Hvad gør vi, når cyber-aktivister angriber?

LEDELSESMAGASIN FORKANT - Reportage
Tekst: journalist Trine Wiese, forkant@dsr.dk

Hvad gør vi, når cyber-aktivister angriber, og alle it-systemer går i sort? 

Det spørgsmål måtte oversygeplejerske Julie Ballegaard og hendes lederkolleger akut finde svar på, da Region Midtjylland pludselig blev ramt af et omfattende cyberangreb.

”Alle vores it-systemer gik ned, men vi har lært ufatteligt meget af den hændelse. Nu er vi blevet endnu skarpere på, hvordan vi skal agere, hvis vi pludselig må erstatte it med alt fra whiteboards til papirblanketter,” fortæller hun til ledelsesmagasinet Forkant.

Men lad os tage tilbage til dagen: Torsdag 27.oktober 2022.

For oversygeplejerske Julie Ballegaard starter dagen, som den plejer, da hun møder ind på akutafdelingen på Randers Regionshospital.

”Jeg siger godmorgen til vores medarbejdere, der er mødt ind og godnat til nattevagterne, og så går vi ellers i gang med dagens opgaver,” fortæller oversygeplejersken, der er en del af sygehusets beredskabsgruppe.

”Umiddelbart er der ingen usædvanlige problemer i horisonten. Vi får nogle meldinger om, at telefonerne ikke virker, men så virker de igen. Så begynder it-systemerne at brokke sig lidt, og vi kan ikke komme på vores mails. Men så kan vi godt komme på igen. Med andre ord er netværket lidt ustabilt, men sådan noget hænder, og det er ikke noget, vi tænker synderligt over.”

Julie Ballegaard og lederkollegerne modtager et beredskabskald med information om, at nettet er noget ustabilt, og at de skal holde lidt øje med det.

”Vi bliver også bedt om at aktivere nødtelefonien, det vil sige åbne op for de telefoner, der kører på et andet netværk, og det er så det. Men så går der nogle timer, og herfra begynder situationen at eskalere og beredskabet aktiveres,” siger oversygeplejersken.

Klokken 13.35 opstår en række særdeles alvorlige forstyrrelser på netværket.

”Vi får blandt andet en melding om, at ambulancernes GPS'er er gået ned, så de ikke rigtig kan finde ud af, hvor de skal hente patienterne, og i vores afdeling kan vi ikke længere se den sædvanlige information på vores tavle med informationer om hvilke patienter, der ligger på hvilke stuer. Vi kan ikke tilgå patientjournalerne. Vi kan ikke ringe til hinanden på den almindelige telefoni, og vi kan slet ikke logge ind på vores computere.”

Med andre ord er en ganske almindelig ledelsesdag på akutafdelingen i Randers nu blevet ændret til en krise, der skal håndteres.

En aha-oplevelse

”Det første lederteamet gør, er at kigge på beredskabsplanerne. Hvordan skal vi agere i den her situation? Og det går vi jo så i gang med, og vi får helt klart en aha-oplevelse. Vi har jo følt os ganske godt forberedte på en situation, hvor it går ned, og vi er trænet i krisehåndtering, men der er detaljer, vi alligevel ikke har tænkt igennem.”

Julie Ballegaard og kollegerne må ty til et analogt setup.

”Patienter begynder for eksempel at komme ind, men de praktiserende læger kan ikke ringe op til vores hospitalsvisitation, så mange patienter kommer uanmeldt. Vi har jo planer for, hvordan vi skal håndtere situationen. Blandt andet har vi nødjournaler, men det er sådan nogle, man kan printe fra nettet eller kopiere, men så viser det sig, at alle vores kopimaskiner jo også kører over nettet, og så er vi jo lige vidt.”

Julie Ballegaard fortsætter:

”Nød-EPJ'en plejer vi at kunne se medicinlister og journalnotater på, men den mulighed har vi jo ikke, så løsningen bliver, at vi tager et stykke papir og skrive patientens CPR-nummer ned. Langt de fleste patienter kan man jo tale med og få de mest nødvendige oplysninger fra. Men så står du pludselig med en patient, der er bevidstløs, og hvor finder vi oplysninger om pårørende og kontaktpersoner? Og hvad er det for medicin, patienten ikke kan tåle?”

Tavler med gule sedler

Til gengæld har akutafdelingen en stor whiteboard-tavle, der viser sig at være guld værd i situationen.

”Med gule post-its prøver vi at genskabe hvilke patienter, der ligger hvor. Vi har printet en liste ud om morgenen og har derfor som udgangspunkt egentlig et rimelig godt overblik. Det hele er ret håndholdt, og vi får sat sedler op på tavlen.”

”Vi må også finde papirblanketter til at bestille blodprøver, og vores telemetri, det vil sige overvågning af hjerterytme, går også ned. Vi kan måle hjerterytmen på patienterne, men alarmeringen fungerer ikke. Så vi er nødt til at have en sygeplejerske siddende ved en skærm for at overvåge telemetrien.”

Hurtigt bliver der indkaldt ekstra personale og flere koordinatorer.

”Vi har brug for mere end en koordinator til at håndtere situationen. De skal være med til at styre patient-flowet ind og ud. Der er brug for alle kræfter, og vi må bede om, at ingen medarbejdere forlader afdelingen, før krisen er afblæst.”

Mange timer på at rydde op

Krisen håndteres, samme aften kommer it-systemet til sig selv igen, ingen patienter lider skade. Men efterfølgende bliver der brugt mange timer på både oprydning og evaluering.

”Vi står med rigtig mange efterregistreringer. Alle papirjournaler skal efterfølgende lægges ind i de rigtige journaler, og man skal også være helt sikker på, er det nu er de rigtige patienter, der ligger, hvor de skulle ligge, fortæller Jule Ballegaard og slår fast:
”Det er kaotisk i øjeblikket, men vi opsamler uvurderlig viden om, hvordan vi agerer, hvis vi er tunget til at være helt analoge og anvende alt fra papirjournaler til white board-tavler.

Efterfølgende er beredskabet hos Region Midtjylland blevet kigget endnu mere omhyggeligt efter i sømmene.

"Før oktober 2022 var jeg nok af den overbevisning, at der var nogle ret gode procedurer og retningslinjer for et beredskab i tilfælde af it-nedbrud. Men vi måtte konstatere, at vi ikke havde tænkt vores beredskab helt i dybden og i praktikken. For eksempel havde vi ikke overvejet, at vi jo ikke vi have mulighed for at fotokopiere, fordi fotokopimaskinerne også kører på nettet.”

Oversygeplejersken fra Randers slår fast:

”Vi er nødt til at forberede os mod en eventuel cyber-trussel, så en sådan ikke får fatale konsekvenser for patienter. Men nu er vi bedre klædt på, for vi har lært af situationen. Vi står endnu stærkere, hvis noget lignende skulle ske igen.”

Indtil 27.oktober 2022 tænkte Julie Ballegaard, at den største trussel mod sundhedsvæsenet ville være endnu en pandemi som corona, en bombe eller fyrværkeri-ulykke a la den i Seest.

”Det, der virkelig kan lægge os ned, er et nyt hackerangreb. Vi er ekstremt digitaliserede og dermed sårbare,” siger Julie Ballegaard, der aldrig har fået en nærmere forklaring på, hvorfor it-systemerne svigtede den dag i oktober:

”Men dagen efter gik it-systemerne hos DSB ned, så man kunne måske tænke sig, at der var tale om et koordineret angreb.”