Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

SIG-AKS og rehabilitering

I netværksgruppen ønsker vi at have et udviklingsforum, hvor vi kan tage aktivt del i at udvikle kvaliteten af sygeplejen til AKS patienter/borger, specielt i forhold til patienternes/borgernes rehabiliteringsforløb. Dokumenter til download skal datagodkendes

Kommissorium og referater

Medlemmer af SIG-AKS og rehabilitering januar 2023

Sine Sig Aks (1)

Sine Rønde Fabricius (Formand)

Kolding kommune

Jeg er ansat i Sundhedscenter Kolding, afd. Sundhedsfremme- og forebyggelse, hvor jeg bl.a arbejder med Hjerterehabilitering. Mine arbejdsopgaver inden for området omfatter individuelle opstartssamtaler, undervisning i sundhedsfaglige emner på hold samt deltagelse i træning.

Derudover er jeg tovholder på forebyggende samtaler om alkohol og repræsenterer sundhedsområdet i Kolding kommunes Rehabiliteringsteam. Ligeledes samarbejder jeg med ByLivKolding (det boligsociale område) omkring udbredelse af sundhed i boligområderne.

Min faglige baggrund er bred både regionalt og med sundhedsfremme- og forebyggelse.

Interesseområder:

  • Relationsarbejde
  • Sundhedspædagogik – indhold og metode
  • Tværsektorielt samarbejde – hvordan sikrer vi den bedste overgang fra sygehus til kommune?
  • Fokus på udvikling af det tværfaglige samarbejde til fordel for borgerens hverdag
  • Alkoholforebyggelse
Minna Holm Hansen (1)

Minna Holm Hansen (Næstformand)

Aalborg Kommune

Jeg har gennem de seneste 12 år arbejdet i kardiologien på Aalborg Universitetshospital. De sidste 5 år har jeg været i en delestilling mellem kardiologisk afdeling og Aalborg sundhedscenter. Mine arbejdsopgaver er fordelt på den måde, at jeg arbejder 60% på Aalborg sundhedscenter, hvor min primære opgave er hjerterehabilitering. De 40% er jeg på kardiologisk afdeling, hvor jeg er i plejen.

Interesseområder

  • Udvikling af rehabilitering, så den tilpasset alle hjerteborgere.
  • Kontinuerlig udvikling af det tværsektorielle samarbejde.
  • Fortsat fokus på det tværfaglige samarbejde til fordel for patient/borgers hverdag.
  • Stor interesse for støtte til patient/borgers mentale sundhed
Anette Pedersen (1)

Annette Pedersen (Webansvarlig)

Kolding Sygehus

Jeg er ansat på ambulatoriet for hjertesygdomme og har vagt i vores sengeafsnit hver 3. uge med 2-3 vagter hver gang.

Jeg har arbejdet med hjerterehabilitering i mange år og har været med i udviklingen fra det monofaglige til det tværfaglige samarbejde i hjerterehabiliteringen.

Arbejdsområder:
-hjerterehabiliteringssygeplejerske
-hjertect-sygeplejerske
-lokal patientvejleder
-lipidsygeplejerske

Interesseområder:

  • at udvikle sygeplejen til de sårbare patienter.
  • at styrke det tværsektorielle forløb mellem sygehus og kommuner.
  • at skabe større fokus på patient/ pårørendeinddragelse (familiefokuseret sygepleje) i hverdagen.
  • at støtte og guide patient og pårørende i at få nedskrevet mål for fremtiden.
  • Medlem af hjerterehabiliteringsdatabasen
Tove Sig 1 (1)

Tove Hanghøj

Jeg har arbejdet m kardiologi siden 2000, først på Aalborg Universitets hospital og siden 2016 på Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring, de sidste godt 4 år som hjerterehabiliteringskoordinator mellem Regionshospitalet og de 5 kommuners 8 sundhedscentre.

Jeg er meget optaget af gode patientforløb, og det gode og tætte samarbejde, vi har mellem kommuner og regionshospital til gavn for vores patienter og

At vi i det tværsektorielle samarbejde lægger os i selen, for at gøre, hvad vi kan, for at hjælpe patienterne og deres familier, igennem deres ofte nye livsvilkår
At vi er til rådighed for patienterne, både pr. telefon og med mulighed for fysiske tilsyn, hvor det skønnes nødvendigt, i den periode, vi har dem i forløb.

