SIG Kvalme

SIG Kvalme beskæftiger sig med aktuelle problemstillinger relateret til kvalme og opkast, der både er behandlingsinducerede og sygdomsrelaterede til medicinsk kræftbehandling hos voksne.

Om SIG Kvalme

Gruppen har eksisteret siden 1994, og er repræsenteret af sygeplejersker fra hele landet.

Gruppens vision
Vores vision er at udbrede viden, kendskab og anvendelse af eksisterende guidelines og best practice.

Vi bestræber os på at holde os opdaterede med den nyeste viden indenfor kvalmeområdet

Læs mere om SIG kvalmes vision

Dokumenter til download skal datagodkendes

Patientinformation og undervisningsmateriale
Gruppen har over tid udarbejdet en del materiale til både patienter, pårørende og personale

Formål med gruppen

Være opdateret med nyeste evidensbaserede viden
Udarbejde informationsmateriale
Samle og dele nyeste evidensbaserede viden

Kvalme

Kvalme og opkastning er blandt de hyppigste bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling. De fleste patienter anfører kvalme og opkastninger som en af de værste bivirkninger. Det kan dels føre til en forringet almentilstand og dels til, at patienterne ikke kan gennemføre kemoterapien. Det er derfor af stor betydning at forebygge og behandle kvalme og opkastning.

Læs mere om kvalme og opkastninger

Undervisning og vidensdeling - Postere

Her kan du se de postere SIG Kvalme har lavet.
Danske:

SPØRG. Kvalmeanamnese

Kvalmespil Kvalmespil

Print-selv - udgave af kvalmespil Find det her

KNÆK BRÆK - Pjece til hjemmeplejen

SIG Kvalme. Speciel interessegruppe

Engelske:

ASK. Is your patient nauseaus?

The nausea Game Mascc videopræsentation

SIG Kvalme. Special Interest Group Emesis as a tool to implementation of antiemetic guidelines in clinical practice.

Pjecer og anbefalinger

SIG Kvalme baserer sine medicinske anbefalinger for forebyggelse og behandling af kvalme og opkastninger på MASCC Guidelines. MASCC er en international organisation, der blandt andet udarbejder retningslinjer for antiemetisk behandling.

Læs mere om MASCC Guidelines

Informationspjece til patienten
Pjece: Kvalme og opkastning - SIG til

Bestil pjecen via QR-koden her

Ansøgning om medlemsskab

For at ansøge om medlemskab af gruppen, skal du indsende en motiveret ansøgning til SIG Kvalme på e-mail: Anmod om medlemskab her

Du behøver ikke være ekspert indenfor emnet, men interesse for problematikken er væsentlig.

Forventninger til nye medlemmer:
Minimum 2 års klinisk erfaring med kræftpatienter
Deltage aktivt i gruppens møder: Vi mødes 2 gange om året til 2-dages møder. Møderne starter typisk kl. 10. Der skal påregnes transporttid, da møderne afholdes forskellige steder i Danmark.
Du skal indstille dig på at bruge tid til forberedelse til møderne og evt. tildelte arbejdsopgaver
Afklar med din leder, om du kan få tjenestefri til møderne
Bring viden fra din afdeling med til møderne
Læs og besvar din mail 1-2 gange ugentligt

SIG gruppens medlemmer

Du er altid velkommen til at kontakte gruppens medlemmer, hvis du har spørgsmål. Vi mødes 2 gange om året til 2-dages møder. Møderne starter typisk kl. 10. Der skal påregnes transporttid, da møderne afholdes forskellige steder i Danmark. Her kan du læse om SIG Kvalmes medlemmer. Du kan se, hvilke sygdomsgrupper vi arbejder med, samt finde kontaktinformationer.

Formand, Ann Lønborg Madsen

Kræftambulatorium, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted.

Er en del af senfølgeklinikken

E-mail

CV:

Uddannet i 1996
Specialuddannelse i psykiatri i 2005
Ansat i onkologien siden 2007
Er ansvarlig for patient/pårørendeundervisning i afdelingen
Patientgrupper: c.mammae, c.colon
Medlem af SIG Emesis siden 2017

Medlem og Web ansvarlig, Mia Løvkvist Ming

Onkologisk Ambulatorie, Odense Universitets Hospital

E-mail

CV:

· Uddannet sygeplejerske I 2011

· Ansat siden 1. April 2017 I onkologisk ambulatorie, hvor jeg giver medicinsk kræftbehandling

· Patientgrupper: c. colon, c.recti, HCC, c. pancreas, c. ventrikel.

· Medlem SIG Emesis siden 2019

Medlem, Tina Havskov Lauridsen

Regionshospitalet Gødstrup

E-mail

Uddannet sygeplejerske i 2002.

Ansat i kræftafdelingen siden 2015.

Har specialuddannelsen i kræftsygepleje 2021.

Primært beskæftiget med medicinsk kræftbehandling til coloncancer, ovariecancer samt prostatacancer.

Medlem, Vibeke Biehl

Onkologisk ambulatorium Aalborg universitetshospital

Arbejdet i onkologien siden 2002

Uddannet sygeplejerske 2010

Patientgruppe: primært medicinsk cancerbehandling til C. Mamma patienter

Underviser patienter på kemoskole.

Har eget ambulatorium, med protokoller samt opfølgning samtaler med mamma patienter.

