Bestyrelsesarbejde
Bestyrelsen har siden 2023 arbejdet med, hvad bestyrelsesarbejde indebærer anno 2023-2024.
Vi arbejder bevidst med at have en mere flad struktur, end man normalt oplever i en bestyrelse - hvor alle beslutninger træffes i fællesskab. Det betyder også at når du møder os, vil vi ex. kalde det "formandsskabet", og ikke "forperson" eller "næstforperson".
Strukturelt er der stadig et behov for, at vi har de klassiske betegnelser i en bestyrelse, og du kan læse herunder, hvordan vi har fordelt dem.
Hvis du har et spørgsmål eller tematikker der skal drøftes i bestyrelsen, er du meget velkommen til at skrive til en af os.
Vi ser frem til at høre mere fra dig.
Forperson
Tanja Due Krogh Madsen
mob: 23967550
mail: tanjadkh@hotmail.com
Næstforperson
Kasserer
Tilmize Aydemir
mob: 28716073
mail: tilmize.aydemir@regionh.dk
Øvrige medlemmer
Christina Schleidt
mobil: 51505653
christinaschleidt@gmail.com
konstitueret næstforperson
Marianne Johansen
mob: 42391900
mail: mariannespecialuddannelse@gmail.com
Sabina Khan
mob: 42650979
mail: sabina.khan@regionh.dk
Vedtægter Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 2010
§ 1 Navn
Stk. 1. Navn er Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker
§ 2 Formål
Stk. 1. Formål er:
- at fremme det kollegiale sammenhold mellem selskabets medlemmer,
- at yde gensidig støtte til løsning af fælles uddannelse og arbejdsmæssige opgaver,
- at medvirke til medlemmers fortsatte dygtiggørelse, bl.a. ved afholdelse af møder og kurser,
- at opmuntre til og bistå ved undersøgelser vedrørende det pågældende arbejdsområde,
- at medvirke til sundheds- og sygeplejens udvikling,
- at fremme tværgående arbejde mellem de faglige selskaber indbyrdes,
- at fremme det tværfaglige samarbejde med relevante faggrupper.
- at medvirke til, at patienter og netværk tilbydes faglig tidssvarende behandling og pleje,
- at sikre, at den psykiatriske sygepleje medinddrages i beslutninger vedr. områder, der har betydning for den psykiatriske sygepleje samt brugerne og deres netværk.
Medlemmer:
§ 3 Optagelse
Stk. 1. Som medlemmer kan kun optages medlemmer af Dansk Sygeplejeråd med interesse for psykiatrisk sygepleje.
Stk. 2. Passive medlemmer og pensionistmedlemmer af Dansk Sygeplejeråd med interesse for psykiatrisk sygepleje kan optages som medlemmer af selskabet.
§ 4 Indmeldelse
Stk. 1. Medlemskab sker via skriftlig henvendelse til bestyrelsen via hjemmeside, blanket i tidsskriftet eller selskabets pjece.
§ 5 Udmeldelse
Stk. 1. Ønskes udmeldelse, sker det skriftligt til kassereren eller via hjemmesiden.
§ 6 Kontingent
Stk. 1. Generalforsamlingen beslutter, om der opkræves kontingent og beslutter kontingentets størrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter nærmere regler for kontingentopkrævning.
Stk. 3. Nærmere regler for, hvornår et medlem udelukkes på grund af kontingentrestance, fastsættes af bestyrelsen.
§ 7 Generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.
Stk. 2. Generalforsamlingen afholdes hvert år.
Indkaldelse skal ske skriftligt eller i det faglige selskabs blad eller på hjemmesiden med angivelse af dagsorden senest 6 uger før afholdelsen.
Stk. 3. Forslag til dagsorden/emne til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 uger før afholdelsen.
§ 8 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Skal indkaldes skriftligt af bestyrelsen med 4 ugers varsel, når mindst 25 % af bestyrelsen eller medlemmer af selskabet forlanger det. Ved indkaldelsen skal angives det dagsordenspunkt, som ønskes drøftet.
§ 9 Bestyrelsen
Stk. 1. Består af mindst 5, højst 7 medlemmer.
Stk. 2. Halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert andet år, således at formanden og kassereren går på skift. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 10 Valg
Stk. 1. Valg til bestyrelsen afholdes hvert andet år.
Stk. 2. Kandidatanmeldelse sker senest den 15. august til formanden.
Stk. 3. Valget foregår ved skriftlig afstemning, og der skal gives alle medlemmer af selskabet mulighed for at afgive skriftlig stemme. De nærmere bestemmelser vedrørende kandidatanmeldelse og procedure fastsættes af bestyrelsen.
