Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Arbejdsmiljøstrategi Kreds Nordjylland

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjyllands vision er, at sygeplejersker har et sundt, sikkert og trygt arbejdsmiljø gennem hele arbejdslivet - til gavn for den enkelte sygeplejerske, faget og samfundet.

Vision og strategi for arbejdsmiljø

2026 – 2029

Vision

Sygeplejersker har et sundt, sikkert og trygt arbejdsmiljø gennem hele arbejdslivet - til gavn for den enkelte sygeplejerske, faget og samfundet.

Strategi

Arbejdsmiljø er et fokusområde

Kreds Nordjylland prioriterer arbejdsmiljø som en central del af indsatsen for medlemmernes arbejdsliv.

Vi sætter skaber synlighed omkring sygeplejerskers arbejdsmiljø og arbejdsvilkår og sætter arbejdsmiljø på dagsordenen – lokalt, organisatorisk og politisk. Vi arbejder vidensbaseret, involverende og løsningsorienteret.

Gennem samarbejde påvirker vi relevante aktører med indflydelse på arbejdsmiljøet, herunder politikere, arbejdsgivere og ledelser samt tillidsvalgte, arbejdsmiljøgrupper og medlemmer.

Et sundt og sikkert arbejdsliv

Vi arbejder for arbejdsvilkår, der gør det muligt at være sygeplejerske gennem hele arbejdslivet.

Det kræver balance mellem opgaver, kompetencer og ressourcer, livsfaser samt indflydelse på eget arbejde, med plads til faglig udvikling.

Forebyggelse og nærhed

Kreds Nordjylland arbejder for, at arbejdsmiljøudfordringer forebygges, opdages tidligt, håndteres systematisk og følges op med konkrete løsninger.

Vores holdning er, at opgaverne løses så tæt på medlemmerne som muligt.

Arbejdsmiljørepræsentanten er nøgleperson og spiller sammen med tr/ftr en central rolle, når arbejdsmiljø skal sættes på dagsordenen – både i det daglige og i det strategiske arbejdsmiljøarbejde.

Kreds Nordjylland understøtter lokale løsninger med afsæt i medlemmernes og de tillidsvalgtes behov.

Samarbejde

Et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab. Vi vil styrke samarbejdet mellem arbejdsmiljørepræsentanter, tr/ftr, ledere og medlemmer og understøtte de tillidsvalgtes mulighed for at handle lokalt og strategisk.

Arbejdsmiljøstrategi som pdf
Her kan du downloade Kreds Nordjyllands arbejdsmiljøstrategi

3 overordnede indsatsområder for arbejdsmiljø 2025:

Psykisk arbejdsmiljø - Uklare krav og modstridende krav
TRIO arrangementer:
  • TRIO-arrangementerne vil have fokus på forandringer, konflikthåndtering, trivsel og forebyggelse
SATH: 
  • Sætte fokus på konsekvenserne af uklare krav og modstridende krav på sygeplejerskernes arbejdspladser, herunder de helbredsmæssige konsekvenser.

Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø:

  • Udbrede kendskab til lovgivningen til de tillidsvalgte gennem intro programmet, tydelighed på hjemmesiden
  • Udbrede kendskab til AT-vejledning 4.11.1 om Uklare krav og modstridende krav i arbejdet.
Øvrigt arbejdsmiljø - Styrke arbejdsmiljøindsatsen i kredsen
Hjemmesiden:
  • Udarbejde materiale til hjemmesiden til gavn for medlemmerne 
Møde med sikkerhedslederne på arbejdspladserne:
  • Faste møder 1-2 gange årligt for at udveksle problemstillinger, handlinger og styrkelse af samarbejdet
Involvering af KB:
  • Udarbejdelse og godkendelse af handleplanen
  • Udbrede kendskabet til handleplanen og arbejdsmiljøtrappen blandt medlemmerne via KB, TR kollegierne og til intro møderne
Arbejdsmiljørepræsentanter - Knytte AMIR tættere til DSR
  • Klæde arbejdsmiljørepræsentanterne på til deres hverv gennem god introduktion 
  • Udbyde aktuelle og relevante arbejdsmiljøarrangementer, TRIO arrangementer
  • Arbejde fortsat på at knytte AMIR tættere til DSR, ved at sikre relevant velkomst, intro program, arrangementer med fokus på arbejdsmiljø samt løbende relevant information ift. arbejdsmiljøarbejde lokalt
  • AMIR får registreret sig i DSR

Se hele den opdaterede handleplan for 2025 her.