby i Københavns Kommune, hvor hun skifter mellem at være hjemmesygeplejerske og udvikler og sparrer omkring palliation i hjemmepleje.

“Jeg har mødt mennesker, der har været forpint og ikke har orket livet længere, og når de så har fået den hjælp, de har brug for, så har de faktisk haft lyst til livet igen,” fortæller hun.

Ifølge Tanja Vibeke Sørensen, har det været muligt, når patienter lå på den sidste uge, at lave palliativ sedering i Danmark, så folk ikke vågner op igen.

Så er der ikke brug for en form for aktiv dødshjælp?

”Det er et fåtal, der beder om det (palliativ sedering, red.). Livskvalitet ændrer sig i takt med sygdom og alder, så det er nemt for en rask at sige noget, men sådan fungerer det nødvendigvis ikke i den anden ende. Jeg er bange for, at mange mennesker vil føle sig presset til at tage afsked med livet før tid, fordi de ikke vil lægge nogen til last,” lyder det. 

’Udvalget for en mere værdig død’ fremlagde fredag to modeller for aktiv dødshjælp i Danmark.

Syv ud af otte af udvalgets medlemmer foreslår som den første model, at man indfører "selvvalgt og selvudført livsafslutning for terminale personer", der har mindre end et halvt år tilbage at leve i. I den anden model foreslår fem medlemmer, at en sundhedsperson – som f.eks. en sygeplejerske eller læge - skal hjælpe den terminale patient med at afslutte livet.

Sygeplejerske Berit Johnsen har 25 års erfaring som sygeplejerske, hvori de 20 af dem har været i det specialiserede palliative fagfelt.

Først var hun positiv indstillet over for, at man turde tage et emne som ”værdig død” op, men nu, hvor anbefalingerne er blevet præsenteret, ser hun bekymret til, 

”Jeg bliver frygtelig ked af, at der ikke er nævnt noget om omsorg, pleje og behandling af patienter i den sidste tid. Alt liv har værdighed. Det er lidt det, man kommer til at pille ved. At noget liv er mere værdigt end andet,” mener sygeplejerske Berit Johnsen.

Lindre til livet, ikke til døden

’Udvalget for en mere værdig død’ blev nedsat af regeringen i efteråret 2023 kort efter, at et næsten enstemmigt Etisk råd frarådede at indføre nogen form for dødshjælp i Danmark, og efter at statsminister Mette Frederiksen (S) havde udtalt, at hun går ind for aktiv dødshjælp.

I perioden har medlemmer i udvalget forladt det, heriblandt klinisk sygeplejespecialist, Jesper Grud Rasmussen, som trådte ud i protest, fordi han hellere vil fremme palliation end hjælpe aktiv dødshjælp på vej.

Et synspunkt, som Berit Johnsen i den grad deler.

”Det er så langt fra, hvad jeg tænker, vi skal og kan i sundhedsvæsenet. Vi har en fordring om, at patienter skal lindres, så der er så stor divergens mellem det at skulle tage livet af folk, og så det at palliere til lindring,” siger hun og uddyber:

”Der skal være vandtætte skodder mellem det behandlende samfund og det, at man kan få livsafslutning. Palliation er at lindre til livskvalitet og slet ikke til døden. Man skal lindre til livet.”

Hun bliver bakket op af Tanja Vibeke Sørensen, der nægter at ville være en af de sundhedspersonaler, som i sidste ende kan ende med at skulle hjælpe en patient på vej til at komme herfra.

Mere fokus på palliation, tak

Ifølge de to sygeplejersker vil visse patienter kunne komme til at føle sig pressede til at ende livet, hvilket vil være et skrækscenarie.

 Samtidig frygter de, at indførslen af en form for aktiv dødshjælp kan blive en glidebane for andre patientgrupper på sigt.

Berit Johnsen har ikke mødt nogle kollegaer, som ”kan læne sig op ad det forslag”, som er blevet præsenteret. Omvendt kan hun heller ikke sige sig fri for – i løbet af sine over 20 år i faget – at have mødt nogle, som ønskede at afslutte livet før tid.  

”Men jeg vil tro, at jeg på de 20 år har mødt ti patienter,” siger hun.

Både Tanja Vibeke Sørensen og Berit Johnsen er også kritiske over for, at man taler om livsafslutning for terminale personer, der har mindre end et halvt år tilbage at leve i. For ifølge dem – og deres erfaring, kan det være svært at vurdere, hvor lang tid en patient har tilbage.

I stedet skal fokus være på at øge palliation og give den et speciale, så man får en form for formaliseret uddannelse på området, for det er et kæmpe problem, at man mangler uddannelsen, mener de.

”Når vi så kommer i gang med at palliere og giver den rette palliation, så er de fleste mennesker fornøjet med det. Livet er ikke uendeligt, og man kan blive lindret til en bedre livskvalitet,” siger Berit Johnsen, inden hun bliver suppleret af Tanja Vibeke Sørensen.

”Vores opgave som sundhedsprofessionelle er at finde ud af, hvad der er livskvalitet for dig, sætte os ned og tale med borgerne om det og forsøge at understøtte det. Og så have bedre tilgang til en specialiseret palliativ indsats. Det er dér, vi skal sætte ind og øge.” 

”Vi er ikke uddannet i Danmark til at slå ihjel. Vi er ansat til at behandle, lindre, være der og understøtte livskvalitet,” siger Tanja Vibeke Sørensen.

Læs også: DSR tager afstand fra anbefalinger