Natarbejde bør være nødarbejde
Om natten bør man kun løse opgaver, som er direkte relateret til patienters/borgeres behov og patientsikkerhed.
Om natten bør der kun løses opgaver, som er direkte relateret til patienters/borgeres behov og patientsikkerhed.
Alligevel viser undersøgelse fra DSR (2019), at 69% - næsten 7 ud af 10 - sygeplejersker udfører opgaver om natten, der ikke er relateret til patienter eller borgere.
Hvilke opgaver løses typisk om natten?
Tillidsrepræsentanter i Kreds Hovedstaden har været med til at lave en liste over opgaver, som vi typisk udfører om natten - som ikke er direkte er relateret til patientens/borgens pleje eller sikkerhed.
Udfører I opgaver af denne type om natten? Så få aftalt, hvordan I kan få opgaverne ryddet ud fra nattevagten.
- EWS – efter skema og ikke efter behov
- Kontrollere dropvogn mhp. opfyldning og udløbsdato (logbog føres)
- Desinficere tastaturer, skærme og PDA’er i medicinrum (logbog føres)
- Genstarte stationære pc’er
- Fylde op i skabe på toiletter og i baderum
- Fylde madserveringsvogn op
- Tømme køleskab for madrester
- Vaske service op
- Rydde op i køkken, dagligstue, kontorer, toiletter, skyllerum, herunder affaldsposer
- Låse skydedør op (lige før kl. 06)
- Lave 5 L kaffe og 5 L kogt vand (lige før kl. 06)
- Lave ernæringsberegninger
- Udtømning af div KAD, Dræn osv
- Flasker med ilt (dosis/rest i flaske) og atmosfærisk luft (rest i flaske) kontrolleres
- Sørge for, at patienter, der skal til undersøgelse/behandling eller udskrives tidligt, er gjort klar.
- Tilse infusionspumper, fugtere, sug mm.
- Skrive plejeforløbsplan/udskrivningsrapport på patienter, der skal udskrives eller hvor der skal bestilles visitator (forudsætning at du kender patienten).
- Bestille og tage blodprøver på patienter med centrale venekatetre, så svar er klar til stuegang.
- Tjekke køleskabs/rum – temperatur i medicinrum.
- Genstarte rovere og PDA
- Printe etiketter til medicinbægre
- Oprydning/opfyldning af alle birum (skyllerum, depoter, linnedrum og patienttoilet)
- Evt om muligt klargøring af stue til patienter, der skal modtages i dagvagten
- Opfyldning på tomme patientstuer
- Oprydning i dagligstuen og på gangen
- Patient- og personalekøleskab efterses (mad uden navn og dato kasseres)
- Rydde stuer, hvor patient er udskrevet fra, hvis det ikke er nået i dag/aftenvagt
- Tjekke ilt på trykflaskerne i depotrummet og bestille nye ved behov
- Evt. vaske patienternes tøj
- Lave små bøtter/medicinbægre med critic barrierecreme og barrierecreme
- Lave morgenkaffe/te til dagvagter
- Printe patientliste til dagvagter og lægge de to kalendere og patientoversigten frem.
- Afstemme væskeskemaer
- Tagen røngtenbilleder, der først skal bruges op ad formiddagen
- Give 2-stof-behandling 4 gange i døgnet. Det betyder fuldt arbejde med sygepleje i natten. Skal de 2 gange være om natten?
- Afkalkning af kaffemaskine