Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Kontingent i DSR

Dit kontingent i DSR afhænger af din jobsituation. Se, hvad det koster at være medlem af Dansk Sygeplejeråd, find din type medlemskab, og se, hvornår du kan få et billigere medlemskab.

Find din type medlemskab

Afhængigt af din jobsituation som sygeplejerske kan du have et aktivt (fuldt) eller et passivt (hvilende) medlemskab i DSR.

Find din type medlemskab her på siden og se, hvad dit medlemskab koster, og hvornår du kan søge om nedsat kontingent.

Aktivt medlemskab: Få fuld adgang til alle fordele i DSR

Som medlem af DSR har du i langt de fleste tilfælde et aktivt medlemskab, hvad enten du er i arbejde som sygeplejerske, studerende, på efterløn/pension, under videreuddannelse eller på dagpenge/offentlig ydelse.

Et aktivt (fuldt) medlemskab giver dig alle rettigheder – fx adgang til rådgivning, juridisk bistand, faglig sparring, stemmeret til valg i DSR, legater, faglige netværk, rabatter på fx feriebolig og hotel, Fagbladet Sygeplejersken, DSR’s emblem og meget andet.

Se alle dine medlemsfordele.

Kontingent 2026

Du betaler fuld kontingentsats, når du er beskæftiget min. 12 timer ugentligt i gennemsnit:

100 % ordinært kontingent: 1.600 kr. pr. kvartal.

Kontingentet opkræves hvert kvartal i februar, maj, august og november.

Hvornår kan jeg få et billigere medlemskab i DSR?

Nedsat kontingent kan du være berettiget til, hvis du fx er på barsel, deltid, ledig, studerer på en SU-berettiget videreuddannelse eller lignende. I disse situationer kan du søge om aktivt medlemskab på nedsat kontingent uden at dine rettigheder begrænses. Se betingelser og søg her:

Ansat på delt overenskomst – DSR og AC

Hvis du er i en delt ansættelse, hvor du både arbejder på en DSR/Sundhedskartel-overenskomst og en AC/akademiker -overenskomst, kan du få nedsat dit DSR-kontingent til:

Kontingentsats 2026:

240 kr. pr. kvartal

Den nedsatte kontingentsats forudsætter, at du samtidig er medlem af den relevante AC-organisation.

DSR kan vejlede dig i alle spørgsmål om løn og vilkår for den del af din ansættelse, som er på DSR-overenskomst. Derfor har du samme medlemsrettigheder som hidtil, selvom du ikke betaler fuldt kontingent.

Log ind og ansøg om nedsat kontingent.

Ansat på nedsat tid

Hvis du er ansat på deltid og i gennemsnit får løn for max. 12 arbejdstimer om ugen, kan du få dit DSR-kontingent sat ned til 50 % af det fulde kontingent.

Kontingentsats 2026: Nedsat tid

50 % ordinært kontingent: 802 kr. pr. kvartal

Log ind og søg om nedsat kontingent.

Barsel - dagpengeperioden

Når du overgår fra løn til barselsdagpenge, kan du få dit DSR-kontingent sat ned til 25 % af det fulde kontingent.

Kontingentsats 2026: Barsel

25 % ordinært kontingent: 402 kr. pr. kvartal

Log ind og søg om nedsat kontingent.

Dagpenge eller offentlig ydelse

Hvis du er ledig og på dagpenge eller anden offentlig ydelse (ledighed/sygdom/videreuddannelse), kan du få dit DSR-kontingent sat ned til 25 % af det fulde kontingent.

Kontingentsats 2026: Dagpenge / offentlig ydelse

25 % ordinært kontingent: 402 kr. pr. kvartal

Log ind og søg om nedsat kontingent.

Dimittend - første måned er gratis

Som dimittend får du den første måneds medlemskab af DSR gratis.

Når du er færdig med din uddannelse til sygeplejerske, er din første måned altså kontingentfri.

Herefter betaler du fuldt kontingent, når du er beskæftiget min. 12 timer ugentligt i gennemsnit:

Kontingentsats 2026: Fuldt kontingent

1600 kr. pr. kvartal 

Efterløn, seniorpension eller folkepension

Hvis du går på efterløn, seniorpension eller folkepension og stopper helt med at arbejde, kan du overgå til et seniormedlemskab i DSR. Dit kontingent bliver sat ned til 14 % af det fulde kontingent.

Efterløn, seniorpension eller folkepension: Kontingentsats 2026

224 kr. pr. kvartal

Seniormedlemskab giver dig alle disse fordele:

Log ind og søg om seniormedlemskab.

Fleksjob

Gælder kun, hvis du er tilkendt fleksjob efter den 1. januar 2013.

Ikke i arbejde (fleksjob)

Hvis du er tilkendt fleksjob, men ikke i arbejde, kan du få dit kontingent sat ned til 25 % af det fulde kontingent.

Kontingentsats 2026: Ikke i arbejde (fleksjob)

402 kr. pr. kvartal 

Kontingentet opkræves hvert kvartal i februar, maj, august og november.

