Dansk Sygeplejeråd har valgt sine næstforpersoner
Harun Demirtas er genvalgt som 1. næstforperson, mens Anja Hoyer Didriksen er ny 2. næstforkvinde.
Afsender
DSR-C
Nyhed
Dansk Sygeplejeråd bakker ikke op om anbefalingerne fra ’Udvalget for en mere værdig død’, der foreslår en model for assisteret selvmord i Danmark. Dansk Sygeplejeråd mener, at fokus i stedet bør være på en investering i bedre palliativ behandling.
Publiceret:
31. januar 2025
Senest opdateret:
4. februar 2025
Foto:
Nikolai Linares
Fredag afleverede “Udvalget for en mere værdig død” sine anbefalinger til sundhedsministeren.
Det regeringsnedsatte udvalg anbefaler blandt andet, at terminale patienter med mindre end et halvt år tilbage af livet skal kunne få hjælp af sundhedspersonale til assisteret selvmord.
En anbefaling, Dansk Sygeplejeråd tager afstand fra:
- Sygeplejersker skal ikke tage livet af patienter. Det kan aldrig være en opgave for sundhedsvæsenet, siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.
Hun understreger, at diskussionen om aktiv dødshjælp er svær og fuld af nuancer, men at aktiv dødshjælp, set med sundhedsfaglige briller, ikke er vejen frem.
- Jeg anerkender til fulde, at mange danskere ønsker muligheden for aktiv dødshjælp, og det er vigtigt at lytte til. Men jeg tror også, at der er mange muligheder for, at vi med god sygepleje kan sørge for en værdig afsked, siger Dorthe Boe Danbjørg, som fortsætter:
- En værdig død handler ikke om at afslutte livet, men om at sikre lindring, støtte og nærvær, mens patienten er i live. Og det er det, vi sygeplejersker gør. Vores opgave er at udøve sygepleje – ikke at tage liv, lyder det fra Dorthe Boe Danbjørg.
Dansk Sygeplejeråd mener i stedet, at det er afgørende at prioritere palliation frem for at give muligheden for assisteret selvmord.
For den palliative indsats kan forbedre livskvaliteten ved at give patienten mulighed for at slappe af, hvile og have overskud til at være sammen med sine pårørende i den sidste tid.
- Vi ved, at patienter, der tidligere har udtrykt et ønske om aktiv dødshjælp, ofte skifter mening, når de får den rette omsorg, hjælp og støtte. Derfor bør vi i stedet give den palliative behandling et markant løft, siger Dorthe Boe Danbjørg.
Udvalget for en mere værdig død fremhæver da også, at der er et behov for en styrkelse af palliationsområdet.
Samtidig har Sygeplejeetisk Råd også tidligere konkluderet, at dødshjælp i Danmark er unødvendig, fordi man endnu ikke har prioriteret palliation, fravalg af udsigtsløs behandling samt støtte til ældre og mennesker med handicap i tilstrækkelig grad.
Læs også: Nej til aktiv dødshjælp: Vi skal ikke slukke livets lys i utide
Både Etisk Råd og sygepleje- og lægefaglige eksperter har tidligere advaret mod lovgivning om aktiv dødshjælp. Ifølge dem vil en sådan lovgivning være uforsvarlig og svække beskyttelsen af de mest sårbare i samfundet.
Dansk Sygeplejeråd opfordrer derfor til, at politikerne lytter til de faglige eksperter i debatten om en værdig død.
- I Danmark har vi en tradition for at lytte til eksperterne, og det bør vi også gøre, når det handler om liv og død. Det håber jeg, at politikerne vil have for øje, så ingen nogensinde skal føle sig presset til at vælge livet fra, siger Dorthe Boe Danbjørg.
Harun Demirtas er genvalgt som 1. næstforperson, mens Anja Hoyer Didriksen er ny 2. næstforkvinde.
Afsender
DSR-C
Dansk Sygeplejeråd og Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening er blevet enige om en overenskomst, som blandt ande...
Afsender
DSR-C
De kommunale sygeplejersker spiller en nøglerolle, når ambitionerne med sundhedsreformen skal indfris.
Afsender
DSR-C
Emneord
Fagbladet Ingeniøren har via et datalæk afsløret, at Novo rangerer sundhedspersonale efter hvor stor en kommerciel ...
Afsender
DSR-C
https://dsr.dk/nyheder-fra-dsr-c/sygeplejerskerne-tager-afstand-fra-anbefalinger-om-assisteret-selvmord/