§ 11 Tegningsregler
Stk. 1. Foreningen tegnes til enhver tid af to bestyrelsesmedlemmer.
§ 12 Samarbejde
Stk. 1. Det faglige selskab kan efter hovedbestyrelsens godkendelse indgå et formaliseret samarbejde med lignende foreninger for sygeplejersker i udlandet.
Stk. 2. Selskabet kan formelt samarbejde med psykiatriske sygeplejerskers samarbejdspartnere.
§ 13 Legat
Stk. 1. Der afsættes hvert år på generalforsamlingen på det kommende års budget et beløb til tilskud til studierejser, kurser, kongresser og projekter med relevans for psykiatrisk sygepleje. Det forudsættes, at der er dækning i budgettet.
Stk. 2. Maximumbeløb for de enkelte legatportioner fastsættes af bestyrelsen.
§ 14 Vedtægtsændringer
Stk. 1. Ændringer af den i hovedbestyrelsen godkendte vedtægt for faglige selskaber kan foretages af de faglige selskabers generalforsamling, idet dog følgende forhold er ufravigelige:
- formålsbestemmelsen, herunder medlemsgrundlaget.
- krav om foreningsstruktur med en valgt bestyrelse på mindst 5 medlemmer og en generalforsamling, der kan træffe beslutning om bl. a. kontigentforhold.
- at formaliseret samarbejde med lignende foreninger for sygeplejersker i udlandet kan indgås efter hovedbestyrelsens godkendelse.
- at ændringer af vedtægterne skal meddeles Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygeplejeråd kan forlange disse ændret, såfremt vedtægterne ikke er i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte ufravigelige forhold.
Stk. 2. Ændringer til vedtægterne kan foretages af de enkelte selskabers generalforsamling, når 2/3 af de afgivne stemmer er for ændringerne.
Stk. 3 Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse modtager eventuelle ændringer til vedtægterne til orientering. Hovedbestyrelsen kan forlange disse ændret, såfremt de ikke er i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte ufravigelige forhold.
§ 15 Opløsning
Stk. 1. Såfremt der ikke kan vælges en bestyrelse, nedlægges selskabet efter hovedbestyrelsens beslutning.
Stk. 2. Det faglige selskabs generalforsamling kan begære selskabet nedlagt over for hovedbestyrelsen, når 2/3 af de afgivne stemmer er for nedlæggelse af selskabet.
Stk. 3. I tilfælde af opløsning hviler selskabets eventuelle formue i Dansk Sygeplejeråd, og såfremt selskabet genopstår inden for 5 år fra opløsningens dato, tilfalder den eventuelle formue det nye selskab. I modsat fald tilfalder den eventuelle formue en fond, der støtter psykiatrisk sygepleje. Fonden administreres af Dansk Sygeplejeråd.
Fondens formål er at støtte psykiatriske sygeplejersker med midler til deltagelse i konferencer/kurser, udarbejdelse af postere eller udgifter forbundet med forskning og udviklingsarbejde
I tilfælde af, at Dansk Sygeplejeråd og Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker organisatorisk knyttes tættere til hinanden, vil selskabets eventuelle formue følge selskabet.
Stk. 4. Selskabet hæfter kun for sine forpligtelser med den til foreningen til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke selskabets medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
§ 16 Ikrafttrædelse
Stk. 1. Nærværende vedtægter træder i kraft pr. 1/1 1994.
Vedtægterne er revideret på generalforsamling 28/9 1994 og 3/10 1995.
Vedtægterne er revideret på generalforsamling 7/10 1996 og 28/10 1998.
Vedtægterne er revideret på generalforsamling 29/11 2004 og 1/11 2006
Vedtægterne fremlægges på generalforsamling 9/12 2010
Selskab er repræsenteret i flere arbejdsgrupper og høringssvar.
Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker er repræsenteret i flere arbejdsgrupper på tværs af specialer rundt om i landet. Det er ikke kun bestyrelsen der sidder i disse udvalg, medlemmer med en specifik ekspertise opfordrer vi gerne til at deltage inden for et relevant område. Skriv til en fra bestyrelsen, hvis du gerne vil deltage i en arbejdsgruppe.
Vi er i øjeblikket repræsenteret i det:
Nationale råd for psykiske lidelser og mental sundhed - Bedre kendt som Følgerådet til 10- årsplanen for psykiatrien.