I arbejde (fleksjob)

Hvis du er tilkendt fleksjob og i arbejde inden for sundhedsområdet, eller i en anden sygeplejefaglig-relevant stilling, kan du få dit kontingent sat ned til 50 % af det fulde kontingent.

Kontingentsats 2026: I arbejde (fleksjob)

802 kr. pr. kvartal

Log ind og søg om nedsat kontingent.

Førtidspension

Hvis du går på førtidspension og ikke er i arbejde som sygeplejerske, kan vi tilbyde dig at sætte kontingentet ned til 14% af det fulde kontingent

Kontingentsats 2026

224 kr. pr. kvartal 

Førtidspensionister får disse fordele:

  • Fagbladet Sygeplejersken
  • Kurser, konferencer, temadage og medlemsmøder
  • Du kan stemme og stille op til organisatoriske poster ved valg i DSR
  • DSR-emblem
  • Kontante fordele og rabatter - se dem her
  • Mulighed for at søge legater

Log ind og søg om nedsat kontingent

Ikke ansat på DSR-overenskomst

Hvis en anden fagforening end DSR forhandler din overenskomst, og du er medlem af denne fagforening - fx Dansk Magisterforening, Djøf, HK, Dansk Forsikringsforbund, har du mulighed for at få nedsat dit DSR-kontingent.

Du kan blive bedt om at indsende din funktionsbeskrivelse, ansættelseskontrakt og stillingsopslaget på din stilling, når du ansøger om denne type medlemskab. 

Kontingentsats 2026: Dobbelt medlemskab

240 kr. pr. kvartal 

Log ind og søg om nedsat kontingent.

 

Er du ikke medlem af den fagforening, der forhandler din overenskomst, kan vi ikke tilbyde et nedsat kontingent.

Det samme gælder, hvis du er ansat på individuel kontrakt.

Ikke ansat på DSR-overenskomst: Se, hvad vi kan hjælpe dig med.

Selvstændig - egen virksomhed inden for sundhedsområdet

Hvis du har egen virksomhed inden for sundhedsområdet og ikke har en bibeskæftigelse som sygeplejerske, kan du få nedsat dit kontingent.

Kontingentsats 2026: Egen virksomhed inden for sundhedsområdet

Ordinært kontingent: 240 kr. pr. kvartal

Selvstændige får disse medlemsfordele:

Log ind og søg om nedsat kontingent.

Sygeplejerske på videreuddannelse

Hvis du læser på en SU-berettiget videreuddannelse, og du ønsker at arbejde et begrænset antal timer månedligt som supplement til din SU, kan du få nedsat dit kontingent til 25% af det fulde kontingent.

Kontingentsats 2026: Videreuddannelse

402 kr. pr. kvartal

Log ind og søg om nedsat kontingent

Sygeplejestuderende

Hvis du er sygeplejestuderende, skal du have et SLS-medlemskab (Sygeplejestuderendes Landssammenslutning).

Kontingentsats 2026: Sygeplejestuderende  

Ordinært kontingent: 163 kr. i alt pr. kvartal 

Se dine medlemsfordele i SLS

Jeg er medlem af en anden fagforening

Hvis du læser til sygeplejerske og er medlem af en anden fagforening eller A-kasse, er der særlige forhold, du skal være opmærksom på.

Meld dig ind i SLS og se, hvad du skal være opmærksom på

Tjek dit kontingent: Betaler du det rigtige

Ophør af nedsat kontingent

Husk at give os besked, når der sker ændringer, der betyder, at du ikke længere opfylder betingelserne for nedsat kontingent.

Opdater medlemsstatus
Tjek dine medlemsoplysninger

Husk at holde os opdateret om din arbejdssituation, så du er sikker på at betale det rigtige kontingent.

Tjek dine oplysninger
Kontakt Medlemskab

Spørgsmål til dit medlemskab, kontingent eller emblem - ring på tlf. 33 15 15 55 #2 (man. - fre. kl. 9.00 - 12.00) eller send os en mail:

Skriv til DSR Medlemskab
Ansættelse i Grønland
Læs om dit kontingent og medlemskab af DSR ved ansættelse i Grønland.

Passivt (hvilende) medlemskab

Et passivt (hvilende) medlemskab giver dig kun begrænset adgang til de fordele, som aktive medlemmer har. Læs mere om de situationer, hvor du kan søge om passivt medlemskab, fx hvis du har job i udlandet og er ansat af en udenlandsk arbejdsgiver eller har arbejde i Grønland.

Ansat af udenlandsk arbejdsgiver

Hvis du bor i udlandet og ikke har en dansk ansættelse, kan du søge om passivt (hvilende) medlemskab.

Vær opmærksom på, at et passivt medlemskab kun giver dig begrænsede rettigheder.

Årligt kontingent: 768 kr.

Log ind og opdater din medlemsstatus, hvis du vil skifte til passivt medlemskab.

Orlov uden løn

Hvis du har orlov uden løn, kan du søge om passivt medlemskab.

Vær opmærksom på, at et passivt medlemskab kun giver dig begrænsede rettigheder.

Kontingent: 192 kr. i kvartalet.

Log ind og opdater din medlemsstatus, hvis du vil skifte til passivt medlemskab.

