SIG Kvalme
SIG Emesis beskæftiger sig med aktuelle problemstillinger relateret til kvalme og opkast, der både er behandlingsinducerede og sygdomsrelaterede til medicinsk kræftbehandling hos voksne.
Om SIG Kvalme
Gruppen har eksisteret siden 1994, og er repræsenteret af sygeplejersker fra hele landet.
Gruppens vision
Vores vision er at udbrede viden, kendskab og anvendelse af eksisterende guidelines og best practice.
Vi bestræber os på at holde os opdaterede med den nyeste viden indenfor kvalmeområdet
Læs mere om SIG kvalmes vision
Dokumenter til download skal datagodkendes
Patientinformation og undervisningsmateriale
Gruppen har over tid udarbejdet en del materiale til både patienter, pårørende og personale
Være opdateret med nyeste evidensbaserede viden
Udarbejde informationsmateriale
Samle og dele nyeste evidensbaserede viden
Kvalme og opkastning er blandt de hyppigste bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling. De fleste patienter anfører kvalme og opkastninger som en af de værste bivirkninger. Det kan dels føre til en forringet almentilstand og dels til, at patienterne ikke kan gennemføre kemoterapien. Det er derfor af stor betydning at forebygge og behandle kvalme og opkastning.
Her kan du se de postere SIG Kvalme har lavet.
Danske:
SPØRG. Kvalmeanamnese
Kvalmespil Kvalmespil
Print-selv - udgave af kvalmespil Find det her
KNÆK BRÆK - Pjece til hjemmeplejen
SIG Kvalme. Speciel interessegruppe
Engelske:
ASK. Is your patient nauseaus?
The nausea Game Mascc videopræsentation
SIG Kvalme. Special Interest Group Emesis as a tool to implementation of antiemetic guidelines in clinical practice.
SIG Kvalme baserer sine medicinske anbefalinger for forebyggelse og behandling af kvalme og opkastninger på MASCC Guidelines. MASCC er en international organisation, der blandt andet udarbejder retningslinjer for antiemetisk behandling.
Informationspjece til patienten
Pjece: Kvalme og opkastning - SIG til
For at ansøge om medlemskab af gruppen, skal du indsende en motiveret ansøgning til SIG Kvalme på e-mail: Anmod om medlemskab her
Du behøver ikke være ekspert indenfor emnet, men interesse for problematikken er væsentlig.
- Forventninger til nye medlemmer:
Minimum 2 års klinisk erfaring med kræftpatienter - Deltage aktivt i gruppens møder: Vi mødes 2 gange om året til 2-dages møder. Møderne starter typisk kl. 10. Der skal påregnes transporttid, da møderne afholdes forskellige steder i Danmark.
- Du skal indstille dig på at bruge tid til forberedelse til møderne og evt. tildelte arbejdsopgaver
- Afklar med din leder, om du kan få tjenestefri til møderne
- Bring viden fra din afdeling med til møderne
- Læs og besvar din mail 1-2 gange ugentligt
SIG gruppens medlemmer
Du er altid velkommen til at kontakte gruppens medlemmer, hvis du har spørgsmål. Vi mødes 2 gange om året til 2-dages møder. Møderne starter typisk kl. 10. Der skal påregnes transporttid, da møderne afholdes forskellige steder i Danmark. Her kan du læse om SIG Kvalmes medlemmer. Du kan se, hvilke sygdomsgrupper vi arbejder med, samt finde kontaktinformationer.
Kræftambulatorium, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted.
Er en del af senfølgeklinikken
CV:
Uddannet i 1996
Specialuddannelse i psykiatri i 2005
Ansat i onkologien siden 2007
Er ansvarlig for patient/pårørendeundervisning i afdelingen
Patientgrupper: c.mammae, c.colon
Medlem af SIG Emesis siden 2017
Onkologisk Ambulatorium, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
CV:
· Uddannet Sygeplejerske I 2007
· Arbejdet som urologisk sygeplejerske inden for prostata, nyre og blærecancer.
· Siden 2017 arbejdet i Kræftambulatoriet i Sønderborg med medicinsk kræftbehandling til patienter med bryst, tarm og lungecancer.
· Anlægger PICC-line kateter som specialfunktion
· Medlem af SIG Emesis siden foråret 2021
Onkologisk Ambulatorie, Odense Universitets Hospital
CV:
· Uddannet sygeplejerske I 2011
· Ansat siden 1. April 2017 I onkologisk ambulatorie, hvor jeg giver medicinsk kræftbehandling
· Patientgrupper: c. colon, c.recti, HCC, c. pancreas, c. ventrikel.
· Medlem SIG Emesis siden 2019
Regionshospitalet Gødstrup
Uddannet sygeplejerske i 2002.
Ansat i kræftafdelingen siden 2015.
Har specialuddannelsen i kræftsygepleje 2021.
Primært beskæftiget med medicinsk kræftbehandling til coloncancer, ovariecancer samt prostatacancer.
Onkologisk ambulatorium Aalborg universitetshospital
Arbejdet i onkologien siden 2002
Uddannet sygeplejerske 2010
Patientgruppe: primært medicinsk cancerbehandling til C. Mamma patienter
Underviser patienter på kemoskole.
Har eget ambulatorium, med protokoller samt opfølgning samtaler med mamma patienter.
Antiemetika ansvarlig i onkologisk afdeling, team 4
Medlem af Sig Kvalme siden 2024
Faglig viden
Kvalme og opkastning (K&O) er blandt de hyppigste bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling. De fleste patienter anfører K&O som de værste bivirkninger. Det kan dels føre til en forringet almen tilstand og dels til, at patienterne psykisk ikke kan gennemføre den medicinske kræftbehandling. Det er derfor af største betydning at forebygge og behandle kvalme og opkastning.
