Vær aktiv som senior
Velkommen til kredsens seniorsammenslutning. Her finder du relevante informationer om aktiviteterne i de fire kontaktudvalg.
Foto:
Jonna Fuglsang Keldsen
Velkommen til Seniorsammenslutningen i Kreds Midtjylland
Seniorsammenslutningen i Kreds Midtjylland er et godt tilbud, hvis du ønsker at bevare kontakten med kolleger og organisationen lokalt.
Som medlem i Dansk Sygeplejeråd har du, hvis du er fyldt 55 år, mulighed for at deltage i de aktiviteter, som én af kredsens fire seniorsammenslutninger arrangerer i dit lokalområde.
Velkomstpjece
Her finder du fælles velkomstfolder for de fire kontaktudvalg i Kreds Midtjylland.
Velkomstpjece til seniorer i Kreds Midtjylland
Kontingentsatser i DSR
Se mere her omkring kontingentsatser for medlemmer af DSR.
Højskoleophold, generalforsamling og Sygeplejefaglig dag 2025
Temaet er "Unikke kanaler og vandveje. Ejderkrydstogt, Slien Cruise og Flensborg Fjord", og finder sted fra søndag den 3. august til lørdag den 9. august på Rønshoved Højskole, Kruså.
Læs mere her
Arrangementer fra samarbejdspartnere
Se program modtaget fra Faglige seniorer.
Om seniorsammenslutningen - vil du vide mere?
Lokale kontaktudvalg for seniorsygeplejersker i valgkredsene:
- I hver af disse valgkredse vælges 3-7 medlemmer
Seniorsygeplejersker Kreds Midtjylland - ØST
Seniorsygeplejersker Kreds Midtjylland - VEST
Seniorsygeplejersker Kreds Midtjylland - NORD
Seniorsygeplejersker Kreds Midtjylland - SYD - Valg sker på lokale møder i valgkredsen om foråret i lige år
- Alle medlemmer af de lokale kontaktudvalg har mulighed for at deltage i de to årlige møder i Det Fælles Kontaktudvalg i kredsen
Det lokale kontaktvalg tilrettelægger selv sit arbejde.
Kredsbestyrelsen afsætter en ramme for det lokale kontaktudvalg.
Kontaktudvalget råder selv over budgettet.
Aktiviteter annonceres i Sygeplejersken, på kredsens hjemmeside samt i aktivitetskalenderen.
- Det fælles Kontaktudvalget består af lokaludvalgenes medlemmer samt repræsentanter fra formandsgruppen i Kreds Midtjylland
- Kontaktudvalget konstituerer sig med formand og næstformand på forårsmødet i lige år
- Kontaktudvalgets funktionstid er to år
- Kredsrepræsentanten i landsudvalget deltager i Det fælles Kontaktudvalgs møder
Det Fælles kontaktudvalg afholder to møder årligt (forår og efterår).
Såfremt der stemmes, sker det med stemmevægt i forhold til antal medlemmer i lokaludvalgets område – det fælles kontaktudvalg fastsætter herudover selv sin forretningsorden.
Dagsorden udarbejdes af kredskontoret i samarbejde med formanden for det fælles kontaktudvalg og repræsentanterne fra formandsgruppen i Kreds Midtjylland.
Valg til Landsforeningen for Seniorer i DSR (SESAM) 2023 - 2025
Ved opstillingsfristens udløb den 1. maj 2023 har Kreds Midtjylland modtaget én kandidat til bestyrelsen og én suppleant kandidat.
I Kreds Midtjylland er følgende derfor valgt:
- Gitte Krogh, Seniorsygeplejersker Kreds Midtjylland - SYD, er valgt som repræsentant.
- Lena Baungård, Seniorsygeplejersker Kreds Midtjylland - VEST, er valgt som suppleant.
Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen. Den nye landsbestyrelse konstituerer sig på førstkommende møde.