Skift til andet erhverv

Du kan søge om passivt medlemskab, hvis du skifter erhverv og:

  • Ikke er ansat inden for sundhedsområdet
  • Din sygeplejefaglige baggrund ikke er relevant i din ansættelse

Vær opmærksom på, at et passivt medlemskab kun giver dig begrænsede rettigheder.

Sådan vurderer vi din situation

Du har skiftet erhverv, hvis du arbejder med noget helt andet – fx blomstersælger eller bankrådgiver.

Du har ikke skiftet erhverv, hvis du fx har job inden for et af disse områder:

  • Medicinalindustrien – salg, klinisk forskning/kliniske studier
  • Forsikringsbranchen/Pensionsselskaber – skadebehandling (også selvom du er ansat på overenskomst med Forsikringsforbundet)
  • Kosmetisk sygeplejerske
  • Medicotech-branchen
  • Underviser på Sygeplejerske-/SoSu-uddannelsen

Har du denne type job, opfylder du ikke betingelserne for passivt medlemskab. Du vil til gengæld have mange fordele ved at fortsætte som aktivt medlem med adgang til alt det, DSR tilbyder.

Se alle dine fordele som medlem.

Dokumentation

Du kan blive bedt om at indsende din funktionsbeskrivelse, ansættelseskontrakt og stillingsopslaget på din stilling, når du ansøger om passivt medlemskab.

Log ind og opdater din medlemsstatus, hvis du skal skifte til passivt medlemskab.

Kontingent: 192 kr. i kvartalet.

Uden indtægt

Hvis du ikke er arbejdssøgende og hverken modtager løn, dagpenge eller offentlig ydelse, kan du søge om passivt medlemskab.

Vær opmærksom på, at et passivt medlemskab kun giver dig begrænsede rettigheder i dit medlemskab.

Kontingent: 192 kr. i kvartalet.

Log ind og opdater din medlemsstatus, hvis du skal skifte til passivt medlemskab.

Kan jeg selv vælge et passivt medlemskab?

Nej, du kan ikke selv vælge et passivt (hvilende) medlemskab.

Det er DSR, der vurderer, om du opfylder betingelserne for passivt medlemskab.

Du kan sende os din ansøgning ved at benytte de links, som du finder herover i hvert afsnit om de situationer, hvor du kan søge om passivt medlemskab:

  • Bopæl i udlandet
  • Orlov uden løn
  • Skift til andet erhverv
  • Uden indtægt

Passivt (hvilende) medlemskab giver begrænsede rettigheder og fordele

Et passivt (hvilende) medlemskab har nedsat kontingent, men giver dig kun begrænsede rettigheder.

Med et passivt medlemskab har du disse rettigheder:

  • Du har ret til at bære DSR’s emblem

  • Du modtager fagbladet Sygeplejersken

  • Du kan blive medlem af enkelte Faglige Selskaber

  • Du har adgang til DSR's medlemsfordele: leje af fritidsbolig, rabat på bøger, bank m.m.

Se de kontante medlemsfordele.

Med et passivt medlemskab mister du adgang til:

  • Rådgivning, vejledning, sagsbehandling og juridisk bistand i forhold til fx løn, ansættelse, kontraktforhandling, faglige forhold, afskedigelse, patientklager, arbejdsskader m.m.

  • De fleste kurser, konferencer, temadage og medlemsmøder

  • De fleste Faglige Selskaber

  • At søge midler via Solidaritetsfonden, Stipendiefonden og de fleste legater

  • At stille op som tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant

  • At stemme og stille op til organisatoriske poster ved valg i DSR og dermed få indflydelse på, hvilken fagforening DSR skal være

Kontingent for udenlandske sygeplejersker

Læs mere om kontingent for udenlandske sygeplejersker med evalueringsansættelse.

Kontingent for udenlandske sygeplejersker.

Skattefradrag

Dit kontingent er fradragsberettiget

Dit fagforeningskontingent er fradragsberettiget op til 7.000 kr. Dette gælder dog ikke, når du stopper med at arbejde til fordel for folkepension. DSR indberetter automatisk dine indbetalinger til SKAT.

Læs mere om fradragsregler hos SKAT

Bliv medlem og få kontante fordele

Få rabat med PlusKort

Som medlem kan du spare penge ved at bruge PlusKort i over 1.800 butikker og webshops

DSR sommerhus i Løkken, en af Sygeplejerskernes Fritidsboliger

Lej en billig feriebolig gennem DSR

Vores sommerhuse og ferielejligheder er fordelt på 5 skønne feriedestinationer i Danmark, fra Vesterhavets rå kyster til Bornholms klippeformationer.

Emblem fra Dansk Sygeplejeråd.
Bliv medlem i dag
Meld dig ind ligesom flere end 75.000 af dine kolleger. Med et medlemskab af Dansk Sygeplejeråd står du stærkere som sygeplejerske og får adgang til alle medlemsfordelene.

Brug for hjælp til dit medlemskab og kontingent?

Er du i tvivl om, hvilket medlemskab og kontingent der passer til dig?

DSR Medlemskab

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til dit medlemskab.

33 15 15 55 #2