Fakta om kvalme og opkastning
Der findes tre former for kvalme og opkastning
- Akut kvalme og opkastning
- Senkvalme og opkastning
- Forventningskvalme og opkastning
De tre former er uddybet herunder
Akut kvalme og opkastning
Kan opstå 0-24 timer efter, at behandlingen er givet.
Senkvalme og opkastning
Senkvalme og opkastning kan opstå 25-120 timer efter behandlingen er givet. Senkvalme er som regel ikke så voldsom som den akutte K&O, men den kan påvirke patientens livskvalitet lige så meget.
Disponerende faktorer:
Svær akut K&O disponerer for senkvalme, så det er vigtigt at give en god profylaktisk antiemetisk behandling og ikke stoppe den for tidligt.
Forventningskvalme og eventuel opkastning
Forventningskvalme og eventuel opkastning optræder primært hos patienter, hvor de forudgående behandlinger har givet K&O. Det er en betinget reaktion, hvor syn, lugte eller lyde kan fremprovokere K&O.
- De vigtigste disponerende faktorer for forventningskvalme er:
- Dårligt behandlet kvalme og opkastning under tidligere medicinsk kræftbehandling (både akut K&O og langvarig senkvalme)
- Alder - unge patienter har størst tilbøjelighed til at få forventningskvalme
- Ængstelse eller modvilje
- Kvinder er mere disponerede end mænd
Behandling:
Vanlige antiemetika er som regel virkningsløse, men benzodiazepiner har en vis effekt.
Psykologiske interventionsmuligheder: Omsorg, berøring, musik, video, visualisering m.m.
Patofysiologi
Organismen opfatter indgift af den medicinske kræftbehandling som et giftstof, der kan resultere i K&O. Medicinsk kræftbehandling påvirker både centralnervesystemet (CNS) og gastrointestinalkanalen.
CNS:
I CNS i bunden af fjerde ventrikel er der tre områder, der bliver påvirket af medicinsk kræftbehandling:
- Kemoreceptortriggerzonen (KTZ)
- Nucleus tractus solitarius (NTS)
- Brækcentret (BC)
Brækcentret:
Brækcentret modtager impulser fra KTZ og NTS samt fra gastrointestinalkanalen.
Gastrointestinalkanalen:
I gastrointestinalkanalen påvirkes de enterokromoffine celler i tarmkrypterne. De primære receptorer er serotoninreceptorer (5HT3) og dopaminreceptorer (D2).
Andet:
Kemoterapi kan også give K&O ved til dels ukendte, men også kendte psykologiske faktorer via påvirkning af cortex cerebri, det limbiske system og vestibulærapparatet. Alle disse påvirkninger ender i BC, som via efferente nervebaner til esophagus, ventrikel, diaphragma og abdominalmuskler fremkalder opkastning.
De fleste antiemetika udøver deres effekt via blokade af en eller flere af de nævnte receptorer.
Årsager som ikke har med medicinsk kræftbehandling at gøre:
- Sygdommens placering - fx ventrikel, hepar, tryk på tarmen, cerebrum, pancreas
- Sygdomsudbredning - fx metastaser
- Elektrolytbalance - fx Ca-ion, Mg++
- Vægttab
- Smerter
- Træthed
- Svampeinfektion i mund og hals
- Obstipation
- Dyspepsi
Kvalmeanamnese
Når det drejer sig om kemoterapinduceret K&O, er der en række risikofaktorer, der influerer på graden af K&O, for eksempel:
- Kemoterapiens emetiske potentiale
- Dosis samt kombinationen af kemoterapi
- Varighed af kemoterapi. Antiemetika virker dårligere, jo længere tid patienten har været i kvalmegivende kemoterapi
- Køn. Kvinder får lettere kvalme end mænd
- Alder. Yngre mennesker får oftere kvalme og opkastning end ældre
- Spiritusmisbrug. Misbrugere får mindre kvalme
- Patientens psyke. Opfattelse af sygdom og behandling
- Tidligere kvalmeerfaring. Det er for eksempel: køresyge, graviditet, tidligere behandling med kemoterapi, medicin (fx morfika)
Hvis der er mange faktorer til stede hos patienten, der influerer på graden af K&O, skal man overveje, om den planlagte antiemetiske behandling er tilstrækkelig.
På trods af den hastige udvikling af nye antiemetika, er der stadig over 40-50 % af vores patienter, der oplever kvalme og/eller opkastning (30 %)
Øvrigt
Her kan du se de postere SIG Kvalme har udarbejdet.
2005-06 ca.
Hvem? Hvordan? Hvad?
2008 ca.
2010
SIG Til! (revid. 2013-2017-2019-2023)
16S A5 Sigtilpjecen Okt2023 Okmrk
2012 ca.
Kvalme anamnesen (revid. 2023)
2020
Kvalme sang
2021
Pilotprojekt – gør kvalme spil en forskel – Posters
Pilot Us. Poster Kv.Spil 30.10.202115092024
30.10.2021
Posters vandt på Landskursus FSK - Billund
30.10.2021
Kvalmespil deles rundt til landet afd. På LK FSK
2022
Plakat ”kvalmespillet”
Kvalmespillet Plakat 202215092024
2023
Ålborg uni. Udarbejdelse af et onlinespil kvalmespillet (præsenteres L.K. FSK Billund 8-9.11.2024)
12.09.2024
Navne ændring gruppen SIG Emesis - SIG kvalme
Engelske:
ASK. Is your patient nauseaus?
SIG Kvalme. Special Interest Group Emesis as a tool to implementation of antiemetic guidelines in clinical practice.