Dansk leder i det grønlandske sundhedsvæsen:
JEG HAR LÆRT MIG AT LYTTE OG VÆRE YDMYG

LEDELSESMAGASIN FORKANT - AKTUELT
Tekst: Journalist Trine Wiese, forkant@dsr.dk 
fotos: Emil Hems (Ritzau Scanpix) og Mads Claus Rasmussen (Ritzau Scanpix) og prv. 

Da interviewet med Anne Birgitte Jensen finder sted, er temperaturen på krisen mellem Grønland og Danmark på den ene side og USA på den anden rødglødende.

”Gensidig forståelse er en vej til et bedre samarbejde,” siger chefsygeplejersken, der har sagt ja til at fortælle, hvordan hun som leder introducerer sine mange danske medarbejdere til den grønlandske kultur og det grønlandske sundhedsvæsen, og hvordan hun som leder søger at favne en medarbejdergruppe med både fastansatte og vikarer.

”Heldigvis har vi ikke oplevet faldende interesse for at arbejde hos os, og ingen jobkandidater har aflyst aftaler, men følelsesmæssigt og psykologisk påvirker den igangværende krise os rigtig meget. Det er jo meget utrygt, og nu har vi levet i over et år med de her trusler om at komme under amerikansk overherredømme. Det er absolut ikke noget flertallet ønsker,” slår hun fast.

En voldsom kamp om medarbejdere

Som ledende chefsygeplejerske for det medicinske område på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er Anne Birgitte Jensens primære ledelsesopgaver at lægge de overordnede rammer for sygepleje, rekruttering og fastholdelse.

Hun har også det daglige ansvar for sundhedsvæsenets hygiejneorganisation, som hun har været med til at bygge op. Og så er hun næstformand i sygeplejekomiteen for Grønland.

”Vi har de samme udfordringer som danske sygehuse, men hos os er de bare meget større og voldsommere. Sådan noget som rekruttering og fastholdelse er for eksempel en kæmpe udfordring og har altid været det,” fortæller Anne Birgitte Jensen om sundhedsvæsenet i Grønland, der har i omegnen af 56.000 indbyggere.

Hendes drøm er endnu flere fastansatte sygeplejersker, men indtil videre må hun leve med en særdeles høj personaleudskiftning og rigtig mange vikarer.

• Det grønlandske sundhedsvæsen har cirka 1.400 månedslønnede, hvoraf rundt regnet 950 er fastansatte.
• I omegnen af syv ud af to sygeplejersker kommer udefra; fra Danmark eller lande som Norge, Sverige og Ukraine.
• Alene på medicinsk område på Dronning Ingrids Hospital er der ansat i omegnen af 45 sygeplejersker, hvoraf cirka 20 er vikarer. Rigtig mange af dem er danske sygeplejerske i kortere vikariater.

”Vi må derfor bruge rigtig mange ledelseskræfter på at introducere nye sygeplejersker, og det gælder både til det fagfaglige og til den kultur, de skal navigere i. Jeg har lært mig at lytte og være ydmyg, og dette er også mit råd til nye medarbejdere fra andre lande. Man skal have respekt for, at man er i et andet land og prøve at være lidt undersøgende i forhold til det her nye sted,” siger chefsygeplejersken.

En afdeling – 32 kliniske specialer

37 år. Så lang tid siden er det, at Anne Birgitte Jensen flyttede fra Danmark til Grønland, blev gift med en grønlandsk mand og siden fik et lederjob i sundhedsvæsenet.

Både privat og på jobbet har hun dermed snart brugt fire årtier på at komme tæt på den grønlandske kultur.

”Som nytilkommen må man finde ud af, hvordan man gør tingene her i Grønland. Læringen kan og bør gå begge veje. Der er nemlig forskelle, selvom sundhedsvæsenet i Grønland på overfladen virker som om, det fungerer som det danske,” siger hun.

Når det gælder det fagfaglige, kan den medicinske afdeling på hospitalet i Nuuk for eksempel ikke subspecialisere sig, som det typisk er tilfældet på et dansk sygehus.

”Vi dækker 32 kliniske specialer i vores afdeling. Vi kan dermed ikke alt muligt på celleplan, men til gengæld ved vi rigtig meget om udredning, behandling, rehabilitering og palliation af en bred vifte af medicinske sygdomme. Da rehabilitering er en stor del af vores arbejde, gør vi rigtig meget ud af at spørge ind til patienternes hverdagsliv for derigennem at hjælpe dem med at leve med kronisk sygdom,” fortæller Anne Birgitte Jensen.

Vant til det uforudsete

Når det gælder at øge danske sygeplejerskers forståelse for grønlandsk kultur, slår Anne Birgitte Jensen fast, at kultur ikke er noget, der ændrer sig over en dag og nat, men at der med det stigende uddannelsesniveau og de mange samarbejdsrelationer med tiden sker en ændring i både danskeres og grønlænderes måde at tænke på.

”Jeg har selv lært meget af den grønlandske måde at tackle livet og sygeplejerskejobbet på. Grønlændere er blandt meget andet vant til uforudsete begivenheder og er rigtig gode til at tackle dem. Det præger et folk at være så tæt på og leve midt i en natur og et vejr, der både er vildt, omskifteligt og kraftfuldt. Det er fortsat ikke usædvanligt, at en mand sejler ud i sin båd, at vejret pludselig bliver dårligt, og han forsvinder.”

Anne Birgitte Jensen har altid fundet stor inspiration i, hvordan man i Grønland evner at acceptere, at ikke alt kan forudses, og at man bare må løse udfordringerne, når de viser sig:

”Man kører ikke psykisk op i den grønlandske kultur. Man ved og accepterer, at selv om vi en dag har et skema fyldt med nye patienter, kan det hurtigt ændre sig. Hvis vejret ikke er godt, kan man ikke flyve, og dermed kan patienterne ikke komme den dag, og i morgen ser afdelingen måske helt anderledes ud.”

En lyttende kultur

Anne Birgitte Jensen ser også karakteristiske forskelle i mange danskeres og grønlænderes måde at kommunikere på.
”Danskere har det med at tale meget og højt. Det gør man typisk ikke som grønlænder, og det er ikke fordi, man ikke har en mening. Kulturen er bare langt mere lyttende end den danske. Dette kunne mange af os lære af, for det er også rigtig godt at mestre, når man er sammen med patienter,” siger hun og fortsætter:

”I Danmark har vi i udpræget grad en diskussionskultur, hvor vi lader det bedste argument vinde. I Grønland holder man mere sine tanker for sig selv. Måske handler det om, at man er opdraget til og har været vant til at skulle klare sig selv. Igen vil jeg nævne båden som et billede. Hvis du er alene på havet, må du klare dig selv og har kun dig selv at stole på.”

Chefsygeplejersken vender igen tilbage til den aktuelle krise med USA, der ønsker at eje Grønland.

”Grønlændernes harmonisøgende kommunikation og adfærd er nok også noget en amerikansk præsident kunne lære af, tænker jeg. Hans måde at formulere sig på er så ulig den grønlandske, hvor man udtrykker en meget stor respekt for hinanden. Også derfor ville det efter min vurdering være katastrofalt, hvis Grønland kom under amerikansk ejerskab.”

(Interview foretaget jan 2026)