Derudover er jeg meget interesseret i forebyggende tiltag, både dem vi kan fange inden evt. åreforkalkning i hjertet bliver betydende, men også de, som er blevet syge, hvor vi med fælles hjælp med vores fantastiske sundhedscentre, kan klæde patienterne så godt som muligt på, til at forebygge, at det udvikler sig yderligere.

Dorrit (1)

Dorrit Grosen Andersen

Århus Universitetshospital

Jeg arbejder med rehabilitering af AKS patienter og deres pårørende i rehabiliteringsklinikken, Dagafsnit 1&2, Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Interesseområde er den sociale udsatte patient og inddragelse af pårørende.

Liselotte (1)

Liselotte Andresen

Aalborg Universitetshospital

Sygeplejerske på Thoraxkirurgisk afdeling T på Aalborg Universitets Hospital.

Arbejder med pleje og behandling af elektive og akutte hjerteopererede patienter.

Interesserer mig meget for hjerte rehabilitering. Er i rehab team, hvor vi kører rehabiliteringsforløb for de opererede hjertepatienter.

Deltager i rehab brobygningsprojekt med henblik på tværsektoriel samarbejde mellem hospital og kommune.

Claudia 0 (1)

Claudia Pilpel Mercebach

Københavns Kommune

Udviklingskonsulent i Center for Diabetes og Hjertesygdomme

Jeg har arbejdet med rehabilitering af mennesker med hjertesygdomme i en lang årrække, både i hospitalsregi og siden 2018 i Københavns Kommune.

Jeg har en Master i Rehabilitering fra 2016

Jeg deltager i den Nationale Kliniske Koordinationsgruppe for PRO-hjerterehabilitering

Interesseområder:

  • Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af den kommunale rehabiliteringspraksis
  • Tværsektorielt samarbejde og relationel koordinering
  • Udvikling af indsatser og forløb, der er helhedsorienterede, tværfaglige, sammenhængende og brugerinddragende
  • Personcentreret tilgang og individuel behovsvurdering
  • Mental trivsel og psykosocial støtte til borgere og pårørende
Charlotte L J (1)

Charlotte Lykkegaard Jensen (Kasserer)

Randers Kommune, hjerterehabilitering og Regionshospitalet Randers, hjerteklinikken

Jeg har arbejdet med hjertepatienter gennem flere år – både i det akutte/intensive forløb, det ambulante forløb og nu fortrinsvis med hjerterehabilitering.

Jeg er ansat i Randers kommunes rehabilitering.

Her varetager jeg hjerterehabilitering i et team med fysioterapeuter og ergoterapeuter. Jeg afholder afklarende samtaler, støttende samtaler og undervisning. Desuden koordinerer jeg indsatser med øvrige teams f.eks. neuroteamet og samarbejder med f.eks. jobkonsulenter i forhold borgers til tilbagevenden til job eller videre afklaring.

Interesseområder:

  • Sundhedspædagogik og differentieret forløb afhængig af sundhedskompetencer
  • Udvikling af rehabilitering til sårbare borgere
  • Udvikling af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde
  • Psykosocial støtte
Martha Karlsen, SIG-AKS

Marta Natalia Karlsen

Region Hovedstaden, Amager og Hvidovre Hospital

Jeg har været i kardiologien i over 7 år, hvor jeg primært har været på sengeafsnittet i plejen. De sidste 3 år har jeg delt stilling, så jeg har også varetaget hjerterehabilitering i ambulatoriet. Dermed kunne jeg få øje på hele patientforløb fra akutte indlæggelse til udskrivelse, efterfølgende rehabilitering og evt. genindlæggelse.

Dette har fanget min store interesse for at skabe bedre overgange både intersektorielt og tværsektorielt. Store patient/borgere medinddragelse hvor en familiebaseret sygepleje står i centrum. Jeg ser hjerterehabilitering med holistisk tilgang, hvor fysisk sundhed er ligeværdigt med psykisk trivsel. Sidst men ikke mindst har jeg altid været optaget af at mindske social ulighed i sundhedsvæsenet ved at tilrettelægge tilbud til den enkelte menneske.