Arbejdsmiljøstrategi Kreds Nordjylland
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjyllands vision er, at sygeplejersker har et sundt, sikkert og trygt arbejdsmiljø gennem hele arbejdslivet - til gavn for den enkelte sygeplejerske, faget og samfundet.

Arbejdsmiljøstrategi 2023-2026
Vision
Sygeplejersker har et sundt, sikkert og trygt arbejdsmiljø gennem hele arbejdslivet - til gavn for den enkelte sygeplejerske, faget og samfundet.
Strategi
Kreds Nordjylland vil gennem samarbejde påvirke de interessenter, der har beføjelser og indflydelsesmuligheder til at sikre et sundt, sikkert og trygt arbejdsmiljø og arbejdsliv.
Interessenterne er arbejdsmarkedets parter, politikere, arbejdsgivere, ledelser, tillidsvalgte (arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter), det enkelte medlem m.fl.
Involvering
Kreds Nordjylland involverer aktivt medlemmer og tillidsvalgte for derigennem at understøtte det gode arbejdsmiljø og arbejdsliv.
Det er arbejdsgivers ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø – men det er en fælles opgave at bidrage til det.
Ved at involvere medlemmer, tillidsvalgte og ledere får kreds Nordjylland viden om udfordringer, forventninger og holdninger. Dermed kan kreds Nordjylland understøtte det gode arbejdsmiljø og arbejdsliv.
Nærhed
Kreds Nordjyllands holdning er, at opgaverne løses så tæt på medlemmerne som muligt.
Arbejdsmiljørepræsentanten er nøgleperson og spiller sammen med tillidsrepræsentanten/fællestillidsrepræsentanten en central rolle, når arbejdsmiljø skal sættes på dagsordenen – både i dagligdagen og i den strategiske planlægning af arbejdsmiljøindsatsen i MED.
Kreds Nordjyllands rolle er at støtte op om de udfordringer, der måtte være på arbejdspladsen, ud fra medlemmernes og de tillidsvalgtes ønsker og behov.
Synlighed
Kreds Nordjylland skaber synlighed omkring sygeplejerskernes arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Dette i tæt samarbejde med de tillidsvalgte.
Betydningen af sammenhæng mellem faglighed, kompetencer, opgaver og ressourcer skal formidles til det omkringliggende samfund (politikere, arbejdsgivere, borgere, medier m.fl.)
Sygeplejerskernes arbejdsmiljø og arbejdsvilkår er derfor en kontinuerlig og integreret del af arbejdet i kreds Nordjylland.
(Kredsbestyrelsen, august 2023)
3 overordnede indsatsområder for arbejdsmiljø 2025:
- TRIO-arrangementerne vil have fokus på forandringer, konflikthåndtering, trivsel og forebyggelse
- Sætte fokus på konsekvenserne af uklare krav og modstridende krav på sygeplejerskernes arbejdspladser, herunder de helbredsmæssige konsekvenser.
Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø:
- Udbrede kendskab til lovgivningen til de tillidsvalgte gennem intro programmet, tydelighed på hjemmesiden
- Udbrede kendskab til AT-vejledning 4.11.1 om Uklare krav og modstridende krav i arbejdet.
- Udarbejde materiale til hjemmesiden til gavn for medlemmerne
- Faste møder 1-2 gange årligt for at udveksle problemstillinger, handlinger og styrkelse af samarbejdet
- Udarbejdelse og godkendelse af handleplanen
- Udbrede kendskabet til handleplanen og arbejdsmiljøtrappen blandt medlemmerne via KB, TR kollegierne og til intro møderne
- Klæde arbejdsmiljørepræsentanterne på til deres hverv gennem god introduktion
- Udbyde aktuelle og relevante arbejdsmiljøarrangementer, TRIO arrangementer
- Arbejde fortsat på at knytte AMIR tættere til DSR, ved at sikre relevant velkomst, intro program, arrangementer med fokus på arbejdsmiljø samt løbende relevant information ift. arbejdsmiljøarbejde lokalt
- AMIR får registreret sig i DSR
Se hele den opdaterede handleplan for 2025 her.