Chefsygeplejerske om den nye sundhedsreform:
UFORUDSIGELIGHEDEN GENTAGER SIG
Selvom det snart er tyve år siden, at chefsygeplejerske Helle Gert stod midt i en reform, oplever hun, at de samme mekanismer gør sig gældende for både ledere og medarbejdere nu. Ledelsesmagasinet FORKANT ser ind i forandringen og vejen til ny struktur med den aktuelle sundhedsreform.
LEDELSESMAGASIN FORKANT - AKTUELT
Tekst: Journalist Heidi Nielsen, forkant@dsr.dk
Hvor bærer det hen? Hvad bliver min rolle fremover? Skal jeg fortsat lave det, jeg kan lide?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som mange ansatte i sundhedsvæsenet stiller sig selv i forbindelse med den nye sundhedsreform, som lige nu er ved at blive udrullet.
På Sjællands Universitetshospital er det nu anden gang i chefsygeplejerske Helle Gerts 32-årige lederkarriere, at hun er en del af en større reform. Først i 2007 under strukturreformen, og nu igen i 2026.
”Det hele gentager sig, den her uforudsigelighed,” siger hun.
Dengang skulle de ansatte blandt andet navigere i sammenlægning af hospitaler.
”Mange så sig selv som en del af et speciale. Skulle det nu være på et andet hospital, og hvis ikke hvad så? Hvad ville det betyde for deres faglighed og mulighed for udvikling af dem selv og deres fag? Alle de omvæltninger. Det gav anledning til mange bekymringer,” husker Helle Gert og fortsætter:
”Pludselig var det faglige fællesskab sammen med nogle andre, som betød, at vi skulle kigge på arbejdsgange, processer og retningslinjer for at være på linje med hinanden. Alt det velkendte, som man er tryg i, kom på spil,” siger hun.
Vi skal bringe sygeplejerskerne i spil og synliggøre, at vi gør en forskel, og hvor vi gør en forskel, ” siger Helle Gert.
Håb forude
Den vigtigste læring, Helle Gert har taget med sig fra dengang, er at kunne rumme netop uforudsigeligheden.
”Det er vigtigt at lytte til medarbejdere og ledere. Det kan være, at de får en god ide, som skal ledes opad, også selvom den politiske dagsorden kan være svær at rykke ved. Reformerne skal komme patienterne til gode, og det er vi alle medansvarlige for. Vi skal bringe sygeplejerskerne i spil og synliggøre, at vi gør en forskel, og hvor vi gør en forskel, ” siger Helle Gert.
Hun synes også selv, det kan være svært at være en del af en reform og ikke vide, præcist, hvad der skal ske.
”Som leder skal man kunne rumme medarbejdernes frustrationer og lytte til deres bekymringer. Det er nødvendigt, selvom jeg kan synes, de er overbekymrede. Så det handler om at være en rollemodel og tro på det, der skal ske, også selvom man ikke kender detaljerne - og være ærlig omkring det. Man er nødt til at signalere, at der er håb forude,” siger hun og tilføjer:
”For mig handler det om at vise medarbejderne, at jeg selv kan rumme uforudsigeligheden. Så får de en større tryghed, hvis de kan se, at jeg tager tingene, som de kommer,” siger chefsygeplejersken.
Det er nu anden gang i chefsygeplejerske Helle Gerts 32-årige lederkarriere, at hun er en del af en større reform.
Et fælles sprog
For at kunne rumme forandringerne mener hun, det er nødvendigt at skabe et ’fælles sprog’:
”Så medarbejderne for eksempel ved, hvad det betyder, når vi siger sundhedsråd. Altså hvem træffer beslutningerne, hvilke patientforløb ændres, og hvad det får af betydning for deres kliniske praksis. Når reformen, og det den bringer med sig, bliver mere tydelig, bliver den ofte nemmere at agere i og dermed at acceptere. Når vi stiller skarpt på den og oversætter den til klinisk praksis og vores hverdag, kan vi bidrage til, at reformen giver mening,” siger Helle Gert.
I 2007 var hun lige blevet udnævnt som chefsygeplejerske:
”Jeg vidste, at jeg skulle være i det i mange år. Derfor var jeg nødt til at lære at navigere i det,” husker hun tilbage.
I dag har hun omkring 10 år tilbage af sit arbejdsliv, men det betyder ikke, at hun ikke engagerer sig nær så meget som dengang:
”Jeg kan da godt tænke, at det godt nok er nogle store omvæltninger, vi skal igennem, men jeg har stået i det før, og ved, at det nok skal lykkes på den ene eller anden måde,” siger Helle Gert.
Hun peger dog på én ting, som især er vigtig for at lykkes med den nye reform:
”Når man har stærke relationer, bliver samarbejdet mere uformelt og tillidsfuldt. Det gør det lettere at italesætte idéer og overvejelser, og det er ofte dér, man finder en fælles retning og lykkes sammen.”