Sundhedsprofessor:
UDEN REFLEKSION INGEN LØSNINGER

 

”Til slut får I verdens bedste ledelsesråd nogensinde!”

Sådan lød cliffhangeren, da sundhedsprofessor Mickael Bech indledte sit oplæg ”Anerkendelse, ansvar og nye veje i en tid med transformation” på årets ledelseskonference, hvor han var inviteret til at fortælle om, hvordan sygeplejefaglige ledere kan bidrage til omstillingen af det danske sundhedsvæsen.

Og hvad var så verdens bedste ledelsesråd? Ja, det bad sundhedsprofessoren arrangementets deltagere om selv at svare på ved at gå ind på en QR-kode og skrive en note.

Nogle af deltagernes gode råd om ledelse lød:

”Se alle perspektiver og vær opmærksom på blinde vinkler.” 
”Se forandringer som mulighedsrum.” 
”Det er KUN et arbejde.” 
”Lyt – ikke løs.” 
”Dyrk relationer.” 
”Husk, hvad du står for.”

Netop ideen med at invitere arrangementets deltagere til at give deres besyv med, viste sig at være en rød tråd i sundhedsprofessorens oplæg. Ifølge professoren er der nemlig uvurderlig viden og indsigt at hente hos danske sygeplejersker, der dermed har vigtige indspark til transformationen af vores sundhedsvæsen.  

”Der skal et helt nyt mindset til, hvis vi skal evne at løfte fremtidens enorme sundhedsudfordringer. Sygeplejefaglige ledere har en stor og vigtig rolle at udfylde i den nødvendige transformation. Skal vi nå i mål er det afgørende, at sygeplejersker fylder mere, end de gør nu,” sagde han.

Fyld mere

Sundhedsprofessoren stillede også deltagerne følgende spørgsmål: Hvor mange af jer har løst problemer, som ingen så, eller måske forhindret noget, som er ved at gå i gang? Hvis I har det, så stil jer op.

Spørgsmålet fik næsten hele salen til at rejse sig op.

”Tak, det var egentlig, hvad jeg havde regnet med. I går faktisk og løser rigtig mange problemer, uden at der nødvendigvis er nogen, der ser det. Og hvis I ikke havde gjort det, var det faktisk gået galt. Indimellem tænker jeg, at I skal blive bedre til at tale om det og få det til at fylde lidt mere, fordi det, I gør, fylder for lidt i sundhedsvæsenet.” 

Mickael Bech skitserede herefter, i ultrakort form, det demografiske pres på det danske sundhedsvæsen, og hvorfor det for eksempel er så nødvendigt at skubbe flere opgaver til primærsektoren.

Vi ser et stigende antal ældre med flere sygdomme, som vores sundhedsvæsen endnu ikke er designet til at håndtere. Samtidig er der en markant geografisk ulighed, hvor de ældre ikke er koncentreret omkring de store byer med store, fine universitetshospitaler, men hvor der er færrest sundhedsressourcer.

Og så er andelen af uuddannede medarbejdere i sundhedssektoren stigende.

”Og tro mig, det bliver meget værre end den situation, vi er i på nuværende tidspunkt. Vores nuværende system bliver i stigende grad udfordret, og vi er ganske enkelt nødt til at gentænke det og arbejde sammen på en helt anden måde,” slog Mickael Bech fast og efterlyste mere viden på området.

Vi ved ikke nok

”Der er fortsat mange sammenhænge, der ikke er undersøgt i dybden. Er der for eksempel en sammenhæng i, hvor mange sygeplejersker vi har i den kommunale ældrepleje og antallet af akutte medicinske indlæggelser? Ja, det er der. Men er der nogen, der tager det op? Er der nogen, der gør noget ved det? Nej, for vi ved ikke nok om det. Vi ved stort set ikke, hvad det er for indsatser, der potentielt vil være relevante, og hvordan vi skal bruge personalet ude i det kommunale, og hvad det er, og hvordan vi skal indrette os,” sagde han og fortsatte:

”Der skal forskes mere i sammenhænge på tværs af sektorer, hvor sygeplejersker spiller en rolle. Der skal forskes mere i, hvor jeres fag har en afgørende betydning på tværs af de forskellige organisatoriske lag. Så få noget forskning i gang, der afdækker, hvor det er lige præcis jeres medlemmer, der spiller den afgørende rolle for, at sundhedsvæsenet faktisk hænger sammen.  Den slags forskning findes der faktisk meget, meget lidt af. ”

Den nødvendige transformation går ifølge professoren både på at ændre mindset, arbejdsprocesser, kompetencer og måden at organisere sig på.

Han fortsatte:

”Hvis vi bliver ved med at forlænge verden med de brædder, vi allerede har, kommer vi helt sikkert til at mislykkes. Vi er nødt til at begynde at tænke helt anderledes. Det er det, transformationen går på.”

For eksempel skal vi gå fra at tænke patient til at tænke population, og hvad mener sundhedsprofessoren så med det?

”Vi skal ikke nøjes med at tænke: ”Nå, men der kommer nok nogle patienter i dag, og vi tager dem i den rækkefølge, de kommer.” Vi skal i højere grad tænke, at nogle af de her patienter og borgere, de bliver patienter, hvis vi ikke gør et eller andet. Vi skal tænke forebyggelse, ikke alene behandling. Og vi skal forebygge i forhold til en given population eller særlig risikogruppe.”

Sundhedsprofessoren lægger dermed op til en endnu mere differentieret sundhedsindsats.

”Vi må gøre noget andet, for I bliver færre, og I får lidt større efterspørgsel. Så held og lykke, hvis I bruger de sædvanlige brædder,” sagde han og gentog, at det er afgørende at prioritere arbejdet med at finde nye løsninger.

Luk ned og lær

Mickael Bech pegede i den forbindelse på et ambulatorium, der trods stor travlhed lukkede ned i nogle dage for at finde svar på spørgsmål som: Hvad er det egentlig, vi laver? Hvilke patienter venter, og hvad venter de på?

”De vidste, at det kunne have konsekvenser at lukke ned, fordi der ikke blev produceret i de dage. Men de fandt ud af, at noget af det, de lavede, faktisk var spild. Nogle af patienterne på ventelisten havde ikke brug for at stå der, og den indsigt reducerede listen. Ambulatoriets erfaring er et godt eksempel på, at vi kan være nødt til at træffe det lidt svære valg og sige, at vi må trække stikket for at kunne tænke os om,” slog sundhedsprofessoren fast.