Nyt nationalt råd skal følge 10-årsplanen for psykiatri og mental sundhed - Sundhedsstyrelsen
Vi har også deltaget i rundbordssamtaler om depression, arbejdsgruppe om at nedbringe forbruget af medicin og en afdækning om oprettelse af en database for psykisk sygdom og samtidig misbrug og drøftelser i sundhedsstyrelsen om mindre indgribende tvangsformer.
Vi er også repræsenteret i den gruppe, der skal arbejde med nationale kliniske retningslinjer for voksne, der skal udredes for ADHD.
Vi er repræsenteret i: Forum for styrket indsats for børn og unge i psykisk mistrivsel
Vi er repræsenteret i: Arbejdsgruppe vedr etablering af psykiatrisk akuttelefon og styrkelse af akutte psykiatriske behandlingstilbud
Derudover er vi medlem af DMPG´en for dobbeltdiagnosebehandling i regionen. Retningslinjen var i høring fra 16. - 23. september 2024 og er offentliggjort.
Derudover er vi medlem af sammenslutningen af flere psykiatri organisationer; PsykiatriAlliancen.
Vi er medlem af DASYS. Dette indebærer at vi modtager mange høringer, og bestræber os på at sende høringssvar vi har viden og som er omhandlende psykiatrien.
Vi deltog i Psykiatritopmøde 2024: NYE VINDE BLÆSER. H.M. Dronningen var med til at åbne topmødet. Skal man opsummere årets Psykiatritopmøde med ét ord, må det være ’engagement’. Over 1000 deltagere sørgerede for højlydte klapsalver.
Psykiatritopmødet – Det Sociale Netværk (detsocialenetvaerk.dk)
Derudover deltager vi i de kvartalsmøder DSR-C afholder.
Vores mål med at deltage i så mange forskellige arbejdsgrupper er, at de psykiatriske sygeplejerskers stemme bliver hørt i så mange forskellige forum som muligt.
Opdateres løbende
Hvornår holdes der er bestyrelsesmøde?
På denne side finder du mødekalender for bestyrelsesmøder
Bestyrelsen har besluttet at holde et månedligt virtuelt møde. Det gør vi den anden tirsdag i hver måned - fraset juli og de måneder, hvor vi mødes fysisk.
Vi holder virtuelt møde den anden tirsdag fra klokken 19.30 til 21.00
Derudover holdes der årligt ét møde med redaktionen og vi bestræbes på at have et heldagsbestyrelsesmøde minimum to gange om året.
Har du input til bestyrelsen, er du altid velkommen til at skrive direkte til kassereren.
Du finder referater fra bestyrelsesmøder her.
Bestyrelsen holder ca. 4 gange om året med fysisk fremmøde og så holder vi virtuelt møde de måneder, hvor vi ikke mødes fysisk. Har du emner, du ønsker bestyrelsen skal drøfte, er du meget velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen.
Bestyrelsesmøder 2023
Bestyrelsesmøder 2022
....
Referat FS bestyrelsesmøde 08.02.22.pdf
Referat bestyrelsesmøde_28012022.pdf
Bestyrelsesmøder 2021
Referat bestyrelsesmøde 14.09.2021.pdf
Referat bestyrelsesmøde 10.08.2021.pdf
Referat bestyrelsesmøde 09.02.2021.pdf
Referat bestyrelses og redaktionsmøde 19.01.2021.pdf
Bestyrelsesmøder 2020
Referat bestyrelsesmøde den 21.12.20
Referat fra virtuelt bestyrelsesmøde FS10 1.9.2020
Referat fra bestyrelsesmøde i Fagligt Selskab 07-04-2020 skype
Referat fra bestyrelsesmøde i Fagligt Selskab 13.02.2020
Bestyrelssesmøder 2019
Referat fra bestyrelsesmøde i Fagligt Selskab 06.12.19
Referat fra bestyrelsesmøde i Fagligt Selskab 05. 11.19 skypedocx.pdf
Referat fra bestyrelsesmøde i fagligt selskab 28-05-19 skypedocx.pdf
Referat fra Skype bestyrelsesmøde i Fagligt Selskab den 27.8.2019.pdf
Referat fra bestyrelsesmøde 1.5.2019
Referat fra bestyrelsesmøde i fagligt selskab den 8. marts 2019.
Bestyrelsesmøder 2018
Referat fra bestyrelsesmøde Fagligt Selskab 30. november 2018
Referat fra bestyrelsesmøde i Fagligt Selskab 05.-10.18.
Referat fra bestyrelsesmøde i Fagligt Selskab den 12. juni 2018
Referat fra bestyrelsesmøde i Fagligt Selskab den 28-05-18 Skype.pdf
Referat bestyrelsesmøde den 29 januar 2018