Antiemetika ansvarlig i onkologisk afdeling, team 4

Medlem af Sig Kvalme siden 2024

Medlem, Ellen Aakmann

Uddannet 1987.

Onkologisk sygeplejerske i Aalborg indtil 2006

Herefter og stadig ansat på onkologisk ambulatorium i Næstved, Sjællands Universitetshospital. SD i sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Fra 2008 klinisk sygeplejespecialist. Medlem af tværfaglig, tværregional onkologisk kvalmegruppe på Sjælland. Primært til daglig tilknyttet mammaeteam, men arbejder også med de andre diagnosegrupper.

Faglig viden

Fakta om kvalme og opkastning

Kvalme og opkastning (K&O) er blandt de hyppigste bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling. De fleste patienter anfører K&O som de værste bivirkninger. Det kan dels føre til en forringet almen tilstand og dels til, at patienterne psykisk ikke kan gennemføre den medicinske kræftbehandling. Det er derfor af største betydning at forebygge og behandle kvalme og opkastning.

Fakta om kvalme og opkastning

Der findes tre former for kvalme og opkastning

Akut kvalme og opkastning
Senkvalme og opkastning
Forventningskvalme og opkastning

De tre former er uddybet herunder

Akut kvalme og opkastning
Kan opstå 0-24 timer efter, at behandlingen er givet.

Senkvalme og opkastning
Senkvalme og opkastning kan opstå 25-120 timer efter behandlingen er givet. Senkvalme er som regel ikke så voldsom som den akutte K&O, men den kan påvirke patientens livskvalitet lige så meget.

Disponerende faktorer:
Svær akut K&O disponerer for senkvalme, så det er vigtigt at give en god profylaktisk antiemetisk behandling og ikke stoppe den for tidligt.

Forventningskvalme og eventuel opkastning
Forventningskvalme og eventuel opkastning optræder primært hos patienter, hvor de forudgående behandlinger har givet K&O. Det er en betinget reaktion, hvor syn, lugte eller lyde kan fremprovokere K&O.

De vigtigste disponerende faktorer for forventningskvalme er:
Dårligt behandlet kvalme og opkastning under tidligere medicinsk kræftbehandling (både akut K&O og langvarig senkvalme)
Alder - unge patienter har størst tilbøjelighed til at få forventningskvalme
Ængstelse eller modvilje
Kvinder er mere disponerede end mænd

Behandling:
Vanlige antiemetika er som regel virkningsløse, men benzodiazepiner har en vis effekt.

Psykologiske interventionsmuligheder: Omsorg, berøring, musik, video, visualisering m.m.

Patofysiologi
Organismen opfatter indgift af den medicinske kræftbehandling som et giftstof, der kan resultere i K&O. Medicinsk kræftbehandling påvirker både centralnervesystemet (CNS) og gastrointestinalkanalen.

CNS:
I CNS i bunden af fjerde ventrikel er der tre områder, der bliver påvirket af medicinsk kræftbehandling:

Kemoreceptortriggerzonen (KTZ)
Nucleus tractus solitarius (NTS)
Brækcentret (BC)

Brækcentret:
Brækcentret modtager impulser fra KTZ og NTS samt fra gastrointestinalkanalen.

Gastrointestinalkanalen:
I gastrointestinalkanalen påvirkes de enterokromoffine celler i tarmkrypterne. De primære receptorer er serotoninreceptorer (5HT3) og dopaminreceptorer (D2).

Andet:
Kemoterapi kan også give K&O ved til dels ukendte, men også kendte psykologiske faktorer via påvirkning af cortex cerebri, det limbiske system og vestibulærapparatet. Alle disse påvirkninger ender i BC, som via efferente nervebaner til esophagus, ventrikel, diaphragma og abdominalmuskler fremkalder opkastning.

De fleste antiemetika udøver deres effekt via blokade af en eller flere af de nævnte receptorer.

Årsager som ikke har med medicinsk kræftbehandling at gøre:

Sygdommens placering - fx ventrikel, hepar, tryk på tarmen, cerebrum, pancreas
Sygdomsudbredning - fx metastaser
Elektrolytbalance - fx Ca-ion, Mg++
Vægttab
Smerter
Træthed
Svampeinfektion i mund og hals
Obstipation
Dyspepsi

Kvalmeanamnese
Når det drejer sig om kemoterapinduceret K&O, er der en række risikofaktorer, der influerer på graden af K&O, for eksempel:

Kemoterapiens emetiske potentiale
Dosis samt kombinationen af kemoterapi
Varighed af kemoterapi. Antiemetika virker dårligere, jo længere tid patienten har været i kvalmegivende kemoterapi
Køn. Kvinder får lettere kvalme end mænd
Alder. Yngre mennesker får oftere kvalme og opkastning end ældre
Spiritusmisbrug. Misbrugere får mindre kvalme
Patientens psyke. Opfattelse af sygdom og behandling
Tidligere kvalmeerfaring. Det er for eksempel: køresyge, graviditet, tidligere behandling med kemoterapi, medicin (fx morfika)

Hvis der er mange faktorer til stede hos patienten, der influerer på graden af K&O, skal man overveje, om den planlagte antiemetiske behandling er tilstrækkelig.

På trods af den hastige udvikling af nye antiemetika, er der stadig over 40-50 % af vores patienter, der oplever kvalme og/eller opkastning (30 %)