Centervicedirektør:
REFORMER LYKKES FØRST, NÅR MENNESKER FORSTÅR HVORFOR
Under strukturreformen i 2007 oplevede Mette Rosendal Darmer, hvor hurtigt en organisation mister retning, når dens eksistensgrundlag pludseligt ændres. I dag arbejder hun derfor med det store ”hvorfor” og dernæst ”hvad” og ”hvordan”, fordi forståelse og mening med forandringer er afgørende for, at det virker og kan udmøntes i praksis.
LEDELSESMAGASIN FORKANT - AKTUELT
Tekst: Journalist Heidi Nielsen, forkant@dsr.dk
Foto: Lars Bech
”Når man står overfor en sundhedsreform, så skal man som leder forklare det store hvorfor. Hvis ikke medarbejdere ved, hvor de skal hen, kan de ikke finde vej”.
Sådan siger Mette Rosendal Darmer, der i dag er centervicedirektør i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet.
Hendes udtalelse kommer i forbindelse med, at Magasinet Forkant har bedt hende se tilbage på dengang, hun første gang var en del af en større reform.
Erfaringerne, som hun gjorde sig dengang, er nemlig lige nu aktuelle:
I år skal den nye sundhedsreform som bekendt indfases. Det betyder, at opgaver i højere grad skal ud af hospitalerne og tættere på borgerne i kommuner, almen praksis og lokale behandlingstilbud.
“Det går ikke længere med den måde, vi driver sundhedsvæsen på i dag. Jo mere vi gør for patienterne, desto flere kontroller, samtaler og behandlinger skaber vi. Vi kan ikke lave en kontrakt med borgerne om, at alt altid kan behandles. Derfor skal vi finde en fælles forståelse af, hvad der er rimeligt samtidig med, at vi skal være klar til at behandle flere på samme tid,” siger Mette Rosendal Darmer om de kommende visioner for fremtiden.
Man skal ikke gå og putte med tingene, hvis man vil have noget gjort på en anderledes måde. Man skal kunne tale om det, der er svært, og så skal man som leder turde være tydelig på, hvor vi skal hen.
Mette Rosendal Darmer, centervicedirektør i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet.
Medarbejderflugt
Spoler vi tiden tilbage til 2007 var centervicedirektøren dengang ansat som chefsygeplejerske på Gentofte Hospital. Hun var startet 1. januar og landede dermed midt i orkanens øje.
Mette Rosendal Darmer beskriver den kirurgiske afdeling, hvor hun blev chef, som en afdeling “i frit fald”. Den stod nemlig over for at skulle flyttes til Herlev Hospital i forbindelse med strukturreformen, hvor formålet var at samle behandling på færre og større hospitaler for at øge kvaliteten og sikre specialiseret behandling døgnet rundt.
“Der var mange, der rejste, og det gjorde det svært at holde afdelingen kørende. Samtidig fyldte usikkerheden om fusionen meget,” siger hun og fortsætter:
”Stoltheden over afdelingen hos alle faggrupper var tydelig, og nu skulle den bare lukkes eller flyttes. Personalet syntes, det var meningsløst og respektløst for alt det, de stod for - fagligt og for patienterne. Betydningen og retningen i strukturreformen blev ikke forstået eller accepteret. Men det er formentlig en meget menneskelig reaktion,” husker hun tilbage.
Hendes fokus var derfor på sikre at sikre fagligheden og patientsikkerheden:
“Når sygeplejersker skifter job i sådan en periode, bliver vagterne hurtigt for tunge, man bliver for få med erfaring, og så begynder fejlene at snige sig ind. Det bliver utrygt, fordi man ikke kan levere den kvalitet, man gerne vil. Derfor handlede det om at holde fagligheden og patientsikkerheden på plads midt i forandringen,” siger Mette Rosendal Darmer.
Til sidst blev presset og de mange patienter for meget:
“Jeg synes, det var svært at holde afdelingen flydende. Jeg forsøgte med al min energi, men jeg manglede også støtte fra mine ledere. Jeg manglede erfaring og mod og struktur til at finde vej. Så da jeg selv blev kontaktet om et andet job, valgte jeg at tage det,” siger hun.
Hun blev dog på Gentofte Hospital frem til 1. oktober 2007, da der ellers ikke var nogen ledelse i afdelingen. Selv cheflægen havde sagt op i forbindelse med de mange forandringer.
Vi kan ikke lave en kontrakt med borgerne om, at alt altid kan behandles. Derfor skal vi finde en fælles forståelse af, hvad der er rimeligt samtidig med, at vi skal være klar til at behandle flere på samme tid."
Mette Rosendal Darmer om de kommende visioner for fremtiden.
Retning kræver svære snakke
Den måde hun leder på, trækker i dag tråde tilbage til dengang under strukturreformen.
“Man skal ikke gå og putte med tingene, hvis man vil have noget gjort på en anderledes måde. Man skal kunne tale om det, der er svært, og så skal man som leder turde være tydelig på, hvor vi skal hen. På den måde kan medarbejdere forholde sig til dig som leder, og dermed være både enig og uenig. Forudsætningen er, at du er tydelig med værdier, og det, der er behov for,” siger Mette Rosendal Darmer, der i dag sammen med centerdirektøren har det overordnede ansvar for syv kliniske afdelinger og deres ledelser.
Det leder hende tilbage til, hvorfor det i forbindelse med den nye sundhedsreform er så vigtigt at tale om vigtigheden af forandringerne:
”Noget af det, vi taler meget med medarbejderne om, er retningen i behandlingen. Vi skal ikke kun gøre mindre for at spare, vi skal også forstå, hvornår en behandling reelt skaber værdi for patienten. Når ny og ofte meget dyr medicin for eksempel er tilgængelig i et sygdomsforløb, drømmer alle om helbredelse. Nogle gange kan vi kun forlænge livet lidt, og så må vi balancere effekt, bivirkninger og pris. Det er den slags svære faglige drøftelser, vi er nødt til at have sammen,” siger centervicedirektøren.
Men inddragelsen sker også på andre planer:
”Som leder må man aldrig tro, at man sidder med svaret alene. Hvis jeg træffer en beslutning, der viser sig ikke at være klog, skal vi kunne være stolte af at opdage det og lave den om” siger hun og uddyber:
“Vi er valgt som ledere, fordi vi tør tage ansvar, men netop derfor kan man komme til at tro, at man ved bedst. I virkeligheden finder man først den rigtige vej, når man lytter til dem, det handler om, dvs. både patienter og medarbejdere,” siger Mette Rosendal Darmer.