SIG Senfølger
SIG Senfølger arbejder for at samle den viden der hastigt øges om senfølger efter kræftbehandling, og præsentere denne viden let tilgængelig
"Det virker som om, der er styr på alt, når man får kræft. Kræftpakken går i gang med det samme og alle dørene åbner sig. Men lige så snart man er erklæret kræftfri, så lukker alle dørene sig igen, og man skal KÆMPE for at få hjælp til sine problemer. Synes også at systemet har svært ved at anerkende, at man efter et kemoforløb kommer ud med store fysiske problemer, som gør hverdagen svær. Som om at man ikke vil erkende, at kemoterapi kan give problemer bagefter."
Citat fra tidligere kræftpatient
Om SIG Senfølger
Senfølger rammer mellem 40-60 % af alle kræftoverlevere (Johansen et al., 2017). Senfølger kan være mangeartede og komplekse og kan have store konsekvenser for kræftoverleverens livskvalitet.
Definition af senfølger
Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet. Senfølgerne omfatter ny primær kræftsygdom og fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdommen og/eller behandlingen af denne.
Kilde: Sundhedsstyrelsens rapport
I sygehusvæsenet er fokus ofte rettet mod kræftsygdommen og risikoen for tilbagefald. Kræftoverlevere oplever imidlertid ofte at være fortvivlede og at stå alene med deres senfølger (Sommer, 2016). Det er sygeplejerskens opgave at informere om senfølger således, at patienten kan reagere på disse og søge den nødvendige hjælp. Der findes få retningslinjer om, hvordan sundhedspersonalet kan støtte patienten med senfølger og sygeplejersker oplever manglende kompetencer og muligheder i mødet med kræftoverlevere med senfølger.
I september 2019 oprettede FSK SIG Senfølger for at arbejde med ovennævnte udfordringer.
Kilder:
Johansen, C., Dalton, S & Karlsen, R. 2017: Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne Sundhedsstyrelsen
Sommer, C. 2016: De oversete senfølger efter kræft. Fag & Forskning Sygeplejersken nr. 1/4 s. 20-31
- At indhente viden fra teori og praksis med fokus på senfølger i forbindelse med kræftsygdom og -behandling.
- At sikre vidensdeling og formidling til landets kræftsygeplejersker og tværfaglige samarbejdspartnere bl.a. via landskursus, Facebook og FSK’s hjemmeside.
- At udvikle understøttende materiale om senfølger for derigennem at øge sygeplejerskens kompetencer i den sygeplejefaglig indsats.
- At inspirerer landets kræftsygeplejersker og sygeplejersker som arbejder med senfølger efter kræftbehandling, til at sætte kræftpatienternes senfølger på den sundhedsprofessionelle og -politiske dagsorden.
- At samarbejde med sundhedsprofessionelle aktører på senfølgeområdet i Danmark
Vi mødes på todagsmøder to gange om året. Datoerne planlægges fremadrettet et år ad gangen.
Det tilstræbes at alle i gruppen deltager i temadag for alle SIG i december, som afholdes ca. hvert andet år, samt temadag for kræftsygeplejersker i maj.
Det forventes at medlemmer af gruppen søger enten arbejdspladsen eller FSK’s uddannelsesstøtte med henblik på at deltage i Landskursus.
Vi kommunikerer via Messenger og mail.
Sted
Aftales fra gang til gang
Punkter til dagsorden
Punkter til dagsorden skal foreligge 30 dage før mødet - fremhæv hvis der er forberedelse til mødet. Punkterne sendes til ordstyren, som udarbejder og sender en dagsorden senest 14 dage før mødet. Ved hvert møde udpeges der en mødeleder og en referent.
Referater
Referater ligges på hjemmesiden (FSK SIG Senfølger), når det er godkendt af alle i gruppen
SIG gruppens medlemmer
Det tilstræbes, at der er minimum fem medlemmer for at sikre dynamikken i gruppen. Gruppens medlemmer består af sygeplejersker, der dagligt arbejder med mennesker, der har eller har haft kræft, og som har særlig interesse for området senfølger opstået som følge af kræftsygdom eller -behandling. Ved optagelse i gruppen er det et krav, at sygeplejersken har ledelsesmæssig opbakning fra sin arbejdsplads, så vedkommende kan deltage i møderne minimum to gang om året uden selv at betale timer og transport.
