JA TAK TIL HØVDINGELEDELSE. NEJ TAK TIL MACHOLEDEREN!
Macholederen bør være fortid. fremtiden bør i langt højere grad tilhøre høvdingelederen, lød det fra antropolog Christian Groes på årets INSPIRATOR. Høvdingeledelse er ifølge antropologen et begreb, der dækker over en særlig tjenende, lyttende og dialogorienteret ledelsesform.
LEDELSESMAGASIN FORKANT - Inspiration
Tekst: Journalist Trine Wiese, forkant@dsr.dk
Mange organisationer og virksomheder hylder fortsat den stærke leder, og det gør livet surt for de ansatte, lød det fra antropolog Christian Groes, der er medforfatter til bogen ”Gid min chef var høvding”, på årets ledelseskonference.
”Machomanden uden empati med medarbejderne er en ledelsestype, der fortsat dominerer mange virksomheder og organisationer og gør livet surt for de ansatte,” forklarede antropologen og refererede til undersøgelser, der peger på samarbejdsproblemer med chefen som en hovedårsag til mistrivsel og stress på arbejdspladsen og som en særdeles hyppig grund til, at ansatte skifter job.
”I bogen kigger vi tilbage i tiden og i andre kultur og på, hvad man har tænkt om magt. Og vi fandt ud af, at man mange steder forbinder magt med noget helt andet. Blandt andet med generositet, og at man kun har magt i form af et fællesskab. Det er således nogle helt andre ideer om magt, som har eksisteret tidligere, og som vi gerne vil hive mere frem i lyset til inspiration.”
Høvdingeledelse er ifølge antropologen et begreb, der dækker over en særlig tjenende, lyttende og dialogorienteret ledelsesform. Den er kendetegnet ved et strejf af humor og empati, og den agerer tålmodigt, har selvkontrol og overblik og har diplomatisk sans.