Klinisk Udviklingssygeplejerske, MSF
Hæmatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Projekt/udviklingssygeplejerske
Klinik for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne/Klinik for Bækkenbundslidelser
Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital
Klinisk Sygeplejespecialist, Cand.cur
Plastic- og brystkirurgi - brystklinikken
Århus Universitetshospital
Vidensopsamling
Der arbejdes med senfølger på flere niveauer i Danmark. De behandlende afdelinger forsøger at skabe overblik og viden. Kommunerne vil gerne kunne hjælpe borgeren bedst muligt. Der er lavet flere undersøgelser der viser, at patienterne føler sig dårligt informeret og dårligt hjulpet Vi i SIG Senfølger ønsker, at samle eksisterende viden, og gøre den let tilgængelig. Siden er for sygeplejersker, der i hverdagen forsøger at hjælpe nuværende og tidligere kræftpatienter, der kæmper med senfølger efter behandling. Siden er tænkt som inspiration og vidensdeling, og ikke nødvendigvis udtryk for gruppens egne holdninger. Vi har delt vidensbanken op i sider med en evidensbaseret tilgang, og sider som er mere praksisnære i hverdagen.
Sundhedsstyrrelsens kræftpakke forløb og opfølgningsprogrammer
Under hver enkelt kræftsygdom, står der i forløbsprogrammet om de senfølger, der kan opstå ifm. den specifikke kræftsygdom.
Kræftpakker-og-opfølgningsprogrammer
Sundhedsstyrrelsens Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne
Rapporten handler om langtidskonsekvenserne af kræft og kræftbehandling (senfølger) hos voksne kræftoverlevere. Udgivet 2017.
Indeholder en grundig beskrivelse af de forskellige senfølger. Beskriver symptomer og forekomst af senfølger.
Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne
Management of treatment-related sequelae following colorectal cancer
Kliniske retningslinjer for Kolorektalcancer - DMCG - Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
Management guidelines of late adverse effects after chemoradiation for anal cancer
DMCG kliniske retningslinier for senfølger efter anal cancer
Helbredt men ikke rask
Udarbejdet af senfølgeforeningen og patient og pårørende støtte i 2018. Kort, overskueligt overblik og forekomst af senfølger.
Strategisk oplæg om voksne kræftpatienters senfølger:
Kræftens bekæmpelses nationale forskningscentre for senfølger:
Hjemmeside, hvor forskningsresultaterne løbende fremstår.
Kræftpolitisk Forum 2021:
Se alle oplæggene online:
Hvordan kan et sundhedsudspil styrke rehabilitering, senfølger og palliation for kræftpatienter?
Kræftens bekæmpelse Barometerundersøgelse
Analysen har til formål at uddybe kræftpatienters svar fra Barometerundersøgelsen 2019 og dermed give mere viden om
-kræftpatienters behov for hjælp til senfølger og sundhedsvæsnets indsats
-Faktorer og indsatser i sundhedsvæsnet, der spiller en rolle for om patienterne får hjælp til deres senfølger
Pilotprojekt om håndtering af senfølger i Frederikshavn Kommune
Målene med pilotprojektet er, at de sundhedsprofessionelle:
- Får øget og systematiseret viden om senfølger og kan undervise og vejlede borgerne i hvilke senfølger, de er i risiko for at få/udvikle og/eller kan hjælpe borgerne til at håndtere deres senfølger
- Kan indhente ny viden om senfølger
- Får viden om borgeres oplevelse af undervisning om senfølger
- Kan udvikle en platform for, hvilken viden og erfaringer er nødvendig i en kommune som målrettet tilbyder kræftrehabilitering inden for senfølger, og som har til hensigt at kunne undervise og vejlede borgerne i senfølger
Specielt sidste del i rapporten giver mange praksisnære råd
Forebyggelse og håndtering af senfølger
Kommunale tilbud til senfølger
På www.sundhed.dk/soft kan du finde de kommunale tilbud til kræftrehabilitering. Men du skal ikke tøve med at henvise patienten selv om der er gået længere tid efter kræftbehandling. Kommunerne har mange gode tilbud til behandling af senfølger, og hvis vi får henvist patienterne den rigtige vej, er der også motivation til at finde den rigtige hjælp og støtte.
Vibse Bjerrum Jørgensen har skrevet en artikel, inspireret at sit daglige virke med kræftpatienter i Esbjerg kommune. Siden 2016 har Esbjerg Kommune tilbudt en sundhedsprofessionel intervention i form af undervisning og individuel støtte til borgere med senfølger efter kræft. Det primære formål med indsatsen er at hjælpe borgeren til øget livskvalitet og tryghed. Gennem en tværprofessionel indsats arbejdes der målrettet med at øge den enkelte borgers self-efficacy, så han/hun bliver bedre til at håndtere en hverdag med f.eks. smerter, træthed, depression og ensomhed. I den sammenhæng er der også fokus på det relationelle, de pårørende, omgivelsernes støtte til at vende tilbage til arbejde og på netværksdannelse med ligesindede.
Læs artiklen her
Rehabilitering ifm. kræft i hoved/hals regionen
Sundhed.dk beskriver de senfølger, der kan opstå ved behandling af kræft i hoved/hals regionen. Indeholder bl.a. links til downloading af app så man kan lave øvelser for tunge, kæbe og hals. Indeholder også film med fysiske øvelser, der kan mindske spændinger i det behandlede område. Der arbejdes bl.a. med at mindske stramhed og nedsat bevægelighed i nakke, skuldre, brystkasse og ryg. Siden indeholder anbefalinger ang. mundpleje. Der er beskrevet intenventioner fra diætist og ergoterapeuter ift. ernæringsmæssige senfølger og synkeproblemer. Der er bl.a. øvelsesforslag. Der er anbefalinger ift. hvornår, der bør henvises til en talepædagog og indeholder liste over landets kommunale talepæd.
God nem hjemmeside for patienter og personale.
Rehabilitering af hoved-halskræft - Linket findes ikke
Brystkræft rehabilitering
Sundhed.dk beskriver træningsøvelser efter mastektomi, lumpektomi og axilrømning. Indeholder desuden mindfulness og yogaøvelser. Indeholder bred tværfglige gode råd og forklaringer. Indeholder information ang. rekonstruktion og øvelser til efter rekonstruktion.
God nem hjemmeside, patienter sagtens selv kan bruge.
Brystkræft rehabilitering - Linket findes ikke
Ti senfølgefilm fra senfølgeforeningen:
Små film beskriver senfølger, indeholder faglig gennemgang af årsager og handlemuligheder samt fine patientfortællinger.
Koncentrations – og hukommelsesproblemer efter kræft og kræftbehandling
Gode råd til at give din hjerne de bedste betingelser.
Gode anvendelige råd, til borgere der oplever koncentration- og hukommelsesproblemer efter et kræftforløb.
Koncentrations- og hukommelsesproblemer: gode-rad
Kræftens Bekæmpelses gode råd ang. fatigue, inkl. Video, der beskriver årsagerne
Senfølger: træthed og søvnløshed
Kræftens bekæmpelses oversigt over mange senfølger og gode råd ift. senfølgerne
Nem oversigt for patienterne: Bivirkninger & senfølger
Kræftens bekæmpelses side omkring søvn og kræft
Indeholder gode råd ift. tankemylder og søvnhygiejne. Indeholder bla. øvelser til mindfulness og yoga.
Kræftens bekæmpelses side om nerveskader
Beskriver symptomer, forslag til hvad patienter kan gøre og lidt forslag til medicinsk behandling i samråd med lægen.
Kræftens bekæmpelses side omkring job, sygemelding, flexjob mm.
Nemt overblik over regler og muligheder. Hvilke muligheder er der, hvis senfølger vanskeliggøre at komme tilbage på arbejdet som før kræften.
Livet med og efter kræft:
Region Midtjyllands side til kræftpatienter. Indeholder Gode råd ang. smerter, træthed, kommunikation i familien, psykiske påvirkning og flere mentale øvelser. Meget overskuelig og brugbar hjemmeside med mange praktiske øvelser. Indeholder bl.a. forslag til smertedagbog, håndtering af træthed, forslag til logbog, søvnråd. Indeholder gratis meditationsøvelser, mindfulnessøvelser, yogaøvelser. Fine videoer med patienters egen oplevelser af senfølger/symptomer.
Helbredsprofilen
Hjemmeside udarbejdet af region Sjælland. Indeholder små film med patientfortællinger og forklaringer fra professionelle. Under fanen bivirkninger er flere film om patienter der fortæller om bivirkninger, men flere af dem er også omkring senfølger. Siden indeholder flere film med træningsøvelser. Indeholder flere afspændings og mindfulnessfilm. Alle filmene er korte og i et let forståeligt sprog.
Rephas materiale fra 2019 ang. tilbagevenden til arbejdet efter en kræftsygdom
Link til at bestille pjecerne: Tilbage på arbejdet med eller efter Kræft
Sig træthed /fatigue
Viden om og behandlingsforslag: Træthed